Søgeresultater: 44

En aften bliver den 32-årige Lucca Montale bragt ind på hospitalet i en provinsby syd for København efter en bilulykke. Ved indlæggelsen konstaterer lægerne, at hun har mistet synet. Lægen Robert har ansvaret for Luccas behandling. Siden sin skilsmisse har han boet alene i den lille by i en tilstand af følelsesmæssig lammelse og resignation, kun afbrudt af datteren Leas weekendbesøg. Robert og Lucca fortæller hinanden deres historier, og langsomt opstår en ny fælles historie, der giver plads til det håb, de begge har mistet.

Jens Christian Grøndahl fik De Gyldne Laurbær for denne intense kærlighedshistorie, som samtidig blev hans første store læsersucces.

"Lucca er en pragtfuldd og stor kærlighedshistorie om mennesker i opbrud ... en kærlighedshistorie for voksne mennesker."
- Holger Ruppert, B.T.

"Hvor er det dog en bevægende og fremragende roman!"
- Erik Svendsen, Jyllands-Posten

"Med suveræn beherskelse forvandles trivielle skilsmisser og banale sidespring til en vedkommende og tankevækkende samtidsroman."
- Lars Handesten, Berlingske Tidende

"Ikke ét eneste sted har forfatteren sat en finger forkert i denne Beethovenske klaversonate af en bog, og intetsteds synes han dog at have gjort sig sin opgave let. Hensynsfuldt og forsigtigt er der gjort rede for alt, teksten virker, som om den fuldt ud har realiseret potentialet i den oprindelige idé."- Dagbladet Information

I 1881 drager den fattige tjenestepige Karen fra Kerteminde til Amerika. Bag sig har hun et forlist kærlighedsforhold til den velhavende købmandssøn Clemmen, som er far til hendes uægte barn.



Karen håber, at hun i Amerika kan skabe en bedre tilværelse for sig selv og sin lille søn, Hans. Indtil da efterlader hun ham hos sin mor i Kerteminde – hun ser ham aldrig igen.



Hendes plan er via New York at tage til Nebraska. Men hun fascineres af storbyens liv og mange udfordringer og vælger at søge lykken der.



Hun møder indvandrere fra hele Europa, blandt dem den unge italienske Roberto, der forelsker sig heftigt i hende. Men tør Karen tro på en mand igen?



"Karen" er ikke bogen om den fattige emigrant, der bliver millionær, eller om den unge pige, der går til grunde. Det er fortællingen om overleveren, der med energi og ukuelig optimisme forlanger, at livet skal lykkes. Birthe Stemann Knudsen (f. 1936) er uddannet tandlæge. Hele sit voksenliv har hun beskæftiget sig med samfundsforhold blandt andet som viceborgmester i Kerteminde. Birthe Stemann Knudsens politiske interesse har ført til mange indlæg og artikler i aviser og tidsskrifter om specielt kvindepolitiske spørgsmål.

Børge med tilnavnet "Kran" tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang går gennem Frederikshavns gader, hvor det hele begyndte, og det hele skal slutte. Bevæbnet med seks elefantøl, en flaske Gammel Dansk og en pose Sweet Dublin Mixture klatrer han højt til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. I tågerne fra en pibe tobak ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende her oppe under himlen, hvor han har haft nogle af sine mest lykkelige stunder.

Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, dér hvor kragerne flyver baglæns for ikke at få sand i øjnene, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet.

Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, og oppe i privaten huserer den frejdige og frimodige Tove som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Og stuepigen og den kommende kranfører bliver et par, forlovede og gift.

Sådan starter romanen om en ungdom, et samliv, et familieliv, børn og venner – og opbrudstider med rockmusik, kvindefrigørelse og diverse elskere. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.

Stuepigen og kranføreren forener provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.

Årene er gået efter Katrines hede sommerflirt med Nikolaj, og den nu voksne Katrine er kommet videre. Hun har skabt en tryg tilværelse med mand og søn, og er blevet forfatter, men uden det helt store gennembrud. Det siges at tiden læger alle sår, men det passer ikke. Nikolaj har læst Katrines bog, og fortællingen om deres korte, men hæsblæsende erotiske forhold får ham til at beslutte at han vil vinde Katrine tilbage. Han vil give deres kærlighed en chance til, koste hvad det vil. Jonas elsker Katrine, og han vil gøre alt for at se hende lykkelig. Endda føre hende i armene på en anden mand. Katrine står i sit livs dilemma. Hvilke løgne er hendes tilværelse bygget på, og hvem skal betale prisen når fortiden pludselig trænger sig på?

Julie er kørt grundigt træt i ægteskab, børn, villa, karrière. I skift mellem scener fra hendes hverdag med Morten nord for København og hendes fantasiverden i Caribien med Owen, skildres hendes personlige krise og dens løsning.

Det siges om Klokkekilden, at når to elskende drikker af det samme vand, giver de deres hjerter til hinanden, og skulle de svigte hinanden derefter, bringer det ulykke og død. Er det derfor gårdejer Hans Ulrik har haft mere ulykke i sit liv end de fleste? I hans tidligste ungdom elskede han Truesen-familiens yngste datter, Birthe, og hun elskede ham. Men en gammel strid blandt de to familier brød ud i lys lue, og kærligheden bristede. Birthe forlovede sig med en anden, og Hans svor, at han ville ødelægge hele slægten. Det lykkedes ham, og som straf tvang han Birthe til at løse sin forlovelse og gifte sig med ham. Kort efter brændte hans gård ned, og han blev anklaget og fængslet for at have stjålet af landsbyens Sparekasse. Den stolte Birthe har aldrig villet tilgive ham for at ydmyge hende, og kun plejedatteren Ruth, kaldet Kildeprinsessen for sit lattermilde væsen, bringer glæde til de to. Men gåden om branden skal løses, og da en ny ledetråd dukker op, kommer gamle hemmeligheder op til overfladen. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Maria Geraldin fra Filippinerne fortæller om livet i landsbyen, hun kommer fra, om arbejdet i millionbyen Manila, om mødet med en dansk mand og om de forventninger og problemer, der opstår, når to mennesker med forskellige kulturelle baggrunde beslutter at skabe en fælles tilværelse.

"Jeg er ingen rose" giver et billede på kærligheden til familien og viljen til at tage chancer. Den giver også et humoristisk indblik i det danske integrationssystem og i de konflikter og følelser, der er forbundet med Marias gensyn med familien på Filippinerne.

Georg Strøm er uddannet civilingeniør, og har senere taget en Ph.D ved Datalogisk Institut. Han er gift med Maria Geraldin fra Filippinerne, og på baggrund af hendes fortælling har han skrevet bogen "Jeg er ingen rose".

I romanen "Hver dags billeder" skildrer Lotte Linck den totale magtesløshed, som overvælder den arbejdsløse taxachauffør Troels, der sammen med sin pilleslugende kone har en næsten voksen søn. Sønnen nægter at lade håbløsheden overmande ham, og i et forsøg på at undslippe den, beslutter han sig for at flytte hjemmefra for at realisere sine drømme. Den danske forfatter Lotte Linck (f. 1940) bevæger sig i mange forskellige genrer og har udgivet bøger for både børn og voksne. Linck fik sin litterære debut i 1984 med digtsamlingen "Vi kan roligt være bange" og udgav samme år børnebogen "Det er bare Rita". Igennem sin lange forfatterkarriere har Linck blandt andet udgivet novellesamlingen "To gange Hansen" (1955), den historiske roman "Tiden der revnede" (1997) og den socialrealistiske roman "Krages skygge" (1999).

Efter Annalena har givet hele sin selvstændighed i bytte for, hvad der ser ud til at blive et lykkeligt ægteskab, viser hendes mand, David, sit sande ansigt. Han er besidderisk, løgnagtig og saboterer bevidst hendes liv. Da Annalena ikke længere kan bortforklare Davids opførsel, forlader hun ham med deres lille datter Emilie. Men David har ikke tænkt sig at lade hende slippe bort, og da det lykkes ham at få samvær med Emilie, slår han kløerne i pigen og giver sig til at kæmpe for den fulde forældremyndighed. Som en marionetfører styrer han myndighederne, så Annalena til sidst føler, at alle er imod hende. Det bliver en mors kamp mod den mand, hun troede, hun elskede, og mod et system, der lægger sin knugende hånd om hendes lille datter og trækker hende bort.

Rie Osted (f.1940) er en dansk forfatter, journalist, redaktør og klummeskribent. Rie Osted begyndte at arbejde som journalist i 1969 og har blandet andet været tilknyttet magasinet Jyske Vestkysten, ALT for damerne og Berlingske Tidende. Rie Osted debuterede med romanen "Kærlighed er en blå fugl" i 1985.

Købmandssønnen Verner vender hjem fra Amerika, efter han har tjent gode penge på en opfindelse. På sin hjemegn er han pludselig langt mere interessant, end da han bare var købmandssøn, og inden længe har han overtaget sognets største gård og giftet sig med datteren. Men det bliver et stormfuldt ægteskab, som trues af både herskesyge og slægtsstolthed, og livet som gårdmand er langt fra, som Verner havde håbet …

Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidsløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

Ellinor og hendes mor tilhører den oversete del af en københavnsk bourgeoisifamilie og bor i den forkerte ende af Dronningens Tværgade, hvor de møder folk fra alle samfundslag, også dem, de selv føler sig hævet over. "Også i de andre huse" følger deres liv før og under 2. verdenskrig, hvor kærligheden sætter gang i deres liv på godt og ondt.

"Som menneskeskildrer er Edith Rode aldrig nået højere end her. Det er det ene af hendes to store aktiver. Det andet er hendes mageløse sprogbeherskelse." – Politiken Edith Rode (1879-1956) var en dansk forfatter, digter, journalist og brevkasseredaktør. Hun debuterede i 1901 med romanen "Misse Wichman", som forsvarede kvinders ret til seksualitet, et emne hun også tog op i sine senere værker. Edith Rodes forfatterskab spænder over digte, noveller, erindringer, romaner, filmmanuskripter, rejseskildringer, biografier, kogebøger samt det store opslagsværk "Den gyldne bog om danske kvinder", som hun var hovedredaktør på. Edith Rode beskæftigede sig gennem hele sit forfatterskab med kvinders rettigheder og udgav flere biografier om kendte danske kvinder.

Da den jordnære bonde Malte Kjær finder, at hans elskede gårds økonomi er i fare, sætter han alt ind på at redde sit livsværk og sin videre arv til sønnen. Først ofrer han sin egen førlighed ved en vild løbskørsel, sådan at han får udbetalt forsikring og kan redde gården. Siden må bonden dog gå endnu længere, således at han ofrer sin egen søns livslykke ved at tvinge ham til at gifte sig ind i et i et fornuftsægteskab med en formuende kvinde. Thit Jensen skriver med denne roman en spændende beretning om en mands forhold til sin jord og sin ejendom, men også om hans forhold til sin søn og den dybe generationskløft, som ligger imellem dem.



Jorden er en spændende beretning om menneskenes evige kamp for deres ejendom og deres samfundsposition.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.