Søgeresultater: 43

Henrik har efterhånden rundet de tredive og sidder fast i et pløre af egne og andres uopfyldte ambitioner om uddannelse, karriere – og ikke mindst parforhold og familie. Bedst som han har affundet sig med, at tilværelsen er gået definitiv i stå, bliver han kørt ned af en cykel og meget mod sin vilje samlet op af sin gymnasietids yndlingsaversion: Den ulideligt selvsmagende Jens, der engang svøbte sig i partisanertørklæder og politisk korrekthed, og som nu sidder i saksen i nyetableret børnefamilieidyl. Og dagen efter hænger Henrik stadig på idioten, som er blevet smidt ud hjemmefra og er ved at drukne i selvmedlidenhed. De har begge kraftige tømmermænd, og da et brev dumper ind ad brevsprækken med invitation til en begravelse i Maribo, og den skamskudte familiefar kan skaffe en Toyota Corolla – så kan de egentlig lige så godt tage af sted.

Det bliver den hovedkulds begyndelse til en søgen efter adoptivbarnet Henriks biologiske forældre. En uforudsigelig roadnovel, hvor fortiden langsomt dukker op, og intet er som det så ud.

Årene er gået efter Katrines hede sommerflirt med Nikolaj, og den nu voksne Katrine er kommet videre. Hun har skabt en tryg tilværelse med mand og søn, og er blevet forfatter, men uden det helt store gennembrud. Det siges at tiden læger alle sår, men det passer ikke. Nikolaj har læst Katrines bog, og fortællingen om deres korte, men hæsblæsende erotiske forhold får ham til at beslutte at han vil vinde Katrine tilbage. Han vil give deres kærlighed en chance til, koste hvad det vil. Jonas elsker Katrine, og han vil gøre alt for at se hende lykkelig. Endda føre hende i armene på en anden mand. Katrine står i sit livs dilemma. Hvilke løgne er hendes tilværelse bygget på, og hvem skal betale prisen når fortiden pludselig trænger sig på?

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

"De rumænske bøfler" starter, hvor "Tørvegraverne" slap, nemlig da Clara brød med sin unge kæreste Kim, efter hun fandt ud af, at han var søn af hendes tidligere elsker. Nu finder det umage par sammen igen og sætter alt ind på at få forholdet til at fungere. Begge er imidlertid så nervøse for, at det skal falde fra hinanden, at de kommer til at bygge en mur om deres forhold, så relationen til omverden trues.

Trods alt glemmer Clara ikke sit politiske engagement, som bliver forstærket, da Nelson Mandela i 1994 indsættes som præsident i Sydafrika. For Kim er det svært at forstå, hvordan storpolitik kan betyde lige så meget for Clara som hendes egne relationer, og forholdet begynder igen at slå revner.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

I novellesamlingen "Uden is" skildrer Jutta Guldager forholdet mellem mennesker og de psykologiske mekanismer, der virker så skjulte for bevidstheden, men som er så styrende for relationen.

Indhold
"Allan"
"Tante Lauras kærlighed"
"Brombær"
"De mystiske barrikader"
"Dråben"
"Huset"
"Uden is"
"En mandfolkegave"
"Sanktvejtsdans"
"Englevagt"

Jutta Guldager er en dansk forfatter. Hun debuterede med novellesamlingen "Kys mig" i 1995. Jutta Guldager har sidenhen udsendt to bøger og skrevet bidrag til flere antologier.

Anna er 38 år, men som solofløjtenist i symfoniorkestret er hun allerede forhenværende. Nu er hun rejst nogle dage til Wien. Med sig i bagagen har hun en stor sorg samt sin computer. På den ligger hendes første optegnelser til den romanbiografi om den døve komponist Ludwig van Beethoven, som hun har sat sig for at skrive. I Wien skal hun samle stof til romanen.
Hjemme i København venter Niels, hendes mand, Dagbladets magtfulde og frygtede musikanmelder, spændt på, hvad hendes Beethoven-research i Wien har givet hende.
Tilbage i Danmark genoptager Anna kampen mod den følelse af afmagt, der udgør hendes hverdag. En kunstnerisk drøm, der har slået fejl, et kærlighedsliv, hun længe har oplevet som en pligt, en uvished med hensyn til fremtiden. Først da hun kontakter sin barndoms og ungdoms spillelærerinde tager tingene en ny drejning.

"Nina Bolts fine roman er en indgående skildring af en kvinde, der får sin identitet og sit livsgrundlag sat på prøve, da hun ikke længere kan yde sit ypperste inden for kunsten ... Nina Bolt har mange strenge at spille på. I andre af sine romaner skriver hun en gotisk uhygge frem. I denne spiller hun med sordin. Meget smukt." – Politiken

"En stille og eftertænksom fortælling, skrevet i et godt og flydende sprog." – Bibliotekernes lektørudtalelse Nina Bolt (f. 1946) er dansk forfatter og oversætter. Hun er født og opvokset i København og uddannet i dansk og teatervidenskab. Op gennem 70’erne og 80’erne var hun del af kvindebevægelsen og udgav i den forbindelse en række tekster. Efter i en årrække at have arbejdet som redaktør på skiftende forlag, sagde hun i begyndelsen af 1990’erne det faste job op for at få bedre tid til at skrive. I 1992 udkom fortællingerne "Ukendt herre i landskab" og siden er det blevet til en række romaner og bøger af kulturhistorisk tilsnit.

På et tidspunkt i sit liv oplever Les Stein den samme frustration over det moderne liv som så mange andre. Opfyldt af angst og stress og en stærk længsel efter den kvinde, der har forladt ham, søger han et friere og enklere liv - og finder det i en skurvogn på Christiania. Her udvikler han lige så stille en ny forståelse af livet og kærlighed og en større forståelse af sig selv som menneske. Denne roman er en hyldest til den menneskelige ånd og en opfordring til os alle til at leve et frit og enkelt liv med større uafhængighed.
Per Smidl boede som ung på Christiania og har siden boet mange forskellige steder i verden. Han er især kendt for romanen "Chop Suey" og har ud over romaner udgivet flere essayistiske samlinger.

I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så.
 
Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.

En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.   

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.

Vi tror, vi ved, hvor vi har hinanden. Men det gør vi ikke altid. Midt i hverdagen kan et lyn slå ned og afsløre, at tingene slet ikke er, som vi forestillede os, og at dem, vi kender bedst, er dem vi kender mindst. Det er i vidt omfang en sådan erkendelse, der ligger bag historierne i Enebørn, og man vil uden tvivl være forvisset om sandheden deri, når det sidste blad er vendt. Der er ikke så få overraskelser i vente både for læseren og for novellernes personer – og en hel del stof til eftertanke. Enebørn handler nemlig ikke mindst om vores misforståelser i forhold til hinanden og om de følger, de kan få, følger som kan være både morsomme, absurde og tragiske. Tilsammen tegner novellerne et portræt af moderne mennesker – moderne individer – og deres indbyrdes relationer. Man vil finde både charmerende og mindre flatterende træk. Pressen om Enebørn: “Otterstrøm skriver både stramt og gavmildt. Novellerne er korte og fyndige, men som læser føler man sig aldrig ladt i stikken af prætentiøse forsøg på at gøre teksten til mere end den er. Hos Otterstrøm er virkeligheden finurlig og bitter – og vanvittigt underholdende.” – Jyllands-Posten “Det fineste og mest lovende ved Anja Otterstrøm er hendes absolutte gehør for replikker, som breder sig til et smukt gehør for situationer.”
 – Politiken “Otterstrøm viser sig både som en glimrende stilist og betydelig menneskeskildrer … en debut, som man har lov til at vente sig mere af fremover.”
 – Nordjyske

Det siges om retsantropolog Josefine Jespersen, at hun kan få knogler til at tale og finde frem til sandheden bag grusomme drab. Men hun får sin sag for, da et af kranierne i en oldtidsgrav i den svenske by Motala skiller sig ud. Ved en skanning opdager hun, at der er tale om et nutidigt kranie med en knogleflis fra et andet menneske indeni.

Sporene leder til Danmark, og drabsefterforsker Alexander Damgaard kommer på sagen. Han opdager, at fundet i Motala har relation til en gammel uopklaret sag, som han må finde frem i det gamle arkiv på Politigården.

Josefine og Alexander danner igen makkerpar, og Josefine fornemmer, at gerningsmanden skal findes i hendes faglige miljø. Noget tyder dog på, at hun via sin efterforskning bringer sit liv i fare.

Maskemanden er anden bog i serien om retsantropologen Josefine Jespersen og Alexander Damgaard.
Lotte Petri debuterede i 2009 med krimien Den 5. plage, der blev nomineret til Danske Banks Debutantpris. Siden har hun udgivet flere værker, bl.a. tre bøger i den anmelderroste Selma-serie og den digitale serie Black notice, der er blevet oversat til flere sprog. I serien om knogleekspert Josefine Jespersen i hovedrollen er udgivet Djævelens værk og Maskemanden.

Lucia sidder på plejehjem, lænket til sin kørestol, fortabt i sine minder om manden Andreas. En gang om ugen kommer datteren, Clara, på besøg. En dag finder hun blandt morens gemmer en lille sypude. Indeni er skjult en håndfuld uniformsknapper fra en Waffen SS-uniform. Da Clara konfronterer sin mor, nægter Lucia at tale om det, og Clara er tvunget til selv at finde sandheden ved at tage til Paris og opsøge kvinden Sarah. Langsomt oprulles en historie om familiehemmeligheder og dramatiske valg, der trækker trade helt fra Anden Verdenskrig og langt op i nutiden.

"Når tavshed taler" er historien om den karismatiske Andreas og de tre kvinder, der er uløseligt knyttet til ham og til hinanden på tværs af tid og alder. Hustruen Lucia, elskerinden Sarah og datteren Clara, der vokser op i skyggen af mareridtet og sætter sig for at bryde tavsheden.

Romanen udkom første gang i 2012 på det franske forlag France-Empire under titlen "Quand le silence parle".

De franske anmeldere skrev:

„En overraskende debutroman. Sproget flyder i hurtigt tempo, og teksten er dybt menneskelig og kompromisløs. Forfatteren holder sig på sporet, trofast over for livets valg og forpligtigelser. Denne debutroman er et sandt øjeblik af sjælefred og lykke."
– La Marne

„En litterær roman, der er veldokumenteret – forfatteren har gjort et stort historisk researcharbejde."
– L’Union