Søgeresultater: 44

En aften bliver den 32-årige Lucca Montale bragt ind på hospitalet i en provinsby syd for København efter en bilulykke. Ved indlæggelsen konstaterer lægerne, at hun har mistet synet. Lægen Robert har ansvaret for Luccas behandling. Siden sin skilsmisse har han boet alene i den lille by i en tilstand af følelsesmæssig lammelse og resignation, kun afbrudt af datteren Leas weekendbesøg. Robert og Lucca fortæller hinanden deres historier, og langsomt opstår en ny fælles historie, der giver plads til det håb, de begge har mistet.

Jens Christian Grøndahl fik De Gyldne Laurbær for denne intense kærlighedshistorie, som samtidig blev hans første store læsersucces.

"Lucca er en pragtfuldd og stor kærlighedshistorie om mennesker i opbrud ... en kærlighedshistorie for voksne mennesker."
- Holger Ruppert, B.T.

"Hvor er det dog en bevægende og fremragende roman!"
- Erik Svendsen, Jyllands-Posten

"Med suveræn beherskelse forvandles trivielle skilsmisser og banale sidespring til en vedkommende og tankevækkende samtidsroman."
- Lars Handesten, Berlingske Tidende

"Ikke ét eneste sted har forfatteren sat en finger forkert i denne Beethovenske klaversonate af en bog, og intetsteds synes han dog at have gjort sig sin opgave let. Hensynsfuldt og forsigtigt er der gjort rede for alt, teksten virker, som om den fuldt ud har realiseret potentialet i den oprindelige idé."- Dagbladet Information

I 1881 drager den fattige tjenestepige Karen fra Kerteminde til Amerika. Bag sig har hun et forlist kærlighedsforhold til den velhavende købmandssøn Clemmen, som er far til hendes uægte barn.



Karen håber, at hun i Amerika kan skabe en bedre tilværelse for sig selv og sin lille søn, Hans. Indtil da efterlader hun ham hos sin mor i Kerteminde – hun ser ham aldrig igen.



Hendes plan er via New York at tage til Nebraska. Men hun fascineres af storbyens liv og mange udfordringer og vælger at søge lykken der.



Hun møder indvandrere fra hele Europa, blandt dem den unge italienske Roberto, der forelsker sig heftigt i hende. Men tør Karen tro på en mand igen?



"Karen" er ikke bogen om den fattige emigrant, der bliver millionær, eller om den unge pige, der går til grunde. Det er fortællingen om overleveren, der med energi og ukuelig optimisme forlanger, at livet skal lykkes. Birthe Stemann Knudsen (f. 1936) er uddannet tandlæge. Hele sit voksenliv har hun beskæftiget sig med samfundsforhold blandt andet som viceborgmester i Kerteminde. Birthe Stemann Knudsens politiske interesse har ført til mange indlæg og artikler i aviser og tidsskrifter om specielt kvindepolitiske spørgsmål.

Børge med tilnavnet "Kran" tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang går gennem Frederikshavns gader, hvor det hele begyndte, og det hele skal slutte. Bevæbnet med seks elefantøl, en flaske Gammel Dansk og en pose Sweet Dublin Mixture klatrer han højt til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. I tågerne fra en pibe tobak ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende her oppe under himlen, hvor han har haft nogle af sine mest lykkelige stunder.

Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, dér hvor kragerne flyver baglæns for ikke at få sand i øjnene, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet.

Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, og oppe i privaten huserer den frejdige og frimodige Tove som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Og stuepigen og den kommende kranfører bliver et par, forlovede og gift.

Sådan starter romanen om en ungdom, et samliv, et familieliv, børn og venner – og opbrudstider med rockmusik, kvindefrigørelse og diverse elskere. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.

Stuepigen og kranføreren forener provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.

Årene er gået efter Katrines hede sommerflirt med Nikolaj, og den nu voksne Katrine er kommet videre. Hun har skabt en tryg tilværelse med mand og søn, og er blevet forfatter, men uden det helt store gennembrud. Det siges at tiden læger alle sår, men det passer ikke. Nikolaj har læst Katrines bog, og fortællingen om deres korte, men hæsblæsende erotiske forhold får ham til at beslutte at han vil vinde Katrine tilbage. Han vil give deres kærlighed en chance til, koste hvad det vil. Jonas elsker Katrine, og han vil gøre alt for at se hende lykkelig. Endda føre hende i armene på en anden mand. Katrine står i sit livs dilemma. Hvilke løgne er hendes tilværelse bygget på, og hvem skal betale prisen når fortiden pludselig trænger sig på?

Julie er kørt grundigt træt i ægteskab, børn, villa, karrière. I skift mellem scener fra hendes hverdag med Morten nord for København og hendes fantasiverden i Caribien med Owen, skildres hendes personlige krise og dens løsning.

Det siges om Klokkekilden, at når to elskende drikker af det samme vand, giver de deres hjerter til hinanden, og skulle de svigte hinanden derefter, bringer det ulykke og død. Er det derfor gårdejer Hans Ulrik har haft mere ulykke i sit liv end de fleste? I hans tidligste ungdom elskede han Truesen-familiens yngste datter, Birthe, og hun elskede ham. Men en gammel strid blandt de to familier brød ud i lys lue, og kærligheden bristede. Birthe forlovede sig med en anden, og Hans svor, at han ville ødelægge hele slægten. Det lykkedes ham, og som straf tvang han Birthe til at løse sin forlovelse og gifte sig med ham. Kort efter brændte hans gård ned, og han blev anklaget og fængslet for at have stjålet af landsbyens Sparekasse. Den stolte Birthe har aldrig villet tilgive ham for at ydmyge hende, og kun plejedatteren Ruth, kaldet Kildeprinsessen for sit lattermilde væsen, bringer glæde til de to. Men gåden om branden skal løses, og da en ny ledetråd dukker op, kommer gamle hemmeligheder op til overfladen. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Maria Geraldin fra Filippinerne fortæller om livet i landsbyen, hun kommer fra, om arbejdet i millionbyen Manila, om mødet med en dansk mand og om de forventninger og problemer, der opstår, når to mennesker med forskellige kulturelle baggrunde beslutter at skabe en fælles tilværelse.

"Jeg er ingen rose" giver et billede på kærligheden til familien og viljen til at tage chancer. Den giver også et humoristisk indblik i det danske integrationssystem og i de konflikter og følelser, der er forbundet med Marias gensyn med familien på Filippinerne.

Georg Strøm er uddannet civilingeniør, og har senere taget en Ph.D ved Datalogisk Institut. Han er gift med Maria Geraldin fra Filippinerne, og på baggrund af hendes fortælling har han skrevet bogen "Jeg er ingen rose".

I romanen "Hver dags billeder" skildrer Lotte Linck den totale magtesløshed, som overvælder den arbejdsløse taxachauffør Troels, der sammen med sin pilleslugende kone har en næsten voksen søn. Sønnen nægter at lade håbløsheden overmande ham, og i et forsøg på at undslippe den, beslutter han sig for at flytte hjemmefra for at realisere sine drømme. Den danske forfatter Lotte Linck (f. 1940) bevæger sig i mange forskellige genrer og har udgivet bøger for både børn og voksne. Linck fik sin litterære debut i 1984 med digtsamlingen "Vi kan roligt være bange" og udgav samme år børnebogen "Det er bare Rita". Igennem sin lange forfatterkarriere har Linck blandt andet udgivet novellesamlingen "To gange Hansen" (1955), den historiske roman "Tiden der revnede" (1997) og den socialrealistiske roman "Krages skygge" (1999).

Sanna Marie vokser op under beskedne kår på landet. Men selv om livet af og til byder hende vældig meget modstand holder hun aldrig op med at elske jorden og dyrene. En kærlighed, der giver hende en helt særlig livskraft, som også andre på egnen nyder stor glæde af.

Niels Anesen (1896 – 1967) var en dansk forfatter og digter. Han debuterede i 1929 med digtsamlingen "Poemets magt". Samme år drog han på en længere rejse til Canada og USA, Mexico, Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland.
Som søn af en husmand optog almuens levevilkår Niels Anesen meget, og en stor del af hans litterære værker beskæftiger sig med netop med bøndernes hårde liv, hvilket blandt andet kan ses i hans romandebut "Blod og Staal" fra 1931. En anden vigtig inspirationskilde for Niels Anesen var hans udenlandsrejser. I "Manden fra Floden" fra 1953 beskriver han tiden i USA, som stadig sad i ham selv mange år efter.
Niels Anesens forfatterskab bar præg af en særlig jordnærhed og omtanke for de menneskeskæbner, han mødte på sin vej.

Sorg og skyldfølelse driver Krista til at forlade sin mand og børn og rejse til Island for at finde sig selv igen blandt de overvældende følelser. Her møder hun maleren Kiljan Kjartansson, som hun forelsker sig hovedkulds i. Hun står nu over for det skæbnesvangre valg mellem at vende tilbage til sit danske liv med alt det ansvar og forpligtelser, det indebærer, eller blive på Island og give romancen med Kiljan en rigtig chance.

Den godmodige isenkræmmer Hakon bor i en hyggelig jysk landsby sammen med sin kone. Hans idylliske liv bliver dog for evigt forandret, da han en dag overraskes midt i en tvetydig situation sammen med sin svigerinde. Deres møde ser så forkert ud, at hans kone ender med at gå fra ham, og nu følger nederlag og hårde slag, mens Hakon forsøger at vinde hende tilbage.

Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også en ofte udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidsløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

Dametur – en bittersød road movie af en roman om tre ”damer” fra tre forskellige generationer på en ufrivillig biltur gennem Danmark i en gammel Mercedes. En rejse gennem livet og det danske landskab. Turen går fra København til Hjørring i væbnet tavshed og anstrengt høflighed. Bilen er fuld af indre stemmer og tilbageholdte konflikter. Esther på 83 år er den nordjyske svigermor på vej hjem mod livets endestation. Irene på 55 år er den entreprenante svigerdatter, som faktisk har nok i sit eget. Karina på 19 år er et utilpasset adoptivbarn og socialpædagogisk klient – og enhver ambitiøs svigermors ondeste drøm. En roman om en biltur en fredag i marts. Om at måtte rejse ud for at finde hjem – til sig selv.