Søgeresultater: 19

H.C. Andersen og Søren Kierke­gaard rejser sammen ned gennem Europa sidst i 1849 med Rom som endemål. Undervejs udveksler det umage par tanker om kærligheden, angsten, glæden, selvet, døden og livet derefter, men berører også deres kunstneriske virksomhed og den udeblevne anerkendelse, pressens tilta­gen­de dominans og den vildtvoksende natur­videnskab, folkestyrets frem­march og kristen­dommens krise. I dag­bogs­optegnelser fastholdes indtryk fra rejsen, den indre såvel som den ydre, mens en serie selvbiografiske tilbageblik gengiver nogle af de episoder i solisternes livshistorier, der bidrog til deres globale efter­mæle. Bogen er et livfuldt og sansemættet rejseeventyr, som bringer læseren vidt omkring i soli­sternes livsan­skuelser og værker, men også dybere ind i sig selv. Trods indbyrdes forskelle viser der sig mellem solisterne at være adskillige lig­he­der og derved ansatser til en gensidig sympati, som til forveks­ling ligner ven­skabet. Mod rejsens slutning modnes i den ene af solisterne en beslutning, der får livsomvæltende betydning.

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt. Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den. Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen. Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land. ”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

Det er kærlighed ved første blik, da Maria og Jørn møder hinanden en forårsdag på Rosenborg Slot. Begge er midt i livet, hun er forfatter, han er søofficer og hjemmeværnsmand, og han har læst alle hendes bøger. Et turbulent forhold begynder, fuld af livsglæde og leg, men også hemmeligheder og ætsende jalousi. For hvad er det, Jørn skjuler bag sit veltalende, charmerende ydre? Hvad laver han, når han pludselig forsvinder i flere dage? Og tør Maria tro på, at deres kærlighed er ægte?

KOLD MAJ er en ærlig og eftertænksom fortælling om intens kærlighed og livet efter kærligheden. Om frigørelse, sjælefællesskab og sorg – og om endelig at blive elsket som den, man er.

Romanen er baseret på Maria Hellebergs egen historie.

HVOR LYSET ER er en historisk roman om kunstneren Carl Fischers liv fra 1892 - 1962, om Carl og Elys store kærlighed – og den pris de og deres nærmeste betaler for den.

Carl bliver født i Vejle, og hans sarte og religiøse mor ser hurtigt sønnens særlige talent. Men da moren dør, må Carl flytte til sin far i København og et helt anderledes, mørkere liv.

Som ung kunstner møder Carl skuespileleven Ely, som sidder model for ham. De forelsker sig stormende i hinanden, og Ely bliver hurtigt gravid.

Da Carl skuffer hende dybt, forlader hun ham, og barnet bliver sat i pleje. Men kærligheden fører dem sammen igen, og da sønnens plejemor dør af den spanske syge, må de tage den fireårige dreng til sig. Et ulmende følelsesfuldt familieliv begynder – og udvikler sig dramatisk, da Ely beder sin yngre søster sidde model for Carl. 

Johanna drømmer om et almindeligt liv med børn og hund og et hus i Humlebæk. Et hus med kærlighed, et hus, hvor hun og Emil kan skrive. Hun er svensk, og han er dansk. Sammen udforsker de og lærer hinandens sprog og kultur at kende i deres fælles kærlighed til ord, litteratur og hinanden. Johannas dybe angst og jalousi giver dog hurtigt anledning til bebrejdelser, beskyldninger, vrede, gråd og skrig. Johanna kæmper imod sig selv, og Emil forsøger at støtte og hjælpe hende, men i afmagt og frustration må han også vende sig væk. De to elsker og ødelægger sig selv og hinanden i kampen for et forhold, der præges af stærke kræfter, som til sidst må skille dem ad.

Efter længere tids søgen, genfinder Nis sin lillebror Frej. De har ikke set hinanden, siden de begge afsonede lange domme for hashhandel. Frej er nu eksmisbruger og uhyre selvindsigtsfuld. Han kræver, at Nis skal begynde at arbejde med sit kvindehad og indre dæmoner. Nis tager imod udfordringen og overtaler kæresten Ronja til, at de sammen skal tage på et to-ugers selvudviklingsophold hos den excentriske psykoterapeut Carl-Mar.

Den 7. januar 2018 begår Livs bedsteforældre selvmord, efter at de i månederne op til selvmordet har inddraget hende i deres fælles beslutning. Som unge gav de hinanden et kærlighedsløfte: Hvis den ene af dem ville blive syg og ikke ønskede at leve mere, ville den anden følge med på den sidste rejse. 

Liv er selv udfordret i sit nære familieliv med kæresten og deres lille datter. Hun støder sin kæreste fra sig og opstiller forskellige katastrofescenarier for, hvordan og hvornår de går fra hinanden.

Men i sorgen over tabet af bedsteforældrene får hun øjnene op for, at turbulensen i hendes eget parforhold kunne skyldes hendes besvær med at elske sig selv.

Dagen efter bedsteforældrenes bisættelse inviterer kæresten hende med op i et træ i Østre Anlæg og frier til hende. Men inden hun for alvor kan sige ja til ham og stole på deres kærlighedsforhold, skal hun genbesøge og forlige sig med voldsomme oplevelser i sin fortid. 

"Med hjertet i hånden" er en bevægende undersøgelse af, hvor vanskeligt og angstprovokerende det kan være at lade sig elske og elske, hvis man tidligere har oplevet, at kærlighed var forbundet med smerte. Og hvor kraftfuldt frigørende det kan være at bevæge sig ind i familiens mørke og finde sin egen vej ud.  

Instruktør Liv Helm debuterer som forfatter med den selvbiografiske roman "Med hjertet i hånden".

Et psykologisk drama om en af det 20. århundredes mest betydningsfulde videnskabskvinder.

KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN er Eva Tinds biografiske roman om den danske zoolog Marie Hammer (1907-2002), der igennem 40 år rejser jorden rundt ene kvinde med ét formål: Hun vil bevise, at verdens kontinenter på et tidspunkt har været forenet. Samtidig har hun en drøm om en familie. Men stik imod tidens normer insisterer hun på, at hendes mand aldrig må stille sig i vejen for hendes forskning. Som den første kvinde er hun med på Knud Rasmussens 7. Thule-ekspedition i 1932. Siden rejser hun selv midler til sine månedlange ekspeditioner, og doktordisputatsen skriver hun som ulønnet forsker hjemme fra køkkenbordet med fire børn omkring sig. På verdenskortet i scrapbogen føjer hun nye rejseruter til sit erobringstogt.

Først 30 år efter sin første ekspedition ændrer Marie Hammer verdenshistorien. I kraft af sine vedholdende bestræbelser lykkes det hende at samle verden, men samtidig må hun erkende, at familien i hendes fravær har slået sprækker.

KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN er historien om en enestående og fantastisk videnskabskvindes forbundethed med naturen og længsel efter at sætte spor i verdenshistorien. Om menneskelige ambitioner, familie, kærlighed, afkald og forsoning – af verden og mellem mennesker.

”Hør, vi er klar over, at det er meget personligt. Men det er jo også det, der gør det vigtigt. Det skal jo røre noget, både for os her, og for dem, der lytter med. Det skal være ægte.” ”Der kom også en del meget ægte konsekvenser ud af det,” siger jeg med en lille latter, der åbenbart rammer helt skævt, for de to pigers ansigter falmer, og der bliver så stille, at man igen kan høre gadens rumlen." Hvor går man hen, når hele ens verden falder sammen, og man vælger spotlightet og berømmelsen fra? KRIGER er en autofiktiv roman om et af de sværeste valg i livet; at vælge alt det fra, som før betød allermest. At stå tilbage med sig selv, sine børn og intet andet. At mærke sig selv, når der skal ryddes ud og bygges op på ny. Fra den ene dag til den anden forlod Søren Byder sit liv som feteret skuespiller og startede forfra i en verden, han slet ikke kendte. KRIGER er den autofiktive historie om bruddet og genopbygningen, om lyset og mørket fra barndommen og de mange dage, der former et menneske. SØREN BYDER, f. 1972, uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1999 og har i perioder siden 1998 været tilknyttet Det Kongelige Teater. Søren Byder forsvandt fra filmverdenen og de skrå brædder i 2009 og gik fra at være feteret skuespiller til stilladsarbejder. Fra at være gift med en celebrity til at være enlig far til tre i en boligblok nær Gellerupparken. Søren Byder er særligt kendt fra tv-serierne Hotellet, Nikolaj og Julie og fra filmene Se til venstre, der er en svensker og Bella, min Bella, ligesom han har medvirket i store internationale produktioner.

Er jeg blevet komplet sindssyg af hormoner og dovenskab? Jeg er på en gang en meget ung og usikker kvinde, et barn og en skiderik.

SMÅT BRÆNDBART er Alberte Windings erindringsroman om den sårbare ungdom. Om den prøvende, slingrende vej fra stort barn til ung voksen, om at begynde at ligne en, der er ude på noget, og om måske ikke helt at være parat til det. Om at rejse til det sagnomspundne Martha’s Vineyard i USA med sin kusine som 16-årig og føle, at dem derhjemme nu får et problem mindre. Om de første møder med mænd og om de første spæde anelser om, at man måske kan leve et liv med musik.

SMÅT BRÆNDBART er en upoleret og sitrende fortælling om at søge efter en plads i verden. Om musikken, kærligheden og døden. 

70 år gammel og på højden af sin karriere maler den danske billedkunstner Kristian Zahrtmann Adam i Paradis. Et portræt af det første menneske, der emmer af begær og erotik. Året er 1913. Det Moderne Gennembrud har prædiket fremskridt og progressive tanker, men hvad angår seksualitet er rammerne smalle og konsekvenserne brutale: København har netop lagt scene til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.

Og - midt i alt dette - fragter Zahrtmann palmer, eksotiske blomster og bananklaser fra drivhusene i Botanisk Have til sin mondæne villa på Frederiksberg for omdanne sit atelier til en jungle. For at male sin vision af Paradiset. Hvad gemmer der sig bag dette billede?

Rakel Haslund-Gjerrild har skrevet en roman, der med inspiration fra den historiske maler Kristian Zahrtmanns kunst og tid, beskriver et liv levet i kraftige komplementærfarver og paradokser. Det er en roman om intriger og krukkeri i århundredeskiftets kulturelite, om store kunstneriske triumfer - og om kærlighed på trods.

Karen Blixen er omdrejningspunktet i denne fortælling om kærlighed og livsskæbne. I cirkler omkring hende bevæger sig syv mænd, som hver især beretter om voldsomme og afgørende hændelser i deres tilværelse, ofte med det erotiske som et gennemgående træk.