Søgeresultater: 4

En aften fortæller Marianne og Karsten Wiig hinanden ting, som de aldrig havde troet, de skulle høre. Hen over kaffen og tv-seriens monotone kværnen fyger de chokerende afsløringer og anklagerne. Ægteskabet begyndte ellers med en stormende forelskelse, og siden er døtrene kommet til, ligesom rækkehuset og Mariannes job i banken og Karstens karriere på universitetet. Men fra denne aften bliver intet som før. Familien er for altid knust, og herfra går vejen over en lang række onde beskyldninger og mistanker, hvor ingen til sidst ved, hvad der er op og ned.

En pragtfuld kærlighedsroman fra Rosamunde Pilchers elskede Cornwall.

Laura er Alec Haverstocks kone nummer to og altid opmærksom på dette faktum. Det var ikke fordi, Alecs første ægteskab var synderlig lykkeligt, men det hænger alligevel som en sky over dem, og de taler aldrig om det barn, der måtte rejse med moderen til USA, og som han helt har mistet kontakten med.

En sommer må Laura tage på rekreation hos Alecs familie i Cornwall, mens han selv holder ferie sammen med de venner, han altid har holdt ferie med. Det bliver et vendepunkt. Cornwall er et paradis: blændende sol, indtagende og varme mennesker, et glitrende blåt hav.

I Cornwall finder Laura en ro, som hun ikke har haft før. Men der er en slange i paradiset, og det lille samfund kommer i oprør, da ondskabsfulde, anonyme breve begynder at dumpe ind ad brevsprækken. Et af dem kan blive en

"Bag ham var der en, der sagde: ‘Det burde ikke hedde bryllup.‘

Rufus mærkede, at hans ører brændte. Han bøjede sig frem og stirrede ned på tånæserne af de nye sko, hans mor havde overtalt ham til at tage på i stedet for kondisko.

Den talende bag ham havde været en kvinde. Der var noget vagt bekendt ved hendes stemme.

‘Ikke når det er anden gang,‘ sagde hun. Hendes stemme var rolig, som om hun ikke mente noget personligt med det, men blot fastslog en kendsgerning. ‘Der burde være et andet ord, når det er anden gang.‘"

Josie og Mathew har forladt hver sin ægtefælle for at blive gift med hinanden. Men det nye ægteskab bliver samtidig startskuddet til et mareridt af krænkede følelser hos sammenbragte børn, tidligere partnere og den øvrige misbilligende familie.

En stor misforståelse handler om en ældre mand, hvis datter er utilfreds med, at den gamle far har fundet sig en ny kone efter moderens død. Der er elefanter i rummet og en masse både om- og genveje i romanen henimod et forsøg på en forståelse af spillet mellem gamle forældre og deres voksne børn. Der er en hel del uafklarede ting i romanen, som hovedpersonerne forsøger at løse på bedste vis. Lykkes det? Ikke altid. Hovedpersonen har selv sine problemer med sit ophav, som han kun kender ganske lidt til. Undervejs skrifter romanen hovedperson, fordi livet er et kludetæppe … ”EN STOR MISFORSTÅELSE er en bog, som sætter tankerne i gang med hensyn til spillet mellem voksne børn og deres forældre. Hvorfor er det, at det nogle gange bliver så svært? Det giver bogen ingen svar på, men forklarer måske alligevel problematikken ganske godt. Nogle gange bliver tingene bare rigtig svære, da man glemmer at se tingene fra begge sider. Det synes jeg, denne bog sætter stort fokus på på en rigtig god måde. Michael Pedersen får beskrevet problematikken for den gamle mand, som ikke har kontakt til sine voksne børn, efter han har fundet en ny kæreste, efter hans kone døde, rigtig godt. Jeg følte virkelig med manden, men også med datteren. Virkelig godt fanget af den relation mellem de to, som bare er svær. Michael Pedersens bøger sætter spørgsmålstegn ved nogle gode ting. Det var der flere forfattere, der burde turde.” Christina Røn – DinBoganmelder.dk ”Som læser bliver man trukket rundt i Jørgens liv, og først til sidst aner man, at man måske ikke har fået sandheden. EN STOR MISFORSTÅELSE kan læses på flere måder, som en afviklingsroman – måske handler det om den sidste tid i livet, om hvad der sker lige før og efter døden, eller måske handler det om hverdagen, om vores overforbrug og om katte, og i så fald er romanen morsom og let læst. Man kan også læse teksten som en kritik af vores måde at indrette verden på med vild vækst og overforbrug. Under alle omstændigheder kan man nyde sproget og karaktererne med deres sære tilbøjeligheder og mere eller mindre dybe samtale.” Birte Strandby – Bogvægten.dk