Søgeresultater: 199

Årene er gået efter Katrines hede sommerflirt med Nikolaj, og den nu voksne Katrine er kommet videre. Hun har skabt en tryg tilværelse med mand og søn, og er blevet forfatter, men uden det helt store gennembrud. Det siges at tiden læger alle sår, men det passer ikke. Nikolaj har læst Katrines bog, og fortællingen om deres korte, men hæsblæsende erotiske forhold får ham til at beslutte at han vil vinde Katrine tilbage. Han vil give deres kærlighed en chance til, koste hvad det vil. Jonas elsker Katrine, og han vil gøre alt for at se hende lykkelig. Endda føre hende i armene på en anden mand. Katrine står i sit livs dilemma. Hvilke løgne er hendes tilværelse bygget på, og hvem skal betale prisen når fortiden pludselig trænger sig på?

Henrik har efterhånden rundet de tredive og sidder fast i et pløre af egne og andres uopfyldte ambitioner om uddannelse, karriere – og ikke mindst parforhold og familie. Bedst som han har affundet sig med, at tilværelsen er gået definitiv i stå, bliver han kørt ned af en cykel og meget mod sin vilje samlet op af sin gymnasietids yndlingsaversion: Den ulideligt selvsmagende Jens, der engang svøbte sig i partisanertørklæder og politisk korrekthed, og som nu sidder i saksen i nyetableret børnefamilieidyl. Og dagen efter hænger Henrik stadig på idioten, som er blevet smidt ud hjemmefra og er ved at drukne i selvmedlidenhed. De har begge kraftige tømmermænd, og da et brev dumper ind ad brevsprækken med invitation til en begravelse i Maribo, og den skamskudte familiefar kan skaffe en Toyota Corolla – så kan de egentlig lige så godt tage af sted.

Det bliver den hovedkulds begyndelse til en søgen efter adoptivbarnet Henriks biologiske forældre. En uforudsigelig roadnovel, hvor fortiden langsomt dukker op, og intet er som det så ud.

Medlemmerne af familien Falk ser ikke meget til hinanden. Sønnerne kontakter sjældent deres far, da de blev fornærmede over, at han giftede sig kvinden Irene efter deres mors død.

De to brødre undgår dog også hinanden, da den ene ikke bryder sig om den andens hustru.

Til trods for sønnernes principielle modvilje mod Irene Falk, skal det snart vise sig, at netop hun bliver limen, som får familien til at blive hel igen.

Marcus Lauesen (1907-75) var en dansk forfatter og digter. Marcus Lauesen voksede op på Aabenraa-egnen i Sønderjylland inden genforeningen. Den sønderjyske identitet er et genkommende tema i Marcus Lauesens forfatterskab.

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

Det siges om Klokkekilden, at når to elskende drikker af det samme vand, giver de deres hjerter til hinanden, og skulle de svigte hinanden derefter, bringer det ulykke og død. Er det derfor gårdejer Hans Ulrik har haft mere ulykke i sit liv end de fleste? I hans tidligste ungdom elskede han Truesen-familiens yngste datter, Birthe, og hun elskede ham. Men en gammel strid blandt de to familier brød ud i lys lue, og kærligheden bristede. Birthe forlovede sig med en anden, og Hans svor, at han ville ødelægge hele slægten. Det lykkedes ham, og som straf tvang han Birthe til at løse sin forlovelse og gifte sig med ham. Kort efter brændte hans gård ned, og han blev anklaget og fængslet for at have stjålet af landsbyens Sparekasse. Den stolte Birthe har aldrig villet tilgive ham for at ydmyge hende, og kun plejedatteren Ruth, kaldet Kildeprinsessen for sit lattermilde væsen, bringer glæde til de to. Men gåden om branden skal løses, og da en ny ledetråd dukker op, kommer gamle hemmeligheder op til overfladen. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Julie er kørt grundigt træt i ægteskab, børn, villa, karrière. I skift mellem scener fra hendes hverdag med Morten nord for København og hendes fantasiverden i Caribien med Owen, skildres hendes personlige krise og dens løsning.

Sara arver uventet et hus på Anholt efter sin onkel. Hun rejser til den lille ø i Kattegat med planer om at sælge, men ‘Dværgkrukken‘, som huset hedder, har sin helt egen historie, og Sara er fascineret af øens forblæste landskab, så hun beslutter sig for at blive.

Det isolerede liv på øen får Sara til at reflektere – over kærligheden og over sit forhold til andre mennesker generelt. Og særligt mødet med en jævnaldrende kvinde, fyrmesterens kone, vækker noget nyt og sætter skub i hendes tanker.

Nina Bolt er uddannet som cand. mag. i dansk og teatervidenskab. Var derefter ansat en årrække på forskellige forlag som fagbogsredaktør. Fra 1993 til nu har hun arbejdet som forfatter og oversætter både af fiktion og nonfiktion.

Hun har boet i København indtil 1997, hvor hun flyttede til Sydsjælland.

"Nina Bolt har skrevet en rislende og underholdende roman om at blive plantet om og folde sig ud i fuld pragt ... Nina Bolt boltrer sig i landskabets, sindets og fantasiens mange muligheder for at forføre og forvirre og får således gennemtærskede emner som moderopgør, frigørelse og kønsbevidsthed til at sprudle." – Jylands-Posten ****

"Nina Bolts roman fanger som tidsbillede og frysende familielivs-skildring, men allermest som Anholt-roman. Man vil derover nu, uanset årstiden." – Berlingske Tidende

"gedigen fortællekunst ... ufejlbarlig kompositionsteknik ... sikker personskildring." – Nordjyske Stiftstidende *****

"I Dværgkrukken optræder provinsen som et blodløst stenansigt, og samtidig viser romanen spændingerne under overfladen og de eksistentielle forløsninger hos den enkelte på en ganske vellykket måde." – Kristeligt Dagblad

"Velskrevet, stille og sansende." – Bibliotekernes lektørudtalelse

"Mystikken breder sig mere og mere, og der er hele tiden urolige strømme under den blanke overflade og dramatisk drive i fortællingen." – Lolland-Falsters Folketidende

"Dværgkrukken er en vellykket og spændende fortælling, hvor Nina Bolt overbeviser ved at jonglere flot mellem begivenhederne og det lettere mytiske univers." – Litteratursiden

Ti noveller, der tager kærlighed og længsel, liv og skæbne under behandling. Ti fiktioner om mennesker i virkeligheden og om, hvad der sker, hvis magtbalancen mellem fiktion og virkelighed forskubbes og fiktionen får lov at styre.

Marie Lund (f. 1968) er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur – Retorik på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i emner inden for retorik, sprogbrug og tekstanalyse. Især novellegenren har hun beskæftiget sig meget med, og hun har udgivet flere bøger og artikler om emnet. I efteråret 1996 debuterede hun i øvrigt som skønlitterær forfatter med novellesamlingen "Havn".

"De rumænske bøfler" starter, hvor "Tørvegraverne" slap, nemlig da Clara brød med sin unge kæreste Kim, efter hun fandt ud af, at han var søn af hendes tidligere elsker. Nu finder det umage par sammen igen og sætter alt ind på at få forholdet til at fungere. Begge er imidlertid så nervøse for, at det skal falde fra hinanden, at de kommer til at bygge en mur om deres forhold, så relationen til omverden trues.

Trods alt glemmer Clara ikke sit politiske engagement, som bliver forstærket, da Nelson Mandela i 1994 indsættes som præsident i Sydafrika. For Kim er det svært at forstå, hvordan storpolitik kan betyde lige så meget for Clara som hendes egne relationer, og forholdet begynder igen at slå revner.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

På et tidspunkt i sit liv oplever Les Stein den samme frustration over det moderne liv som så mange andre. Opfyldt af angst og stress og en stærk længsel efter den kvinde, der har forladt ham, søger han et friere og enklere liv - og finder det i en skurvogn på Christiania. Her udvikler han lige så stille en ny forståelse af livet og kærlighed og en større forståelse af sig selv som menneske. Denne roman er en hyldest til den menneskelige ånd og en opfordring til os alle til at leve et frit og enkelt liv med større uafhængighed.
Per Smidl boede som ung på Christiania og har siden boet mange forskellige steder i verden. Han er især kendt for romanen "Chop Suey" og har ud over romaner udgivet flere essayistiske samlinger.

I novellesamlingen "Uden is" skildrer Jutta Guldager forholdet mellem mennesker og de psykologiske mekanismer, der virker så skjulte for bevidstheden, men som er så styrende for relationen.

Indhold
"Allan"
"Tante Lauras kærlighed"
"Brombær"
"De mystiske barrikader"
"Dråben"
"Huset"
"Uden is"
"En mandfolkegave"
"Sanktvejtsdans"
"Englevagt"

Jutta Guldager er en dansk forfatter. Hun debuterede med novellesamlingen "Kys mig" i 1995. Jutta Guldager har sidenhen udsendt to bøger og skrevet bidrag til flere antologier.

Anna er 38 år, men som solofløjtenist i symfoniorkestret er hun allerede forhenværende. Nu er hun rejst nogle dage til Wien. Med sig i bagagen har hun en stor sorg samt sin computer. På den ligger hendes første optegnelser til den romanbiografi om den døve komponist Ludwig van Beethoven, som hun har sat sig for at skrive. I Wien skal hun samle stof til romanen.
Hjemme i København venter Niels, hendes mand, Dagbladets magtfulde og frygtede musikanmelder, spændt på, hvad hendes Beethoven-research i Wien har givet hende.
Tilbage i Danmark genoptager Anna kampen mod den følelse af afmagt, der udgør hendes hverdag. En kunstnerisk drøm, der har slået fejl, et kærlighedsliv, hun længe har oplevet som en pligt, en uvished med hensyn til fremtiden. Først da hun kontakter sin barndoms og ungdoms spillelærerinde tager tingene en ny drejning.

"Nina Bolts fine roman er en indgående skildring af en kvinde, der får sin identitet og sit livsgrundlag sat på prøve, da hun ikke længere kan yde sit ypperste inden for kunsten ... Nina Bolt har mange strenge at spille på. I andre af sine romaner skriver hun en gotisk uhygge frem. I denne spiller hun med sordin. Meget smukt." – Politiken

"En stille og eftertænksom fortælling, skrevet i et godt og flydende sprog." – Bibliotekernes lektørudtalelse Nina Bolt (f. 1946) er dansk forfatter og oversætter. Hun er født og opvokset i København og uddannet i dansk og teatervidenskab. Op gennem 70’erne og 80’erne var hun del af kvindebevægelsen og udgav i den forbindelse en række tekster. Efter i en årrække at have arbejdet som redaktør på skiftende forlag, sagde hun i begyndelsen af 1990’erne det faste job op for at få bedre tid til at skrive. I 1992 udkom fortællingerne "Ukendt herre i landskab" og siden er det blevet til en række romaner og bøger af kulturhistorisk tilsnit.