Søgeresultater: 47

Da Jakob Rønne vender hjem efter mange år i udlandet, er det til økonomisk ruin og et vanæret familienavn. For hans bror Marius har spekuleret vildt og har til sidst også foretaget ulovlige transaktioner for at holde sin fars mistanke stangen, og da han bliver afsløret, tager han sit eget liv. Faderen, Konsul Rønne, har gjort sit bedste for at betale deres skyldnere tilbage, men den gamle mand er dybt nedbøjet af sorg, og Jakob kommer hjem til sin fars dødsleje. Den griske direktør Ravn, hvis bror lokkede Marius til at spekulere, er nu hovedejer af firmaet, og Jakob forlader i vrede byen. Han får job som forretningsfører hos Snedker Lime, et geni, hvis opfindelser ganske sikkert vil kunne indbringe mange penge, men som sidder i saksen hos advokat Gøde. Gøde vil have både patenter og Limes kønne datter, Ellen, og da Jakob finder ud af, at direktør Ravn også har fingrene med i spillet her, kaster han sig ind i kampen for at redde både Ellen og firmaet. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Vokslys er femte bind i Ester Bocks krønike om familien Bech, der både er en familiesaga og et Danmarksbillede. Serien skildrer dyrlægefamilien Bechs liv i fire generationer, begyndende i 1945 med ægteparret Gudrun og Knud og sluttende i 1992 med deres oldebørn.

I begyndelsen af 1950’erne bor to forskellige familier dør om dør i et af de pæne villakvarterer nord for København. Den velhavende og fremadstræbende familien Bentzon med jyske rødder og den kreative akademikerfamilie Lund. De to familier deler et fælles åg: En dominerende far, der kaster lange skygger over børnene. Specielt over sønnerne. Den neurotiske reklamemand Jørgen Lund udsætter sine tre børn og konen Esther for store prøvelser. Esther plages af skyld over sine egne svigt og hemmeligheder, men forsøger at beskytte børnene, især sønnen Peter, og datteren Barbara, der tidligt har appetit på livet og kærligheden. Lars, den yngste søn i familien Bentzon, lever sit eget rebelske liv. Hans frækhed og humor kender ingen grænser. Han drømmer om at rejse, om frihed og muligheder stik imod, hvad familien og hans afdøde far havde forventet af ham. Barbara og Lars bliver sjælefrænder og hinandens fortrolige i en turbulent tid i 50’erne, hvor familien er i opbrud og rollemønstre for både mænd og kvinder ændrer sig afgørende. Naboens søn er er en fortælling om at turde. Om fædre, der forventer det umulige af deres sønner, om mødre med evig skyldfølelse, om den store kærlighed man kæmper for, og den kærlighed man får.

Anna Rubina har familie i både øst og vest. Familierne taler vidt forskellige sprog, og de forstår ikke hinanden. De har også forskellig tro. En ting har de to familier dog til fælles: De har begge psykiske men og dybe hemmeligheder i bagagen. Så dybe, at Christense flygter hjemmefra, og Mohammad Rahim frygter for sin families videreførelse. De mødes i London og forelsker sig, og en dag begynder det at rumle inde i Christenses mave. Højt og vedvarende. Det lyder, som om der er nogen, der snakker derinde. Mohammad Rahim lægger øret til. ”Den taler urdu,” siger han.

I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så.
 
Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.

En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.   

”Det er de unge som forsvinder” er tredje bind i forfatterparret Lise Ringhof og Erik Valeurs serie om familien Brinch, der nu går ind i det 21. århundrede.

Den gamle, romantiske Svanegård er i store, økonomiske problemer. Ejeren, Jens Toft, er dybt forgældet, og nu ser det ud til, at han vil miste gården. Den lyssky kromand Sivert og hans ven, Jeppe Jeppesen, har planer om at udnytte Tofts gæld til selv at få fingrene i Svanegården, men de har ikke tænkt på Henrik Mikkelsen, en ung forretningsmand fra København, der har tilbragt mange somre på gården. Sammen med Lisbeth, Jens Tofts plejedatter, forsøger Henrik at sætte en stopper for Sivert og Jeppesens planer om at sælge jorden til tyske spekulanter, men forretninger i København kalder ham hjem. Vil det lykkes Henrik at nå hjem i tide og redde Svanegården og Lisbeth?

"En anden verden" er en slægtsroman om en fynsk godsejerfamilie med udgangspunkt i den uskyldige Sophie, der bliver gift med Jonas. Som godsejerfrue vælger hun en utraditionel livsbane. Godsejerparrets søn tager til Argentina, hvor han bliver i flere år. Efter tilbagekomsten til Danmark med en argentinsk kone, ændrer traditionerne sig på godset og deres efterkommere følger også med tidens trends. Romanen følger en slægt gennem 1900-tallets voldsomme forandringer.

Andet bind i Gråstenertrilogien. ’Når solen står højest’ er et forrygende familiedrama og en selvstændig fortsættelse af ’Vent på mig Marie’. Anders kæmper for at glemme krigen og komme videre. Marie går sine egne veje, og imens vokser børnene Carl og Jenny op. Carl er god til at lave ballade i skolen, og Jenny drømmer om at forandre verden.

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.” Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. I romanen, der indeholder en del historiske markører, optræder både Thit Jensen,

Med tiden er en familiekrønike, der begynder i 1938, hvor tømrerlærlingen, Finn, ser en ung pige stå med sin cykel på hjørnet af Ågade. Ellen, hedder hun. Han kan ikke glemme hende igen. Ihærdigt søger han efter hende, og de bliver forelskede. Men krigen kommer og gør livet svært. Ellen og især Finn drømmer om at leve et andet og bedre liv end forældrenes. De kæmper for at klare sig bedst muligt i hverdagen, men overrumples af tab og sorger, der får Ellen til at vakle. Men deres handlekraft og energi er stor, samtidig med at de formår at skabe en særlig ånd af gæstfrihed omkring sig. Den dybe kærlighed til hinanden, sammenholdet i familien og gode venner bærer dem fremad. Anne Hjælmsø skriver gribende om livets svære spørgsmål, og hvordan parforhold og kærlighed bliver udfordret. Anne Hjælmsø er cand. mag i Nordisk Litteratur. Slægtsromanen Med tiden er hendes femte skønlitterære bog. Anne er aktiv i det litterære miljø og holder ofte foredrag om sine værker.

Hvad oplever man, når man går tilbage i tiden og møder de mennesker, som levede i kølvandet af Struensees henrettelse, som blev en del af oplysningstiden med de store landboreformer, som gennemlevede englændernes bombardement af København, hvor vi mistede vores flåde, fik besøg af spaniolerne og gik bankerot? De mennesker møder vi her i bogen. Flere kommer til. Vi bliver inddraget i deres kampe for deres ideer og tager del i deres familieliv, hvor døden ofte uden varsel tager et barn eller en mor i barselsseng. Kærligheden blomster men har ofte svære kår. Kvinderne kæmper for at få uddannelse. Koleraen kommer, og de unge sønner bliver sendt i krig i Slesvig. Vi er i Svendborg, da Jacob bliver døbt i 1776, kommer med ham på Vajsenhuset i København og med til Nyborg, hvor han genser sin Amalia. Vi tager med Simon fra Dons til Reventlow på Christianssæde, og sammen med ham må vi begrave hans to hustruer. Elise hentes til Gyldenholm fra Eckernførde og opbygger en blomstrende mejeridrift. Christian bringer den grundtvigske vækkelse til Borbjerg, mens hans søster Augusta, sammen med sin svigerinde Mine, opretter den første højskole for unge piger i præstegården. Vi forlader i denne omgang Hans og Laura på Gammelgaard på Als efter den blodige kamp i byen Kær, som blev det afgørende slag i krigen 1864. Bogen er litterært bearbejdede familiefortællinger, hvor personerne gør en svunden tid levende. De springer op fra bogens sider som boblerne i bækken, er hos os en stund, for så at briste og brede deres ringe i vandet. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Som boblerne i bækken er Ulla Fastings første skønlitterære bog, og den har rødder i hendes egen slægts fortælling.