Søgeresultater: 12

Da Jakob Rønne vender hjem efter mange år i udlandet, er det til økonomisk ruin og et vanæret familienavn. For hans bror Marius har spekuleret vildt og har til sidst også foretaget ulovlige transaktioner for at holde sin fars mistanke stangen, og da han bliver afsløret, tager han sit eget liv. Faderen, Konsul Rønne, har gjort sit bedste for at betale deres skyldnere tilbage, men den gamle mand er dybt nedbøjet af sorg, og Jakob kommer hjem til sin fars dødsleje. Den griske direktør Ravn, hvis bror lokkede Marius til at spekulere, er nu hovedejer af firmaet, og Jakob forlader i vrede byen. Han får job som forretningsfører hos Snedker Lime, et geni, hvis opfindelser ganske sikkert vil kunne indbringe mange penge, men som sidder i saksen hos advokat Gøde. Gøde vil have både patenter og Limes kønne datter, Ellen, og da Jakob finder ud af, at direktør Ravn også har fingrene med i spillet her, kaster han sig ind i kampen for at redde både Ellen og firmaet. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så.
 
Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.

En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.   

Den gamle, romantiske Svanegård er i store, økonomiske problemer. Ejeren, Jens Toft, er dybt forgældet, og nu ser det ud til, at han vil miste gården. Den lyssky kromand Sivert og hans ven, Jeppe Jeppesen, har planer om at udnytte Tofts gæld til selv at få fingrene i Svanegården, men de har ikke tænkt på Henrik Mikkelsen, en ung forretningsmand fra København, der har tilbragt mange somre på gården. Sammen med Lisbeth, Jens Tofts plejedatter, forsøger Henrik at sætte en stopper for Sivert og Jeppesens planer om at sælge jorden til tyske spekulanter, men forretninger i København kalder ham hjem. Vil det lykkes Henrik at nå hjem i tide og redde Svanegården og Lisbeth?

Nicholas er bedemand, ligesom sin mor Lone Helle, og sin morfar, Christian den Femte. Nicholas nedstammer i lige linje fra syv generationer af bedemænd. Nu har han fået et problem. Lig er begyndt at tiltale ham på en ny måde. I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder han at optrevle familiens historie.

 En lykkelig slutning er en roman om døden i dens mange afskygninger - om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Maren Uthaug leverer en tour de force gennem dødens kulturhistorie, med rablende fantasi og en stædig logik, der truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.

Maren Uthaug debuterede i 2013 med den anmelderroste roman Og sådan blev det, der siden er blevet oversat til flere sprog. Senere udkom Hvor der er fugle, som modtog DR Romanprisen.

En rolig sommerhustur for en familie udvikler sig til lidt af et mareridt, da undertrykte aggressioner, gode viljer, mistænksomhed og svaghed bryder ud i lys lue. På turen er en far, der netop er blevet fyret, hans 14 årige datter og hans halvbror, som netop er kommet ud af fængslet.



"Den midterste dag" stiller spørgsmålet om, hvorvidt vi skal bekymre os for hinanden, og hvor meget eller lidt vi skal gøre. Martha Christensen (1926-95) er en dansk forfatter og har siden debutromanen "Vær god ved Remond" (1962) skrevet en lang række romaner og noveller. Martha Christensen blev i 1987 kåret til Årets forfatter og modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Dansen med Regitze. I 1989 blev hun valgt til Danskernes Ynglingsforfatter.

En beretning om at få og give kærlighed fortalt af Tyge Willhof-Holm, 32 år, organist og dværg. Tyge kom til verden som efternøler i den fine stamhusfamilie på Willhofsgave. Før ham er en smuk bror og syv underskønne, langlemmede søstre. Hærget af forelskelsens drama fortæller ham over nogle uger i foråret 1922, sin slægts og sine søskendes historie. Anne Marie Løn (f. 1947) er en dansk forfatter. Hun er opvokset i Vendsyssel og Vestjylland og uddannet journalist. Hun debuterede som forfatter i 1977 og fik sit gennembrud med romanen Fodretid (1984). Forfatterskabet tæller romaner som Sent bryllup (1990), Prinsesserne (1996), Dværgenes dans (1998) og Sekstetten (2008), ud over digte, børnebøger og en biografi om Adda Ravnkilde. Hun vandt i 2001 Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Kærlighedens rum.

"Er du min mor?" spørger den unge godsejerdatter Adèle chokeret, da baronesse Eva – som ganske rigtigt påstår at være hendes mor – skælder hende hæder og ære fra, fordi hun har kastet sin kærlighed på godsets forvalter, Ivar Kemp. Men Eva bliver det mindste af Adèles problemer, for da hun og hendes elskede endelig har fundet sammen, trækker det pludselig op til storm …

Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidsløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

Året er 1890 og Dina Grønelv skal begraves. I den fyldte kirke stiller hendes barnebarn Karna sig op over for meningheden og beretter om det, der lå hendes bedstemor på sinde, lige inden hun døde: De to mænd hun slog ihjel. Efter Karna har tilstået Dinas synder, holder Karna op med at tale og lukker verden ude.

Hverken hendes far Benjamin eller hendes stedmor Anna kan trænge igennem til hende, og hendes tavshed kommer til at fylde alt i deres liv. Anna må leve med, at Benjamin stadig har følelser for sin ungdomskæreste Hanna, og Anna har svært ved at tilgive ham. Da Karna forsøger at begå selvmord, træffer Anna en beslutning: Hun vil tage Karna med sig til sin fødeby København og lade hende indlægge på et sindssygehospital.

På den måde lægger Anna afstand til Benjamin. Tiden sammen med Karna giver hende mulighed for at overveje, hvad hun skal stille op med sit liv; overvejelser, der bliver vanskeliggjort, da hun i København møder Joakim, den unge læge, der behandler Karna.

Den som ser er en roman om skyld, genforening og tilgivelse samt fortsættelsen på historien om Dina Grønelv og hendes efterkommere. Historien om den karismatiske kvinde Dina har siden udgivelsen af Dinas bog i 1989 fascineret adskillige generationer af læsere. Læs også Dinas bog, Lykkens søn og Karnas arv.

I Gunhilds kamp følger vi stamfaderen Valdemar Danes barnebarn, Gunhild, og hendes kamp for at vinde respekt og fodfæste i en mandsdomineret verden. Hun er dog ikke helt som andre kvinder, eftersom hun er blevet opdraget som en dreng og trænet som en mand. Da Gunhilds far, Svend, dør og hendes fremtidsudsigt er et arrangeret ægteskab med en forhadt fætter, flygter hun stolt sammen med barndomsvennen Toke og den unge prælat, Absalon - den senere ærkebiskop, kendt som Københavns grundlægger.
Trekløveret slutter sig hurtigt til kredsen omkring Valdemar den Store, søn af Knud Lavard, som Gunhilds far både var knyttet til gennem sin fortid og sit blod. Og da slaget skal stå, om hvem der skal være Danmarks konge, støtter også Gunhild Valdemar i kampen mod rivalerne Sven og Knud.

Det spøger på den gamle mølle – en kvinde blev for mange år siden pisket ihjel af en herremand, og siden da har hun ikke kunnet finde fred. På de omkringliggende gårde og i landsbyen kæmper de unge for deres lykke, mens de forsøger at finde den rigtige partner, og forældrene har svært ved ikke at blande sig.

Lars Nielsens livsbekræftende roman tegner et omfattende og interessant portræt af livet på landet i første halvdel af 1900-tallet.

Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidsløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

Ole Henrik Laubs slægtsroman "Alle himlens farver" tager sin begyndelse i starten af 1900-tallet hos kræmmeren Konrad, der ikke altid holder sig på den rigtige side af loven i sin søgen efter en god handel. Driftig og skruppelløs, som han er, bliver han efterhånden en rig mand, og efter ham følger flere generationer af kræmmere, kunstnere og forretningsfolk, der hver på sin egen måde repræsenterer de forandringer, der sker i deres samfund og i den danske mentalitet op igennem det tyvende århundrede.

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

Den gamle etatsråd på godset Kampholm efterlader ved sin død to sønner: Poul, der er universitetsuddannet, følsom og idealistisk, og Otto, som er arbejdsom, energisk og fremadstormende. Poul har tilbragt mange år i udlandet, og da han kommer hjem, er meget forandret. De to brødre er så forskellige som nat og dag, og det kommer hurtigt til brydninger mellem de to. Otto, der har drevet godset og den tilhørende fabrik i alle de år, Poul har været væk, føler sig tilsidesat af faderens testamente, der ligeligt fordeler arven, og da begge brødre forelsker sig i den samme kvinde, den smukke Ingeborg, slår konflikten ud i lys lue.