Søgeresultater: 2

Han står op sammen med hende og klæder sig på med hende. Hun er på badeværelset. Han kommer ind bag hende og lægger hovedet på hendes skulder. Deres øjne mødes i spejlet. Sådan ser de ud, de to. De ligner et par med en fælles ulykke. Småbørnsmoren og dramatikeren Ida Heier har mødt sit livs kærlighed. Hun har længe vidst, at noget ville ske, man kan mærke evnen til at elske, før man møder den elskede, tænker hun. Nu har hendes lidenskab ramt den ti år ældre professor Arnold Busk. Også han er gift og har et barn. I nogle år længes hun ulykkeligt efter ham, indtil han opgiver sit gamle liv for hende. Det er begyndelsen på et alt for turbulent og grænseløst kærlighedsforhold – en besættelse, som nærmer sig galskab.

Ved romanens begyndelse er den unge Arvid Stjärnblom voldsomt forelsket i den smukke Lydia Stille. Og hun i ham. Men på den tid, omkring år 1900, er kærlighed langt fra nok til, at to kan få hinanden, og den unge filosofikandidat har ikke penge til at gifte sig. ”Jeg tåler ikke tanken, at nogen går og venter på mig”, siger Arvid til Lydia, og han har da også snart fundet sig et job som journalist ved Nationalbladet – men da er det allerede for sent, og Lydia har giftet sig med en ældre, formuende mand. Arvid selv bliver lidt tilfældigt gift med sin bekvemmelighedsaffære og får to børn. Ti år senere mødes Arvid og Lydia igen, og de to indleder en affære, men Arvid vil ikke lade sig skille, og Lydia har andre mænd ved siden af; til sidst flygter Arvid væk fra Sverige, og fra både Lydia og sin kone og børn.