Søgeresultater: 5

Med KONGENS KVINDER fortæller Maria Helleberg med stor indlevelsesevne om de tre kvinder, som styrede manden, der styrede landet.

Christian d. 4 satte sit præg på kongeriget på godt og ondt. Han kørte riget i sænk militært og økonomisk, rejste ikoniske bygningsværker, og fik et hav af børn med sine mange ægtefæller og elskerinder. KONGENS KVINDER handler om de mest magtfulde kvinder i kongens liv: Den entreprenante adelskvinde, Ellen Marsvin, hendes manipulerbare datter Kirsten Munk, som hun fik gift væk til kongen og ikke mindst den egenrådige Vibeke Kruse, Ellen placerer ved hoffet for at aflede kongens opmærksomhed fra hendes datters utroskab, men som snart begyndte at udfordre Ellens ellers så stærke greb om magt og indflydelse hos kongen.
 

Forbandelsen er den dramatiske fortælling om Søren Kierkegaard, den geniale og gale mestertænker, der med sit lidenskabelige fokus på "hinenkelte" og "efterfølgelsen" revolutionerede filosofien og rystedeteologien.

I sin ny roman om Søren Kierkegaard ØJEBLIKKETS EVIGHED giver Stig Dalager et portræt af den verdensberømte filosof og digter, som først og fremmest er eksistentielt og psykologisk : Kierkegaard ligger for døden – en død han selv opsøger – på Frederiks Hospitalet i Bredgade i 1855. Omkring ham spiller en overvågekone, en læge, en ven og udsigten til Bredgade i voldenes København og himlen over den en rolle for en slags indre afklaring og for den strøm af erindringer og tanker, der bringer både Kierkegaard og læseren midt ind i hans verden.

ØJEBLIKKETS EVIGHED rejser med Kierkegaard en række eksistentielle spørgsmål og en række spørgsmål omkring Kierkegaards egen måde at være i verden på – og tænke på. Centralt står Kierkegaards forhold til kærligheden – både den erotiske og den religiøst forståede – og til døden og hans flertydighed.

ØJEBLIKKETS EVIGHED åbner med sin fortættede skildring af Kierkegaards livs-og tanke-drama en ny dør til videre fordybelse i Kierkegaards svimlende univers. Dalagers roman-biografi fejrer Kierkegaard ved at tage ham og hans tankeverden på ordet – også når det gælder hans egne selvbedrag.

Med Jacob Skyggebjergs romandebut Vor tids helt kommer man umiddelbart til at tænke på Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld. Der er den samme frækhed og selvbevidsthed. BANG siger det.
Men hvor Rifbjerg er borgerlig, er Skyggebjerg proletar og enhver lighed hører op. Her handler det ikke om dengsedrengen, men om hvordan underklassedyret klarer sig. Og hvad dyret skal klare sig imod. Misbrugsforældre, karantænestation for uvorne knægte, skandaløse arbejdsforhold på dødedyrs- og kagefabrik og stoffer, og ikke mindst kærlighedens troløshed.
Og hvad når dyret er lidt for kvik i hovedet. Hvor stupide autoriteterne så tager sig ud. Værkførere og værelsesudlejere og spansklæreren. For naturligvis skal det kvikke hoved læse spansk. Foragten er vores helts foretrukne positur, grotesken den stilistiske manøvre, hvormed verden gribes og begribes. Men tag ikke fejl.
Dyret er mere følsom end som så. Den sproglige ekvilibrisme, som arter sig så ekstrem i by- og fabriks og menneskeskildringerne, bliver ren naturpoesi, når hjemegnens bakkelandskab omkring Horsens beskrives. Stofkulturen er ikke på noget tidspunkt blevet beskrevet bedre på dansk. Manden ved, hvad han taler om. Der er ingen plads til romantik, ’68 er en gang for alle et overstået stadie, hjernen blæses ud. Arbejderen er og bliver arbejder, han og hun befinder sig på bunden, dannelse i betydningen borgerskabets dannelse er en by i Rusland. Det gode selskab findes ikke. Juleaften derhjemme hos faren afsluttes med en joint og Morten Korch og hans ”Kampen om Næsbygaard”. Men der er styr på det.

Hvem var denne store pige, som blev dronning Caroline Mathilde af Danmark og deltager i en af de mærkværdigste trekanter, historien har set?

PRINSESSE AF BLODET er romanen bag Nikolaj Arcels storfilm EN KONGELIG AFFÆRE.