Søgeresultater: 27

I Guds rige er en stærk og rørende fortælling om familien, og om at turde søge ned i barndommens fortrængninger og møde sig selv på ny.

Jens og Marie er ikke blot en dokumentarisk roman, der skildrer Jens og Maries kærlighed, samliv – og deres kamp for en genforening. Linda Lassen formår samtidig overbevisende at skildre et amputeret Danmark i brydningsårene. De indenrigspolitiske forviklinger, Christiansborgs Brand, Hørup og Brandes der tilslutter sig Det radikale Venstre, modens luner og dagliglivet i København. Mens hovedstadens intellektuelle borgerskab diskuterer lilleputstatens problemer og i realiteten vender ryggen til de nationale realiteter, fængsles Jens Jessen gang på gang for sin kamp for Danmark. Og efter Jens’ død viderefører Marie den fælles kamp.

Ind i en stjerne er en roman om det ubærlige. Om at miste sin elskede, om lammende sorg og oprivende smerte, om livet med en utrøstelig, toårig dreng, der ikke forstår, hvorfor hans far pludselig ikke er der mere. Og om at føde et barn alene, tre måneder efter sin mands død. Men det er også en fortælling om livet, der langsomt melder sig igen i form af små glimt af glæde og taknemlighed – over de to børn, over selv at være i live.

Min far er indlagt på Gentofte Hospital. Han har haft kræft i otte år, nu har han fået en blodprop i hjernen. Han er blevet lam i den ene side af kroppen. Til min far er en kærlighedserklæring til en døende, et spinkelt forsøg på at holde fast i et liv, der svinder bort. Romanen skildrer tiden med en døende forælder, og hvordan kærlighed kan have trange kår i en hård og forvirrende tid for en familie med hjemmesygeplejersker, plejere, smerter og smertedækning, synkeproblemer, hukommelsestab og uenigheder. Den handler om at nærme sig hinanden. Og om at tage afsked.

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt. Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den. Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen. Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land. ”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

Er jeg blevet komplet sindssyg af hormoner og dovenskab? Jeg er på en gang en meget ung og usikker kvinde, et barn og en skiderik.

SMÅT BRÆNDBART er Alberte Windings erindringsroman om den sårbare ungdom. Om den prøvende, slingrende vej fra stort barn til ung voksen, om at begynde at ligne en, der er ude på noget, og om måske ikke helt at være parat til det. Om at rejse til det sagnomspundne Martha’s Vineyard i USA med sin kusine som 16-årig og føle, at dem derhjemme nu får et problem mindre. Om de første møder med mænd og om de første spæde anelser om, at man måske kan leve et liv med musik.

SMÅT BRÆNDBART er en upoleret og sitrende fortælling om at søge efter en plads i verden. Om musikken, kærligheden og døden. 

Kong Erik Ejegod og dronning Bodil drager på pilgrimsfærd til Det Hellige Land i 1102. Kongen er levende optaget af kirkepolitiske spørgsmål og smittet af korstogsbevægelsen. Derfor er det naturligt at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem, der få år før var blevet tilbageerobret efter muslimsk besættelse. Med sin dronning og følge begiver han sig på den lange rejse og oplever undervejs magtcentrene Novgorod og Konstantinopel. Imidlertid skal Erik Ejegod aldrig få Det Hellige Land at se, for han dør på Cypern af et maveonde. Var det giftmord? Kongen manglede bestemt ikke fjender. Stod hans egen dronning bag? Bodil befinder sig i en desperat sindstilstand, der grænser til skizofreni. Også hun er i det skjulte viklet ind i rigets opslidende magtkampe, ligesom hun følelsesmæssigt er spændt til det yderste i sit kærlighedsforhold til en mand, der trods sin gudfrygtighed ikke forsager frillernes tjenester. Hvordan det end forholder sig, fortsætter hun ufortrødent mod Det Hellige Land for at finde frelse for sin sjæl, trods det hun er tæt på sammenbruddet. Den ukuelige kvinde strider sig afsted, og i hendes brændende hjerne slås fromhed og begær, uselviskhed og egoisme. Vil hun nå sit mål og finde tilgivelse for alt, hvad hun har bedrevet? Uddrag af bogen Jeg ved ikke, hvorfor jeg her til morgen er trådt ud af mig selv og ikke blot kan være Bodil? Vrede har det meste af natten suget melankoli til sig. Erik og frillerne, Ragnhild og Sigrid, ønsker jeg igen død og ulykke. Det er dronningens ønske. Om end jeg altid vender den anden kind til, fordi jeg er Bodil, landets og Eriks fromme frue. Aftenens lystige latterbrøl, gøglernes lokkende lyrespil og sjofle spilopper gærer fortsat i mig her til morgen. Al den livsglæde lokker dronningens ulmende djævelskab frem i mig. Det var derfor, jeg i nattens bøn med Asser ville bede om tilgivelse for dronningens slette tanker. Og så indfandt Asser sig ikke i mit kammer. Om forfatteren Pia Grandjean Odderskov er født i 1963. Bosiddende på Mors.

På den filippinske ø Panglao ligger et lille stykke Danmark. Icebear hedder baren, Bjarne hedder ejeren. Han er egentlig VVS’er fra Vamdrup ved Kongeåen, far til Dennis, Kenneth og René. For René, hans ældste søn og mulige arving til det filippinske barrige, hedder han kun en ting: Don Bjarno, og han er og bliver et mysterium.

Bjarne fra Vamdrup kan tæve rockere og tømme fadølsankre. Han lærer den unge René at score kvinder, og han lærer ham, at man må være kold for at klare sig gennem tilværelsen. Måske er det derfor, han efter skilsmissen fra Renés mor aldrig er til stede; altid på farten, altid lige flyttet ud af en lejlighed, pludselig bosat på Thule-basen og  så, da han bliver træt af skandinavisk middelmådighed, hotelejer på Filippinerne.

Da René i 2010 rejser til Filippinerne for at fejre Don Bjarnos 60-års fødselsdag, har de begge flere forliste ægteskaber bag sig. Don Bjarno har giftet sig igen, filippinsk, og det viser sig med årene, at der er også mulighed for giftermål for René. Men er livet med et hotel og filippinsk storfamilie så ukompliceret, som Don Bjarno beretter?

Romanen Sjuft af René Fredensborg er en fortælling om en lang rejse fra Sønderjyllands grå tåge til den bagende sol på Filippinerne. Om at blive den far, man havde svoret ikke at være. Det er arbejderklassens våde, men uglamourøse globalisering, en kuldslået roman om at begå sig i verden som en sjuft

I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet.

Da Leonora efter mange år får succes som forfatter med erindringsromanen Den, der lever stille, beslutter hun at skrive den faktiske historie om alle årene, der gik forud. Om at vokse op som åbenmundet outsider i Helsinge. Og om at ankomme med firetoget til København, springe ud som lesbisk og leve i skyggen af sine forældres fordømmelse.

”Hør, vi er klar over, at det er meget personligt. Men det er jo også det, der gør det vigtigt. Det skal jo røre noget, både for os her, og for dem, der lytter med. Det skal være ægte.” ”Der kom også en del meget ægte konsekvenser ud af det,” siger jeg med en lille latter, der åbenbart rammer helt skævt, for de to pigers ansigter falmer, og der bliver så stille, at man igen kan høre gadens rumlen." Hvor går man hen, når hele ens verden falder sammen, og man vælger spotlightet og berømmelsen fra? KRIGER er en autofiktiv roman om et af de sværeste valg i livet; at vælge alt det fra, som før betød allermest. At stå tilbage med sig selv, sine børn og intet andet. At mærke sig selv, når der skal ryddes ud og bygges op på ny. Fra den ene dag til den anden forlod Søren Byder sit liv som feteret skuespiller og startede forfra i en verden, han slet ikke kendte. KRIGER er den autofiktive historie om bruddet og genopbygningen, om lyset og mørket fra barndommen og de mange dage, der former et menneske. SØREN BYDER, f. 1972, uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1999 og har i perioder siden 1998 været tilknyttet Det Kongelige Teater. Søren Byder forsvandt fra filmverdenen og de skrå brædder i 2009 og gik fra at være feteret skuespiller til stilladsarbejder. Fra at være gift med en celebrity til at være enlig far til tre i en boligblok nær Gellerupparken. Søren Byder er særligt kendt fra tv-serierne Hotellet, Nikolaj og Julie og fra filmene Se til venstre, der er en svensker og Bella, min Bella, ligesom han har medvirket i store internationale produktioner.

København, juni 1885: Den franske maler Paul Gauguin forlader sin danske kone, Mette, og deres børn for at forfølge sin kunstnerdrøm.
 
Alene i København drømmer Mette sig tilbage til de første års stormende lykke i Paris. De synes fjernt fra den virkelighed, hun nu befinder sig i, og den mand, hun modtager breve fra. En selvforsørgende alenemor er et særsyn, men Mette trodser stædigt det bedre borgerskabs normer.
 
København syder af nye, provokerende tanker og ideer om kvindefrigørelse og borgerrettigheder. Tidens store kunstnere, politikere og intellektuelle lægger ofte vejen forbi parrets enestående samling af avantgardistisk malerkunst.
 
Årene går. Pauls breve afspejler et menneske i konflikt med sig selv, sin omverden og sin kunstneriske vision. Rygterne om hans udskejelser chokerer ikke længere hans hårdt prøvede kone. Hvor langt kan hun strække sig for hans kald?
 
I 1897 må Mette per brev overbringe sin mand den værst tænkelige nyhed. Hvad er det, der gør, at parret trods års adskillelse, utallige skuffelser og endeløse skænderier alligevel forbliver hinandens sjælevenner?
 
DIN HENGIVNE er et glødende portræt af en moderne kvinde og hendes svære livsvalg: at elske en kompromisløs kunstner.