Søgeresultater: 4

Thorstein Thomsens meget roste romaner, Bare vi har hinanden, Roser til mor og Han er min bror kommer nu i en flot omnibusudgave. Persongalleriet i de tre romaner er beboere i det samme boligkompleks i Lyngby, og bøgerne giver et flot tidsbillede af forstadslivet fra 1950'erne til slutningen af 1980'erne - med øget velfærd, ungdomsoprør, ny musik, uddannelsesboom, kvinder på arbejdsmarkedet og opbrud i kernefamilien. Men først og fremmest introduceres vi til nogle rigtige mennesker, Gibber og hans stedfar, den festlige, men aldeles ikke uproblematiske Richard, til 16-årige Michael, der er fuld af de nye rytmer, men som skal spille dansk pop med sin far i duoen Lille Michael og Far og til brødrene Johnny og Jeff, der livet igennem bevarer en stærk samhøringhed trods forskelle og uenigheder og koner, der ikke kan tåle synes af hinanden. Trilogien henvender sig bredt - til både unge og ældre og til dem midt i mellem.

Lejlighedssange er et netværk af fortællinger om en gruppe mennesker der er bundet sammen af andelskronen, arbejdsweekender, gårdfester og internetproblemer. Mød kirurgen Elizabeth, der ikke lægger fingrene imellem, heller ikke når hun gengiver den utroværdigt taktfaste lydkulisse fra overboernes sexliv, mormor og hendes ’veninde’ Ruth, der grundlagde en livslang kærlighed i et landskab af køer, kirker og forbud, Lotte fra det progressive kollektiv i stuen, der belastes af en meget stærk retfærdighedssans og romanens fortæller, en yngre kvinde, der for nylig er flyttet ind med sin kæreste. Hun skriver horoskoper og sange til enhver lejlighed, og snart fyldes hendes stue af de andre beboere, når mærkedagene nærmer sig. ”Lejlighedssangen er per definition en succes, sætningerne kalder på hinanden, folk sidder bare og venter på det næste rim, siger jeg, lejlighedssangen er en gestus i sig selv, det er genrens største force.”

Kender du Beatrice? Hende, der slår andre mennesker i hovedet med en knæstrømpe, fyldt med hestepærer? Fordi hun ikke tåler at høre mere ”jamen-øh”, ”jeg tænker”, ”oh my God”, ”ha en fortsat go dag,”erfaringsramt”, ”fremadrettet” og andre fl adtrampede sprogmishandlinger? Eller Gerhard Gæhr, som stjal en hjertestarter og flygtede fra fængslet i en nonnedragt? Eller hundekrapylet Graham med en blå, psykedelisk pille, der forvandlede den til en gåsegrib, som fløj væk over Østerbros tage? Eller folkepensionisten Bernie Black, aktiv indehaver af sitet SENIORSTRIP.DK? Eller Cassandra fra Østeuropa, indehaver af Østerbro Fjernhealing – og Gulvafhøvling. Eller psykochefen, der modtog karmadommen livsvarig makrel? Eller denne bogs depressive forfatter, der pludselig fandt sig selv hængende i tænderne på en tandartist i et nordsjællandsk sommercirkus? Nej vel? Men dem og mange andre kan du lære at kende gennem bogens over 300 sider stærkt humoristiske, satiriske og syrede fortælling om miljøet i café Diamanten på Østerbro. Henrik Strube (1949) Lyngby. modtog med Røde Mor IFPIS ”æresgrammy” i 2007, har skrevet sange til og indspillet 14 albums, aktiv politisk involveret, turnerende med eget band og forfatter til romanerne Hit og Violinbyggeren. Var sideløbende i 25 år chefredaktør på professionelle musikeres fagblad og medarrangør af ti års, månedlige arrangementer med storyentertainment, fortælleaftener på københavnske Krudtønden, Bremen, Park og Pressen, Politikens Hus Optræder i dag med akustiske soloshows med blanding af sange og historier. "Følg den ofte tragi-komiske hverdag på en hyggelig café på Østerbro, hvor det farverige og faste klientel alle har en eller anden psykisk skavank eller diagnose, som ofte kalder på det foløsende grin. Guf for dig der elsker humor og satire." (Lektørudtalelse, DBK) "Skønt skæve og barok-humoristiske fortællinger, satirisk velkrydrede og stærkt underholdende." (Lektørudtalelse, DBK)