Søgeresultater: 10

"Du skuffer mig Jens, siger Marie. Men hun burde være stille. Død og stille. Og ikke kommentere på alt. I tankerne vogter hun alle hans bevægelser. End ikke sin morgenerektion kan han have i fred." Jens er en gammel mand, der lever det stille liv. Lige indtil den dag en skabsdør smutter, og han må lede efter det plaster, Marie tilsyneladende har gemt væk. I sin søgen finder han hendes dagbog, og nu vælter historier om psykisk sygdom, ung umulig kærlighed og systematisk afpresning frem med de krappe skrå bogstaver. Trods det spirende forår udenfor, bliver Jens blæst omkuld. Hvem var Marie egentlig? Kan man tale om en fremtid, når man nærmer sig de firs? Og er det virkelig nødvendigt at cykle hele vejen gennem Jylland for at slippe fri af Maries stemme? "Jens Petersens forlængede forår" er, trods Maries barske facon, en smuk fortælling om at blive sat fri. Og om at finde sig selv, omend i sen alder. Cecilie Overbye, f. 1973, er uddannet tandlæge fra Københavns Universitet. "Jens Petersens forlængede forår" er hendes romandebut.

Nedriverne foregår på en Christianacykel, på Amagerbrogade, i Vinkelhusene, i Christianshavns Beboerhus og på Hovedbanegården. Erik maler sig vej igennem byen, men hvor længe kan en blå fugl overleve på Amager?

Irina er på vej tilbage til den danske ø, hun boede på som ung, fødedygtig kvinde. Denne gang er det ikke for at tjene, men for at gøre krav på mælkegælden. Ditlev er med samme færge. I savnet af en helt, der kan redde verden, oversvømmer Ditlev sine nærmeste med bekymringer. Entreprenøren Verner har levet hele sit liv på øen og driver den som en forretning. Romanens hovedfigurer er forbundne i en formidabel flot sløjfe af spænding, humor, skønhed og utrolige møder. Om debutromanen Under landet fra 2013 skrev Weekendavisen "Vitus' sproglige talent er ubestrideligt".

Bogen handler om Eve. Den følger hende fjorten dage igennem livet, fra hun er en lille glad og bekymringsfri pige på syv år indtil hendes halvfjerdsårs fødselsdag. De fjorten dages sorger og glæder er væsentlige i forhold til at forme Eves liv. Det er fjorten dage, der fortæller om en stor sorg i Eves liv og om hendes udvikling over en ulykkelig og forvirret ungdom, indtil drømmen kommer ind i hendes liv. En drøm, der kommer til at gøre hende til et fremtidens ikon og til et håb for Jordens mangfoldighed. Uddrag af bogen Elefanten har en lænke om det ene ben. Den står bare og tripper på stedet. Det føles helt anderledes, end når bjørnemanden står og går på det samme sted. Han er jo bare en skulptur. Men elefanten er levende. Det kramper i min mave at se ham stå sådan. Imellem elefanten og os er der en dyb grav ligesom udenfor. Elefanten stirrer ud over graven med et tomt blik. Snablen hænger slapt ned. Så får elefanten øje på mig. Dens øjne kigger lige ind i mine. ”Hjælp mig!” Råber den uden at andre, end jeg kan høre det. Jeg ved ikke, hvem der har mest brug for hjælp. Den eller mig. Jeg begynder at græde. ”Jeg vil hjem,” hulker jeg. Om forfatteren Gitte Paracha Thorhauge har tidligere udgivet romanerne Anna Rubina – Slægt, Anna Rubina og Jeg brænder sgu fucking hele lortet. Derudover har hun udgivet to digtsamlinger og kattebogen Kattens til kærlighed.

At flygte er en fortælling om at fare vild i sig selv og sit ophav.

Et rids over det 20. århundrede med en jødisk skæbne i midten. Han færdes hjemmevant iblandt det 20. århundredes store navne i både Paris og København som den vigtige kunstskribent, han er, men da hans ene søn pludseligt dør, hives tæppet væk under ham. Mens antisemitismen ruller ind over Europa, begynder Ernst Goldschmidts liv langsomt og selvforskyldt at falde fra hinanden. Jeanne Goldsmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, og hun tegner et skarpt billede af det 20. århundredes menneskelige, kunstneriske og politiske strømninger og af den evigt vandrende jøde.

En mand af få ord er en løs kortlægning af en ganske almindelig mands liv.

Er jeg blevet komplet sindssyg af hormoner og dovenskab? Jeg er på en gang en meget ung og usikker kvinde, et barn og en skiderik.

SMÅT BRÆNDBART er Alberte Windings erindringsroman om den sårbare ungdom. Om den prøvende, slingrende vej fra stort barn til ung voksen, om at begynde at ligne en, der er ude på noget, og om måske ikke helt at være parat til det. Om at rejse til det sagnomspundne Martha’s Vineyard i USA med sin kusine som 16-årig og føle, at dem derhjemme nu får et problem mindre. Om de første møder med mænd og om de første spæde anelser om, at man måske kan leve et liv med musik.

SMÅT BRÆNDBART er en upoleret og sitrende fortælling om at søge efter en plads i verden. Om musikken, kærligheden og døden. 

Deres forældre er døde, og barndomshjemmet er sat til salg. Nu er de seks søskende på vej tilbage til Hvorring med deres familier for at fejre en sidste jul i det hus, der har dannet rammen om deres fælles historie.

Det er Frida, familiens efternøler, der har taget initiativet. Hun var som den eneste ikke med den juleaften for fire år siden, da faren pludselig døde og vendte op og ned på meget mere end familiens juletradition.

Men hvor godt kender de hinanden, når det kommer til stykket? Hvorfor er de ikke kommet tættere på hinanden, efter at deres far, og siden også deres mor, døde? Har de overhovedet en fælles historie at samles om? Og hvis ikke, har de så modet til at få det nu?

Det er nogle af de spørgsmål, der trænger sig på, mens de hver især forbereder sig på at tage af sted. Rejsen hjem bliver en rejse tilbage i tiden og ind i dem selv.

ET ANDET BILLEDE fortæller seks vidt forskellige historier om at være menneske. Og om at vokse op med stærke, men bestemt ikke betingelsesløse familiebånd. Historierne væver sig ind i hinanden og afslører nye overraskende sammenhænge, mens en anderledes fremtid måske tegner sig for de seks midt i deres voksne liv.

”Hvem er du? Du må ikke være her.” Han sagde det med så megen overbevisning, at jeg gættede på, at det var hans jord. ”Jeg hedder Juliane, og jeg må være, hvor jeg har lyst til at være,” svarede jeg og gengældte hans åbne blik, mens jeg lagde armene over kors. Han granskede mig et øjeblik. ”Hvor gammel er du?” spurgte han og lagde hovedet på sned, som om han allerede vidste det og skulle tjekke, om jeg ville lyve for ham eller fortælle sandheden. ”Tolv,” svarede jeg. ”Og hvor gammel er du?” ”Også tolv, men jeg fylder snart tretten. Altså i december, der bliver jeg tretten,” svarede han. ”Nå, der er da et stykke tid til.” ”Ja, okay.” Vi smilede prøvende til hinanden. Som om det var tilstrækkeligt, at vi havde alderen til fælles, vinkede han mig hen til sig. Forfatteren Juliane befinder sig over halvvejs i livet. Hendes to døtre er flyttet hjemmefra, og hun har ladet sig separere fra ægtemanden Max. Da hun arver sin mosters gård, ser hun det som en kærkommen mulighed for at komme væk fra det hele og tænke på noget andet, mens hun sætter gården i stand, så den kan sælges. I den lokale købmandsbutik støder hun tilfældigvis på sin barndomsven Janus, og snart begynder barndommens uskyldighed at kaste lys over voksenlivets komplikationer og omvendt. Anita Albers, 1974, er født og opvokset i Sønderjylland og uddannet cand.mag. i tysk og filosofi fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere udgivet to romaner, en kostbog og en YA-roman.