Søgeresultater: 3

I ‘Endnu er dagen ikke spildt’ putrer havregrøden i gryden, børnene skal vækkes, de skal i skole, opvaskemaskinen lugter som et indisk toilet, en løbetur giver dagen mening, så er den dag ikke helt spildt. Og en linje går gennem livet, kvinder, kvinder man har kendt, kærligheden som alle drømmer om og den protestantiske pligt til at få noget ud af livet.

’Elias og Munin’ indeholder syv noveller. De tre foregår i Grønland, bl.a. titelnovellen. "Elias er blevet en gammel mand. Han fisker ikke mere, men har ikke solgt sin båd. Konen er død og deres eneste barn, en datter bor langt væk - i hovedstaden Nuuk.En dag hvor Elias har været ude at handle, ser han en ravn, der har skadet vingen. Han tager den med hjem i lejligheden og installerer den i en kasse.”Du må finde dig i det, kræ - indtil videre i hvert fald.” Jeg bøjer mig over den og ser, om jeg kan få øje på skaden. Jo, det er den ene vinge. Den er ikke brækket … eller er den? Jeg er sgu ikke dyredoktor! Måske er den - den hænger ligesom lidt. Jeg søber den sidste alt for stærke kaffe i mig og åbner vinduet på klem, må have røgen fra cigaretten ud.”Og så skal vi have et navn til dig. Du kan ikke blive ved med at hedde ’kræ’, vel? Det passer sig ikke for en stolt ravn.”

I fire år har Maria og Peter drømt om den perfekte kernefamilie. De bor i et gammelt hus på landet med sønnen Matthias og Peters aldrende far, som langsomt er ved at miste grebet om virkeligheden. Da Maria ikke kan blive gravid, forvandler drømmen om flere børn sig efterhånden til et mareridt, i takt med at elskov erstattes med fertilitetsbehandlinger. Og langsomt begynder idyllen at slå revner. Maria ønsker inderst inde at stoppe behandlingerne, men hun tør ikke dele sine tanker med Peter. På en forretningsrejse til Esbjerg træffer hun en beslutning, der endegyldigt forandrer den lille familie og hendes eget liv.