Søgeresultater: 21

Det hvide mørke er en fortælling om familiehemmeligheder, om hvordan fortiden former vores liv og om en ung kvinde, der vælger at plante sit eget stamtræ.

Vinder af Bogforums Debutantpris 2018. Anita Furu debuterer med romanen Mit halve liv. Det er i den grad en god historie og en stor fortælling om Ruth: Fra hun i 1906 bliver forældreløs i Rusland i en jødisk ortodoks familie og adopteret af en velhavende jødisk kvinde i København, via ægteskab med en norsk forretningsmand med base i San Sebastián i Baskerlandet i Spanien til ægtemanden dør, og til Ruth omkring 1950 er tilbage i København og endnu engang skal begynde på en frisk.

Midaldrende Peter står stærkt beruset på Nørreport Station, parat til at hoppe ud foran det første tog. Pludselig taler året 2017 til ham, og snart blander også tidligere årtier sig i samtalen. Mens Peter forsøger at få hold på sin fortid, udfoldes historien om hans forhold til Ellen, Agnes og Gunilla, som tager sin begyndelse i 1982 på en katolsk skole på Østerbro. For enden af perronen er en roman om venskab og kærlighed, vrede og medfølelse, tro og begær – og om tiden, der taler med, alt imens vi med blandet held forsøger at skabe sammenhæng i vores liv.

I onde tider vælger kærligheden sine egne veje.

Når krigen slutter er et stykke lokal Danmarkshistorie fortalt af Bent Haller. Edith har netop fået en tjenesteplads hos mejeristen i Bangsbostrand, da 2. Verdenskrig bryder ud. Det lille samfund vågner op til en ny virkelighed, hvor alle må sno sig for at tilpasse sig besættelsesmagtens lune. Frederikshavn bliver et knudepunkt i krigen, hvor tyskerne kan transportere deres tropper videre nordpå. Edith forsøger at forsætte livet på bedste vis, hun tager ud og danser og forelsker sig. Som altid går kærligheden sine egne veje. Edith forelsker sig i den østrigske soldat Helmut, hvilket får store konsekvenser for resten af hendes liv. For en dag slutter krigen, men slutter den også for Edith?

Når krigen slutter er et indblik i de skæbner, der både under krigsårene, men i særdeleshed også efter, måtte leve og bearbejde det traume, krigen havde sat.

Bent Haller er selv vokset op i området omkring Bangsbostrand. Han er opvokset i efterkrigstiden og kender derfor helt personligt til, hvordan krigsårene prægede lokalsamfundet og dets indbyggere. Når krigen slutter er samtid et romanportræt af Bent Hallers mor.

Bent Haller (f.1946) er forfatter til mere end 100 bøger både for voksne, børn og unge. Han har udgivet erindringsromanen Det man husker (2015) og Abelone på Bangsbo (2017), baseret på hans oldemors historie.  

59-årige Claudia sidder anspændt i flyet til København. Hun hader at flyve og forude venter et risikabelt gensyn. Konferencen, hun er på vej til, er et påskud til at opsøge ungdommens store kærlighed. Mødet med fortiden i den danske hovedstad bliver kun begyndelsen til en følelsesmæssig rutsjetur, der tilbage i Buenos Aires tvinger hende til at kigge dybt i sit ægteskab, forholdet til den 34-årige, gravide adoptivdatter og til de endnu ikke lukkede sår fra Argentinas tid som militærdiktatur, med bortførelser, tortur og mord. Også arbejdsmæssigt, som antropolog og leder af et nyt, indiansk kulturcenter, udfordres hun. På vej hjem til Argentina efter konferencen, betror hun sig til sin sidemand, den syrisk-amerikanske astrofysiker, Samir Adar. Deres spor krydses igen et halvt år senere, og han bliver romanens fortæller. Det onde, jeg ikke vil hvirvler læseren ind i dramatiske begivenheder, som gør nogle af livets store spørgsmål smertelig nærværende: Hvor godt kender vi os selv og vore nærmeste? Hvor langt er vi parate til at gå for at sikre egen lykke? Er det muligt at elske og samtidig holde grufulde hemmeligheder skjult for dem, vi elsker? Kirsten Boas, født 1951. Journalist på bl.a. Politiken, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Tilbragte fem år som barn i Buenos Aires, hvor faderen var dansk præst. Det onde, jeg ikke vil er hendes debutroman. Udkom første gang i 2016 i spansk udgave, på forlaget Ediciones de la Torre i Madrid

Vi kender B.S. Ingemann for hans salmer og hans digte, der emmer af skønhed og drømme. Ikke alle tog denne verdensfjerne eventyrdigter helt alvorligt, men bag det stille og idylliske ydre gemte der sig en spændende og kompliceret person, som vi gennem Marianne Hesselholts biografiske roman "Dejlig er Jorden" kommer til at kende indgående. Den danske forfatter Marianne Hesselholt (f. 1943) er uddannet cand.mag. i fransk og dansk fra Aarhus Universitet og arbejdede efterfølgende som gymnasielærer. Marianne Hesselholt har udgivet en lang række novellesamlinger samt historiske og biografiske romaner. I sine noveller har hun blandt andet beskæftiget sig med sygdommen demens.

Skæbnen er et lille øjeblik, der ændrer alt. Som da Rebekka og hendes mor kører galt på vej til hospitalet. Chaufføren er stresset, Rebekka skal føde, bilen foran dem bremser for hårdt op og sammenstødet er uundgåeligt. Den morgen mister Rebekka alt, sin mor og sit ufødte barn. At Rebekka overlever, er nærmest et mirakel. Eller en forbandelse.
Sytten år er gået, Rebekka er langsomt ved at ryste sin fortid af sig, uheldet dengang i Afrika, hvor hendes far var udsendt som ambassadør. Hun er 34, sælger dyre landejendomme i Jylland, livet er omsider ved at blive godt igen. Indtil den dag, skæbnen rammer igen. Denne gang er det kræft. Aggressiv, livstruende. Rebekka kan dårligt tro, hvad hun hører, da lægen forklarer, at hun kun kan overleve, hvis hun får foretaget en knoglemarvstransplantation fra et nært familiemedlem. Rebekka har ingen søskende, den eneste chance er hendes far.
Da undersøgelser viser, at farens celler ikke matcher Rebekkas, dør det sidste håb. Indtil en ny sandhed kommer frem. Farens hemmelighed. Alt det han har skjult for Rebekka siden den frygtelige ulykke. Om Rebekkas barn, en lille pige. Datteren døde ikke den nat. Hun blev bortadopteret. Og måske lever hun stadig.
Samtidig, et sted i Københavns ghetto, venter der drabsefterforskeren Kim et frygteligt syn. Jo, en kvinde er blevet myrdet. Det har Kim set før. Men der er skåret noget af liget, og morderen har taget det med sig. Noget der ikke bare peger på morderens identitet, men på en større konspiration, en sag der rækker ud over landets grænser, helt ind i mørkets hjerte.
Havets børn er en roman om uretfærdighed. Om at finde håbet, selv der hvor intet håb synes muligt. Det er en episk fortælling. Om en mor og en datter, om mennesker der rækker ud efter hinanden, på tværs af kontinenter, om kærlighed, længsel, om at overkomme det umulige.

"Sarah vrider sig i stolen, for på den ene side har hun lyst til at sparke hans røv ud ad døren, den anden side, den med alle spørgsmålene, vil gerne høre mere. Han kigger op fra koppen. “Første gang jeg så dig, i butikken, blev jeg fascineret af dig. Anden gang vi mødtes, blev jeg forelsket i dig. Og lige siden har jeg elsket dig, hele tiden.” Sarah har sit eget firma, hun har succes, og hun kan få, hvad hun vil have. Det får hun også – og lidt til. Bogen er en skildring af en kvinde og hendes opgør med hverdagens udfordringer og ikke mindst sig selv. Den følger Sarah gennem op- og nedture, gennem forhold og venskaber og i hendes søgen efter at finde sig selv og meningen med det hele. Fra parcelhuskvarteret i Herning til de bonede gulve i Nordsjælland og til en skæbnesvanger konfrontation med kriminelle i jakkesæt. Og i alt dette er bogen en sprængfarlig spændings- og kærlighedshistorie om forførelse, tilgivelse, forståelse, dobbeltliv og grænser. EFTERSMAG er en roman, der udspiller sig før, under og efter finanskrisen i 2008. Den er skrevet med humor og varme og er samtidig tankevækkende, anderledes og yderst aktuel. Undervejs forvandles den til en nervepirrende historie om grådighed, valg, kærlighed og ikke mindst moral. A.J. Sandahl, pseudonym, er en kvindelig dansk forfatter. Eftersmag er hendes debutroman.

I sommeren 1163 drager den italienske maler Antonio Fornaio til Skåne for at arbejde for dan danske konge. Men ved et af skæbnens luner bliver han slået ud af kurs og havner i den lille sjællandske by Stenager. Her møder han den smukke Ingegerd, som er datter af den lokale herremand, og da herremandens kirke netop står for at skulle males, tilbyder han sin assistance. I dybeste hemmelighed indleder han et forhold til Ingegerd, mens han ustandselig finder på nye billeder, så han længst muligt kan blive i hendes nærhed. Men i en natlig samtale belærer gudinden Venus ham om, at det ikke er så lige til at forene kunsten og kærligheden.

Louise tilpasser sig de mænd, hun møder: kølig societyskønhed, hyggehusmor på landet, kreativ kunstner, perfekt indretningsarkitekt, selvstændig superkvinde eller elskerinden, alle mænd fantaserer om. Møder hun en ny mand, bliver hun det fuldkomne spejl af hans personlighed, ambitioner og livsstil. Men kun for en tid, så bliver hun rastløs, trænger til en ny mand, et nyt hjem, en ny illusion. En dag møder Louise en mand, der får spejlet til at splintre, og hun begynder sit livs kamp for at erobre en kærlighed, som måske er uopnåelig.

Sommeren 1956 skal føre til noget. Med forældrene ude af strandvejsvillaen og hormonerne bankende i kroppen begiver 15-årige Christoffer sig frådende i lag med livets store manddomsprøver. Han skal af med sin forbistrede jomfruelighed, hvad end det bliver i selskab med den villige underklassepige Camilla eller den inciterende skønhed Jessica.
En dag dukker en mystisk mand imidlertid op af fortidens skygger og kaster Christoffer og hans bror Robert ud i et opgør med sig selv, hinanden og faderen – til lyden af Elvis’ ’Heartbreak Hotel’ løber de om kap med ære, frygt og hævn på vejen fra barn til voksen.

To venner er forelsket i samme pige, men hvad er vigtigst? Venskab eller kærlighed?