Søgeresultater: 108

Julie er kørt grundigt træt i ægteskab, børn, villa, karrière. I skift mellem scener fra hendes hverdag med Morten nord for København og hendes fantasiverden i Caribien med Owen, skildres hendes personlige krise og dens løsning.

København 1875. Qua en forelskelse trækkes den forudsætningsløse 21-årige Frederikke ind i en celeber kreds af moderne fritænkere i miljøet omkring Georg Brandes. Selv om det lykkes hende dårligt at blive en del af det miljø, hun så gerne vil tilhøre, kommer disse år til at stå som nogle af de vigtigste i hendes liv. Det står klart, da vi møder Frederikke igen i årene op til hendes død i 1933. Nu sidder den gamle dame tilbage, bitter og frustreret over, at hun ikke magtede det liv, hun gerne ville have levet.


"Som roman er Jette A. Kaarsbøls debut kendetegnet ved sikker stofbeherskelse, stor bredde i det sproglige register og originale fortælletekniske greb ... (at hun) som en anden Karen Blixen bruger sin skrift og hele stil som en slags oprørsform og dermed stiller værket suverænt og frit i forhold til den forudsatte læser og over for litterær konvention. På god postmodernistisk facon krænger romanen sit indre ud og afslører sig som spøg og spil. Med Den lukkede bog har vi fået en mere end lovende debut af en ambitiøs forfatter med holdninger til kærlighed og frihed."
Erik Skyum-Nielsen, Information

"En særdeles velfortalt historisk roman om kærlighed i det moderne gennembruds tid. Den rammer lige ind i vor egen tids tvetydige opgør med kulturradikalismen ... en yderst dreven fortæller med et velgørende overskud af sprog. Ligesom Pontoppidan ejer Kaarsbøl en skikkelsesdannende evne, som er sjælden, og som gør, at personerne ikke bare er karikerede papfigurer men virkelig lever og ånder i en tredimensionel verden. Selv træder Kaarsbøl imponerende sikkert ind i en realistisk tradition, der skriver sig tilbage til det moderne gennembrud, som hun på én gang arver og kuldslået forholder sig kritisk til."
Lars Handesten, Berlingske Tidende

"En af den slags sjældne udgivelser, der overrumpler. Ikke alene i kraft at det talent, den demonstrerer. Men også fordi absolut ingen i danske litterære kredse nogen sinde havde hørt om forfatteren før den dag, da hun ... lod et manuskript på over 500 sider dumpe ind hos Gyldendal og hensatte de garvede forlæggere i forundring over, at noget så helstøbt kunne komme fra en person, der aldrig tidligere har udgivet så meget som et lille bitte digt i et litterært tidsskrift."
Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

"Jette Kaarsbøls overbevisende debut tilgodeser både litteraturens grovædere og de kræsne sprogsmagere. Forfatteren behersker det store format, et myldrende persongalleri og sin egen moderne forfatterrolle, som hun endda har frækhed og overskud til (sine steder næsten risikabelt) at minde om. Hun har modet til bardus at lade forfatterstemmen kommentere moral- og samfundsforhold midt i fortællingen, som da heller ikke lader sig standse."
Marie Tetzlaff, Politiken

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

"De rumænske bøfler" starter, hvor "Tørvegraverne" slap, nemlig da Clara brød med sin unge kæreste Kim, efter hun fandt ud af, at han var søn af hendes tidligere elsker. Nu finder det umage par sammen igen og sætter alt ind på at få forholdet til at fungere. Begge er imidlertid så nervøse for, at det skal falde fra hinanden, at de kommer til at bygge en mur om deres forhold, så relationen til omverden trues.

Trods alt glemmer Clara ikke sit politiske engagement, som bliver forstærket, da Nelson Mandela i 1994 indsættes som præsident i Sydafrika. For Kim er det svært at forstå, hvordan storpolitik kan betyde lige så meget for Clara som hendes egne relationer, og forholdet begynder igen at slå revner.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

Sara arver uventet et hus på Anholt efter sin onkel. Hun rejser til den lille ø i Kattegat med planer om at sælge, men ‘Dværgkrukken‘, som huset hedder, har sin helt egen historie, og Sara er fascineret af øens forblæste landskab, så hun beslutter sig for at blive.

Det isolerede liv på øen får Sara til at reflektere – over kærligheden og over sit forhold til andre mennesker generelt. Og særligt mødet med en jævnaldrende kvinde, fyrmesterens kone, vækker noget nyt og sætter skub i hendes tanker.

Nina Bolt er uddannet som cand. mag. i dansk og teatervidenskab. Var derefter ansat en årrække på forskellige forlag som fagbogsredaktør. Fra 1993 til nu har hun arbejdet som forfatter og oversætter både af fiktion og nonfiktion.

Hun har boet i København indtil 1997, hvor hun flyttede til Sydsjælland.

"Nina Bolt har skrevet en rislende og underholdende roman om at blive plantet om og folde sig ud i fuld pragt ... Nina Bolt boltrer sig i landskabets, sindets og fantasiens mange muligheder for at forføre og forvirre og får således gennemtærskede emner som moderopgør, frigørelse og kønsbevidsthed til at sprudle." – Jylands-Posten ****

"Nina Bolts roman fanger som tidsbillede og frysende familielivs-skildring, men allermest som Anholt-roman. Man vil derover nu, uanset årstiden." – Berlingske Tidende

"gedigen fortællekunst ... ufejlbarlig kompositionsteknik ... sikker personskildring." – Nordjyske Stiftstidende *****

"I Dværgkrukken optræder provinsen som et blodløst stenansigt, og samtidig viser romanen spændingerne under overfladen og de eksistentielle forløsninger hos den enkelte på en ganske vellykket måde." – Kristeligt Dagblad

"Velskrevet, stille og sansende." – Bibliotekernes lektørudtalelse

"Mystikken breder sig mere og mere, og der er hele tiden urolige strømme under den blanke overflade og dramatisk drive i fortællingen." – Lolland-Falsters Folketidende

"Dværgkrukken er en vellykket og spændende fortælling, hvor Nina Bolt overbeviser ved at jonglere flot mellem begivenhederne og det lettere mytiske univers." – Litteratursiden

Edith Gustafsson, født ca. 1900, kommer fra landet og er ud af en stor søskendeflok. Egl. er hun uønsket, hvad moderen ikke lægger skjul på. Edith får som den eneste i flokken en studentereksamen og flytter til København, men afbryder sine universitetsstudier for i stedet at arbejde i en børnehave. Her træffer hun en kollegas bror, Robert Falck, ingeniør og enkemand, som hun gifter sig med. Han er en blid, ordentlig, lidt reserveret mand, som Edith godt ved ikke til fulde kan tilfredsstille eller modsvare den voldsomme, også seksuelle lidenskab, der ligger dybt i hende.

Romanens ramme er Roberts dødsleje. Edith kaldes til hospitalet en nat, og siddende ved hans seng reflekterer hun over sit liv. Det har på alle måder været et udmærket liv, men måske også et lidt resigneret og almindeligt liv, hvor en masse ønsker og håb ikke er blevet indfriet, og hvor blusset altid har stået lidt lavt. Der har været engagement i både arbejde, politik og familie, men alt er holdt i tømme. Edith Falck er aldrig for alvor kommet op at flyve.

I 1904, i en tid med fremskridtstro og virketrang over alt i Danmark, kommer den unge lærerinde frøken Høy til Thyregod for at drive en friskole. Det er midt på heden, og byen er i sin begyndelse. Med sig har frøken Høy fire pelargoniestiklinger, optændingsbrænde og en dagbog, som hun ikke når at skrive meget i, før hun er opslugt af sit nye liv.

Mere end tyve år senere finder hun dagbogen frem igen. Da ligger hendes mand, distriktslæge Bagge, for døden, og fru Bagge, der nu er blevet en moden kvinde, skal for alvor finde mening og kærlighed.

Romanen er hendes dagbog.

Krigen i 1864 danner den historiske baggrund baggrund for Herman Bangs klassiske roman TINE. Romanen foregår på Als i tiden fra krigsudbruddet til stormen på Dybbøl. Men først og sidst er det en historie om et kærlighedsforhold mellem degnens unge datter, Tine, og skovridder Berg, hos hvem hun er hushjælp. Tine er forelsket, men historien udvikler sig tragisk.

Hvordan skal den rigtige kvinde være? Som ganske ung bliver Hilde gift med omegnens læge, doktor Kragh, der allerede tidligt i ægteskabet fortæller hende, at kvinder, der er glade for sex, bliver sendt til Sprogø. Hilde forsøger at leve op til de forventninger, der er til kvinder i de tider, hun bevæger sig igennem fra efterkrigstidens patriarkat til kollektivets såkaldte frihed, til parcelhusets kernefamilie. Men hvad er en rigtig kvinde? Ofte er det jo ikke noget, der bliver talt om, så Hilde må danne sig sine egne konklusioner ud fra de mennesker, der omgiver hende, samt fra litteraturens verden, der tør beskrive nogle ting, der ellers kun udspiller sig bag lukkede døre. Romanens problematik er i høj grad stadig aktuel med de roller, som et moderne menneske forgæves forsøger at leve op til; den perfekte forælder, den perfekte krop, den perfekte kæreste osv.

Anna taler ikke med sine forældre og er lige flyttet fra sin eks. Hun orker ikke, at hendes mor nu river op i fortiden. Isabella har lovet sin engelske mand, at de skal have et barn. Men så inviteres hun til mindefest for sin gymnasieveninde hjemme i Danmark og møder samtidig David. Ems liv i Moskva med mand og børn ville være perfekt, hvis ikke hun lige var blevet mindet om det forfærdelige og helt utilgivelige, hun har gjort. Da de tre kvinder modtager en invitation til mindefest, bliver de konfronteret med fortiden og de hemmeligheder, de hver især bærer på. For hvad skete der egentlig den aften i juli for 15 år siden? BAG OS LIGGER SANDHEDEN er en historie om de dybe følelsesmæssige spor efter en tragisk hændelse. Det er en fortælling om at miste sig selv og fare vild i livet, men også om familie, venskab og muligheden for at starte forfra.

I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så.
 
Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.

En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.