Søgeresultater: 55

En klimakterie-thriller Hvad stiller du op, når din mand efter nitten års ægteskab forlader dig for en yngre kvinde? Når han går fra jeres to børn uden så meget som at sige farvel? Når du må se i øjnene, at du med ét er blevet boligløs, arbejdsløs og enlig mor uden en øre på lommen? Asta har for nylig rundet de halvtreds, og ikke nok med, at overgangsalderen og kroppens forfald er en realitet; hendes ti år yngre mand Ivan fortæller hende en aften over opvasken, at han har mødt en anden. Asta er på vej til at synke ned i depressionen, da hendes kompromisløse svigermor Kristine konfronterer hende: “Tingene er, som de nu engang er. Hvis du ikke bryder dig om det, må du gøre noget ved det.” Det bliver startskuddet til en raffineret hævn over Ivan, der sender Asta ud på randen af fornuften. Men intet kan stoppe hende. For alt, hvad hun gør, gør hun for sine børns skyld.

Hvad gør man, når ægtefællen afslører, at hun både har en affære og en dødelig sygdom? Christian er i krise, da Helle nytårsaften røber flere sandheder, end han kan håndtere. Datteren Line er flyttet sammen med Troels og forsøger at finde fodfæste i sit første parforhold. Lillebror Martin er blevet teenager og udforsker nye territorier med veninden Rosa, mens hans klasselærer, Katrine, har de bedste intentioner om at følge fornuften og bygge en fremtid op med Christoffer, men følelserne – og Christian – kommer i vejen …

Sternberg står på kanten mellem sårbarhed og humor, svajer på et sted hvor intet større sker, og tilbyder læseren et digt at se verden igennem

Klaus Rifbjerg var en af det 20. århundredes største danske lyrikere, og han nåede at udgive mere end 30 digtsamlinger. Theis Ørntoft har lavet et stærkt personligt udvalg og forsynet sin samling med et forord.

En roman om kærlighed og erindring. Om at finde vej gennem steder, tider og skæbner – for måske at finde sig selv. I romanen vender hovedpersonen Kristina tilbage til USA for at gense sin ungdomskæreste, som hun ikke har set i tyve år. Besøget, der ikke varer mere end en lille uge, bringer et hav af minder op om det forhold hun havde til Marlon i 1990’erne, de år de tilbragte sammen i København og i Californien, de begivenheder der fandt sted imellem dem, men også i verden på det tidspunkt. I ’Paradis først’ undersøger Kristina Stoltz, hvordan erindring fungerer. Er det vi husker sandt i forhold til, hvad der virkelig skete, eller forrykker minderne sig hele tiden, så de kommer til at spejle den nutid, vi befinder os i? Og hvordan ændrer kærligheden sig i takt med erindringen – den der var engang, og den der er nu? Kristina Stoltz (f. 1975) går sine egne veje i sit forfatterskab, som rummer poesi, eksperimenterende prosa, og i de senere år også romaner med et selvbiografisk afsæt, som fx romanen ’Som om’ fra 2016, der handler om kærlighed, skilsmisse, kernefamilie og opsplitning.

'Sortsyge' handler om 24-årige Freja, der indgår i et polyamorøst forhold med svenske August. Mens August ser mange andre kvinder, vil Freja til sidst kun se ham. Jalousien vokser og fylder alt, hun spiser ikke, og hun sammenligner sig konstant med Augusts andre kvinder på Instagram. Dertil kæmper hun med modstridende følelser i forhold til de idealer, hun gerne vil efterleve. For at komme jalousien til livs beslutter hun sig for at opsøge de andre kvinder,som August ser, og her møder hun Fanny ...

Det nygifte par tekstilkunstneren Cecilie og organisten Henrik bor i skønne Lyngdrup, som er beliggende ved skov og strand. Men da de vender hjem fra deres bryllupsrejse, er Lyngdrup ikke længere den samme. Trælasten er lukket, hvilket truer byens eksistens. Præsten er død, og en ny, som har en svær fortid i bagagen, bliver ansat på prøve. Henriks far kaster sig ud i et større projekt med fåreavl for at redde byen. Præsten kaster sig ud i nye kirkelige aktiviteter for at redde sit embede. Cecilie og Henrik involveres i begge dele. Det samme gør Bente, som er formand for menighedsrådet. Samtidig opsøges byen af en ulv – eller måske i virkeligheden af to? Romanen Lyngdrup er en selvstændig fortsættelse til romanerne Nøglen til Cecilie og Sommersonater, hvor man henholdsvis kan læse om Cecilies møde med tekstilkunsten og hendes møde med Henrik.

I Guds rige er en stærk og rørende fortælling om familien, og om at turde søge ned i barndommens fortrængninger og møde sig selv på ny.

”Hvem er du? Du må ikke være her.” Han sagde det med så megen overbevisning, at jeg gættede på, at det var hans jord. ”Jeg hedder Juliane, og jeg må være, hvor jeg har lyst til at være,” svarede jeg og gengældte hans åbne blik, mens jeg lagde armene over kors. Han granskede mig et øjeblik. ”Hvor gammel er du?” spurgte han og lagde hovedet på sned, som om han allerede vidste det og skulle tjekke, om jeg ville lyve for ham eller fortælle sandheden. ”Tolv,” svarede jeg. ”Og hvor gammel er du?” ”Også tolv, men jeg fylder snart tretten. Altså i december, der bliver jeg tretten,” svarede han. ”Nå, der er da et stykke tid til.” ”Ja, okay.” Vi smilede prøvende til hinanden. Som om det var tilstrækkeligt, at vi havde alderen til fælles, vinkede han mig hen til sig. Forfatteren Juliane befinder sig over halvvejs i livet. Hendes to døtre er flyttet hjemmefra, og hun har ladet sig separere fra ægtemanden Max. Da hun arver sin mosters gård, ser hun det som en kærkommen mulighed for at komme væk fra det hele og tænke på noget andet, mens hun sætter gården i stand, så den kan sælges. I den lokale købmandsbutik støder hun tilfældigvis på sin barndomsven Janus, og snart begynder barndommens uskyldighed at kaste lys over voksenlivets komplikationer og omvendt. Anita Albers, 1974, er født og opvokset i Sønderjylland og uddannet cand.mag. i tysk og filosofi fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere udgivet to romaner, en kostbog og en YA-roman.

Hjerterdame er en sød og sjov kærlighedsroman om at træffe svære valg, om at forelske sig i den forkerte og om at se ind bag facaden og finde ud af, hvad der gemmer sig der.

"Du skuffer mig Jens, siger Marie. Men hun burde være stille. Død og stille. Og ikke kommentere på alt. I tankerne vogter hun alle hans bevægelser. End ikke sin morgenerektion kan han have i fred." Jens er en gammel mand, der lever det stille liv. Lige indtil den dag en skabsdør smutter, og han må lede efter det plaster, Marie tilsyneladende har gemt væk. I sin søgen finder han hendes dagbog, og nu vælter historier om psykisk sygdom, ung umulig kærlighed og systematisk afpresning frem med de krappe skrå bogstaver. Trods det spirende forår udenfor, bliver Jens blæst omkuld. Hvem var Marie egentlig? Kan man tale om en fremtid, når man nærmer sig de firs? Og er det virkelig nødvendigt at cykle hele vejen gennem Jylland for at slippe fri af Maries stemme? "Jens Petersens forlængede forår" er, trods Maries barske facon, en smuk fortælling om at blive sat fri. Og om at finde sig selv, omend i sen alder. Cecilie Overbye, f. 1973, er uddannet tandlæge fra Københavns Universitet. "Jens Petersens forlængede forår" er hendes romandebut.

En ung kvinde mister langsomt synet, og forsøger desperat at slippe fri fra sin egen krop, sin genetiske disponering og den hverdag, hun er fanget i. Hun opsøger affærerne og flugten, reflekterer over sit skrantende parforhold og sin ungdom, samtidig med hun forbereder sig på en livsændrende øjenoperation. Med sort humor og præcision går romanen ombord i det fejlfuldendte og undersøger synets præmis – samt sin egen lyst til at sprænge det hele itu.