Søgeresultater: 3

Jesper Wung Sung skriver her for første gang om sine oldeforældre i romanform. En anden gren er en kærlighedshistorie, en fortælling om at brænde sine broer og følge et andet menneske, en anden vej.

I 1902 åbner Tivoli dørene for en eksotisk og spektakulær udstilling. Blandt parkens forlystelser kan man opleve ægte kinesere. De er kommet direkte fra Canton, Shanghai og Hong Kong. Man kan se dem arbejde, tilberede mad og underholde, og i programmet står der, at det er ”aldeles forbausende og grænser til det utrolige, hvad en Kineser kan udholde af legemlige Pinsler”. Blandt kineserne er San Wung Sung. Blandt gæsterne Ingeborg Danielsen.

San og Ingeborg vækker skandale. Kvinder, der omgås kinesere, er halvkvinder. Det kan Ingeborg læse i avisen, det får hun at vide af sine nærmeste. Men Ingeborg er Ingeborg, og det er på grænsen til det utrolige, hvad hun kan udholde for den mand, hun har forelsket sig i, ordløst og intenst.

Pressen skriver:

»En rig kærlighedsroman fuld af træfsikre miljøbeskrivelser … En anden gren viser Jesper Wung-Sung som en stor fortæller.«
– Weekendavisen

»Det universelt menneskelige og det individuelt særlige sættes på prøver, som Jesper Wung-Sung både har sans for og intellektuel kapacitet til at udfolde.«
***** – Politiken

»En nænsom skildring af kærlighed og et menneskeklogt studie i fremmedhed.«
– Information

»Sprogligt veloplagt og stemningsfyldt«
***** – Børsen

»En absolut fantastisk roman … om fordomme, fremmedfrygt, etnocentrisme og stereotype forestillinger om dem, der ikke ligner én selv. Men det er først og fremmest en historie om en stor og kompromisløs kærlighed.«
***** – Berlingske

»Wung Sung balancerer fornemt mellem det intimt personlige og en meget fin samtidsskildring af livet i København i begyndelsen af det 20. århundrede.«
**** – Jyllands-Posten

»Stor og indfølt litteratur.«
***** – Ekstra Bladet

»Wung-Sung skriver præcist, kærligt og dramatisk, så man sidder med tilbageholdt Kleenex og bare holder vejret.«
****** – Femina

»En meget vedkommende roman om at elske betingelsesløst, men også om den groteske og barske tilværelse som "fremmed" uden mulighed for nogensinde at blive noget andet i samfundets øjne – hvilket ikke gør romanen mindre aktuel.«
****** – Nordjyske Stiftstidende 

»Jesper Wung Sung har ikke alene vist en spændende flig af en slægtshistorie, men også formået at give klicheen, at modsætninger mødes, og sød musik opstår, et mere nuanceret og sagligt indhold.«
***** – Midtjyllands Avis

»Det er en stor og smuk fortælling.«
**** – Elle

»En fantastisk kærlighedshistorie, der bestemt ikke bliver mindre interessant af at have fundet sted i virkeligheden.«
– Helsingør Dagblad

Digteren B.S. Ingemann (1789-1862) og hans hustru, kunstmalerinden Lucie Mandix (1792-1868) var to af guldalderens største kulturpersoner. Selvom Ingemann i sin egen tid af mange blev afskrevet som en eventyrdigter, der mest appellerede til børn og barnlige sjæle, og i dag ses som en lysets digter, så var der også altid et element af mørke i hans værker. Ligesom vi ser hans kone, Lucie Mandix‘, malerier som fyldt med lys, men dog ofte på en mørk baggrund. Marianne Hesselholts roman om det kunstneriske ægtepar fortæller om deres spændende historie, og hvordan deres sammensatte personligheder skinnede igennem i deres virke som kunstnere.

Den danske forfatter Marianne Hesselholt (f. 1943) er uddannet cand.mag. i fransk og dansk fra Aarhus Universitet og arbejdede efterfølgende som gymnasielærer. Marianne Hesselholt har udgivet en lang række novellesamlinger samt historiske og biografiske romaner. I sine noveller har hun blandt andet beskæftiget sig med sygdommen demens.

En gammel fredsommelig pensionist pådrager sig pludselig en fængselsdom. I cellen muntrer han sig med at skrive. Først om sine tidlige børneår i 30’erne, hvor han voksede op i et kolonihavehus på det flade Amager. Han fattede ikke dengang, at depressionen og fattigdommen havde indhentet Danmark og familien, men hans lune og overbærende beskrivelse siger indirekte en del om livet i bunden af samfundet. De ni års undertrykkende skolegang er en sørgmunter affære, men de fører trods alt til gymnasiet, så han burde være en mønsterbryder, men er det ikke. Livet på bunden har mærket ham. Kærligheden går det også skævt med, men han forliger sig tålmodigt med det. Først sent og efter en lang pause, hvor hans tilværelse har været sat på standby, modnes han. Han modnes også politisk og begår den voldsomme handling, der sender ham i fængsel.