Søgeresultater: 4

SAND er historien om den 50-årige Stig, der aldrig har gjort det godt for sig selv. Sådan tænker familien om ham. Skrivedrømme er aldrig blevet til virkelighed. Han arbejder i en papirforretning i London og ser ikke meget til sine nærmeste. En dag ringer hans mor og beder ham komme hjem for at hjælpe hende med at sælge familiens sommerhus på Læsø. Da Stig vender tilbage til Læsø, møder han igen den historie, som knytter sig til stedet. Men også nye muligheder for at begynde på en anden måde. Den sande historie om Stig er nemlig, at mødet med dem, han ellers havde forladt, nu kan ændre alt. JØRGEN BØRGLUM LARSEN, f. 1950, cand. theol. og forfatter til en række romaner og novellesamlinger.

I romanen VIND, der er en selvstændig fortsættelse af SAND, følger vi papirhandler Stig Tønnesen, som efter en årrække i udlandet har slået sig ned på Læsø og åbnet øens første papirforretning. I VIND er det Stig selv, der fortæller den fortsatte historie. Dermed opfylder han endelig sin gamle drøm om at skrive noget på papiret. Papirhandleren bliver forfatter. Det bliver en fortælling om en forvandling som menneske sammen med dem, der virkelig får betydning for hans videre liv. JØRGEN BØRGLUM LARSEN, f. 1950, cand. theol. og forfatter til en række romaner og novellesamlinger.

Vigand Bagge, distriktslæge i Thyregod i de første årtier af 1900-tallet, er dødeligt syg, men fortsætter sit liv, som om intet er i vejen. Om natten kan han ikke sove og sidder oppe og laver enten anagrammer eller skriver om hverdag og fortid og ægteskabet med Lilly, hvis dagbogsoptegnelser vi kender fra Ida Jessens En ny tid, hvori Lilly kredsede om den gådefulde ægtemand. Men bliver vi klogere på ham nu, hvor han selv har ordet?

Doktor Bagges anagrammer er en ægteskabshistorie og et psykologisk portræt.
 

Den indre by er udgivet i 1980 og skildrer 14 dage i en ung og politisk aktiv families hverdag i det indre København i 1979. I romanen får vi indsigt i familiens sorger og glæder, deres venner og balancen mellem en kvindes arbejde, familielivet og engagement i kommunistpartiet.

Lulu og Danny er gift og efter mange år sammen stadig væk glade for hinanden og for deres to børn, Lasse og Lene. Men hvordan få tid og kræfter til at pleje hinanden og kærligheden, når børnene skal have deres, og når der er så meget andet, de – og især Danny – føler der bør passes og passes godt, jobbet og det politiske arbejde f.eks.

Lulu synes, at det er svært. Hun respekterer i høj grad Danny for hans politiske indsats uden for hjemmet, men har desto sværere ved at få sagt, at hun føler sig lidt alene med mange problemer.

Marie har hun lært at kende på Rigshospitalet, da de begge to fødte samtidig. Marie er ikke så fast forankret som Lulu og lever mere fra den ene dag til den anden. Hun har sin frihed til at leve her og nu, og kærligheden plejer hun i fri dressur.

Den indre by skildrer disse to kvinders liv, mest Lulus, med en kærlig og næsten pertentlig sans for de detaljer, der danner helheden: snakken, småskænderierne omkring morgen- eller middagsbordet, byen udenom, de gode og mindre gode fysiske oplevelser kønnene imellem, børnene der har tremånederskolik og pjækkesyge og foretager sig sære og lidt foruroligende ting – alt sammen suppleret af Dea Trier Mørchs både meget kontante og poetiske linoleumssnit.