Søgeresultater: 23

Når frosten går af jorden skal Skarre begraves i den lille by Fagerhult i Småland. De fleste gæster er ankommet fra Danmark, og mens de venter på at få begravet Skarre, vokser historierne frem om, hvordan de forskellige personer har sat frø i hinandens liv, og hvordan de har elsket og hadet hinanden og sig selv. Begravelsen er en historie om at mærke livet i smerten og om at genfinde sig selv.

Edith Gustafsson, født ca. 1900, kommer fra landet og er ud af en stor søskendeflok. Egl. er hun uønsket, hvad moderen ikke lægger skjul på. Edith får som den eneste i flokken en studentereksamen og flytter til København, men afbryder sine universitetsstudier for i stedet at arbejde i en børnehave. Her træffer hun en kollegas bror, Robert Falck, ingeniør og enkemand, som hun gifter sig med. Han er en blid, ordentlig, lidt reserveret mand, som Edith godt ved ikke til fulde kan tilfredsstille eller modsvare den voldsomme, også seksuelle lidenskab, der ligger dybt i hende.

Romanens ramme er Roberts dødsleje. Edith kaldes til hospitalet en nat, og siddende ved hans seng reflekterer hun over sit liv. Det har på alle måder været et udmærket liv, men måske også et lidt resigneret og almindeligt liv, hvor en masse ønsker og håb ikke er blevet indfriet, og hvor blusset altid har stået lidt lavt. Der har været engagement i både arbejde, politik og familie, men alt er holdt i tømme. Edith Falck er aldrig for alvor kommet op at flyve.

Herta mener, at hun har fortjent et godt liv med uddannelse, frihed og dans til den lyse morgen. Men hun bliver tidligt og lidt hovedkulds gift med skomageren Gunnar og får et barn, som hun ikke har ønsket sig. Herta er ofte utro. Og hun har en evne til at gøre sig uvenner med alle, til sidst også med Erling, som hun ellers er stukket af sammen med, for at indhente noget af det hun synes, hun er gået glip af.

Læs mere om forfatteren, Hanne Kvist.

VIOLAS BARN fortæller historien om en mor, der frygter, at hendes barn lider af en alvorlig sygdom. Mens hun afventer resultatet af den afgørende undersøgelse, tager hun i sommerhus med sin mand og barnet. Den lille, hårdtprøvede familie stikker ud i den østjyske landsby, hvor alt er idyl. Og uvisheden med hensyn til barnets tilstand begynder at tære på parforholdet. Mens Violas mand søger tilflugt i sine kogebøger, sniger vrangforestillingerne og fremmedgørelsen sig langsomt ind på Viola, der samtidig kæmper med at finde sig selv i rollen som mor. Trods de dystre udsigter, vokser båndet til barnet.

VIOLAS BARN er en roman om det perfekte familieliv, der krakelerer, og om den skyld og skam, det afstedkommer. Det er en fortælling om moderskab, forhold og barndom, om madlavningseskapisme, fotomanipulation og omvendt nødhjælp.

"Stærkt psykologisk portræt"
- Politiken

En beretning om at få og give kærlighed fortalt af Tyge Willhof-Holm, 32 år, organist og dværg. Tyge kom til verden som efternøler i den fine stamhusfamilie på Willhofsgave. Før ham er en smuk bror og syv underskønne, langlemmede søstre. Hærget af forelskelsens drama fortæller ham over nogle uger i foråret 1922, sin slægts og sine søskendes historie. Anne Marie Løn (f. 1947) er en dansk forfatter. Hun er opvokset i Vendsyssel og Vestjylland og uddannet journalist. Hun debuterede som forfatter i 1977 og fik sit gennembrud med romanen Fodretid (1984). Forfatterskabet tæller romaner som Sent bryllup (1990), Prinsesserne (1996), Dværgenes dans (1998) og Sekstetten (2008), ud over digte, børnebøger og en biografi om Adda Ravnkilde. Hun vandt i 2001 Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Kærlighedens rum.

Jeanet er i dyb sorg. Et turbulent liv passerer revy, i de søvnløse nætter. Barndommen med en dominerende mor. Hadet, frygten og et ægteskab med en alkoholiseret og voldelig mand har sat dybe spor. Gode venner og den søde nabofamilie prøver at afværge et totalt sammenbrud, for Jeanet og hendes to små piger. Troen på andre mennesker er for længst mistet. Alligevel slipper Jeanet ikke drømmen om kærlighed og tryghed til sin lille familie.

7. bind i Margit Sandemos fantastiske serie om Isfolket. Cecilie Paladin er i København meget tæt på rigets politiske begivenheder. Efter Christian IV´s død, er Frederik II kommet til tronen. Cecilies tætte forhold til Leonora Christina medfører, at denne tilbyder hendes søn Tancred at ledsager hende og Corfitz Ulfeld til Nederlandene. Et tilbud, der ikke vækker begejstring i det Paladin bliver hvirvlet ind i både mord, mordforsøg og pengeafpresning. Serien om Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde.

Vi er i slutning af 1700-tallets Danmark. Over landet blæser oplysningstidens vinde.



Tobias‘ farmor, den kloge kone Lussemor, er blevet halshugget for fosterdrab, og han sendt på lainskole, hvilket både giver knubs og kundskaber.

Med sig har han arven efter Lussemor, en stor grøn kiste fuld af pulvere og tykke bind med opskrifter på lægemidler. Det er nu Tobias, en fattig landbodreng, skal lære at klare sig i byen. Tobias kommer ud på gyngende grund mere end én gang, men med en god portion hjerte, mod og en smule snuhed klarer han skærerene og redder mennesker fra katastrofen. Det er også hér han første gang møder kærligheden. Det kan godt gøre ondt.



"Ramsherred" er andet bind i romantrilogien om drengen Tobias.

Læs også den selvstændige fortsættelse "Stiftelsen".

Henning Prins (f. 1939 – oprindeligt Henning Gry Hansen) er en dansk forfatter og venstrefløjsaktivist. Henning Prins gjorde sig fra 1960‘erne og frem gældende som en fremtrædende figur på den danske venstrefløj. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 1989 med romanen "En skuffe fuld af penge". Forholdet mellem samfundet og individet, kollektivet og det enkelte menneske står som centrale temaer i Henning Prins‘ forfatterskab – det være sig inden for både den skøn- og faglitterære genre.

Marie har allerede fået et barn med en tilfældig mand, da hun bliver husbestyrerinde for Villy på Fjordagergård ved Løgstør. Hun er gravid igen, da hun ankommer, men Villy, der hurtigt tilbyder hende ægteskab, tvinger hende til at bortadoptere barn nummer to. Marie og Villy lever sammen i hen ved tyve år, slider og slæber i et landbrug, der er præget af krise, og hvor truslen om konkurs er en tro følgesvend. De er to ensomme mennesker, der lever lidenskabsløst, nærmest fremmede for hinanden, under samme tag.
Det er en roman om hårde eksistensvilkår, det er en landbrugs- og hjemstavnshistorie, men det er først og fremmest en kvindeskildring.
"Det du ikke ved" er en selvstændig fortsættelse af "Vejs ende" (2006) – kanalhusene med arkitekten Holger, hans bibliotekarkone Anne og deres adoptivdatter Lærke er bifigurer i dette naturskønne, men barske og hårde romanlandskab.

Læs mere om forfatteren, Lisbeth Brun: http://gyldendal.dk/lisbeth-brun

»Skriv om din far!« udbrød redaktøren. »Det bliver en bog!« »Min far?« svarede jeg. »Han var der ikke. Man kan ikke skrive om en mand der ikke var der.« Men han gør det alligevel, Morten Sabroe.

Tristan Paladin var Isfolkets mest følsomme og dybt ulykkelige mand. Han havde meget lidt at leve for, indtil han mødte Hildegard, som blev slået og hundset med af sin mand, og som led af en livstruende sygdom. Ridderlig, som han var, ville Tristan hjælpe den stakkels kvinde. Og gennem hende fik han kendskab til en ond orden, som ofrede mennesker og, som planlagde at styrte kongen ... Dette er 14. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.