Søgeresultater: 28

Efterfølgeren til romanen Send mere sex Oven på en røvtur af en skilsmisse kaster Helene Sandholm sig i armene på Mads, en klatre-entusiast med flair for poesi og madlavning. Men hvem er han? Og ikke mindst, hvem er hans lesbiske ekskone, der vil gøre alt for at få hans sæd?

Badet i sollys ligner dagene en helt almindelig sommerferie. Børn der hopper i bølgerne og cykler om kap på de små grusveje. Men i sommerhuset er der ingen ro. Om natten blander lugten af brændt toastbrød sig med børnenes febervildelse. Fortidens spøgelser smyger sig om benene på den fortabte far, Asger, der snart ikke kan skelne virkelighed fra fantasi. Det eneste han ville var at give børnene en uges ferie, men det her er ikke en ferie, det er en flugt. Grænsen mellem fornuft og vanvid viskes langsomt ud, imens Asger gemmer sig med sine børn. Han er ikke sikker på, hvem de gemmer sig for. Værre er det, at han efterhånden kun sjældent er sikker på, hvor børnene befinder sig. Hvor der skulle have været kærlighed og nærvær, er der nu kun paranoia og forsvindinger. Værgeløs er en fortælling om, hvordan børn bliver en kampplads, når forældrene er i konflikt. En fortælling om børn, der sidder og venter på en kantsten i regnen når de forvandles til symboler på magt frem for at få lov til at være de mennesker, de er. En fortælling om hverdagens sammenbrud, mørket i vores eget hjem, dem vi elsker, som vender os ryggen. Om solskin efterfulgt af ugelangt, mørkt, slimet regnvejr. Om den sikre hjemmebane, der pludselig myldrer med usynlige fjender, der voldsomt banker på ruden, hvorefter alt er mørkt og stille. Om nødråb, der kaster ekko mellem byens huse. Om telefoner, der ringer midt om natten og varsler evig forandring. Om vores mørke, vores sårbarhed. Værgeløs er en udstilling af menneskets egoisme og fortabte jagt på meningen med livet. Således er det, ud over at være en hjerteskærende fortælling om brudte relationer mellem forældre og børn, også er en historie, der sætter spot på de fejl ’Systemdanmark’ begår igen og igen i fejlslagne forsøg på at hjælpe familier i opbrud. Netop i forlængelse af denne spejling befinder Værgeløs sig i spændingsfeltet mellem socialrealisme og magisk realisme. Det resulterer i en tekst, der driver sig selv frem i en blanding af rå virkelighed og uvirkelige hændelser, der fungerer som fremkaldervæske over den dybe sorg, som er forbundet med helt eller delvist at miste kontakten til sine børn. Med sin på én gang poetiske og sanselige tilgang til sproget og kompromisløse behandling af temaer som tab, ensomhed, svigt og undergang har Mette Jensen Hayles med præcision tidligere blotlagt misbrugets natur og misbrugerens nedtur. Her er turen kommet til den dysfunktionelle kernefamilie. En ublufærdig blottelse og skamløs selvudlevering løber som en rød tråd gennem Mette Jensen Hayles' forfatterskab. Hun er en eminent analytiker af den ynkelige offerrolle, antihelten og skurken, der brænder sine relationer ned på et bål af egoisme. Værgeløs adskiller sig fra de to tidligere romaner, da den gør børnene til omdrejningspunkt for en hverdagsdystopi, hvor de voksne kæmper blindt mod hinanden i en formålsløs kamp. Som queerperson med en atypisk familieform har forfatteren selv måtte kæmpe for at få anerkendt sin position i verden som forældre. Det har udstyret hende med en sjælden evne til at identificere sig med alle dem, som både skubbes ud i yderkanterne af deres eget liv og i yderkanterne af samfundet. Således fremstår Hayles aldrig som en objektiv fortæller af tilfældige historier, men som et vidne til livet, som det folder sig ud – også når det primært foregår i skyggen.

Min kamp II, anden bog, er en roman om kærlighed og venskab, forældre og svigerforældre, om livet med små børn i en svensk by og om skrivning som et forsøg på forløsning og overskridelse af egne begrænsninger.

I bog to af det ambitiøse seksbindsværk MIN KAMP dykker Karl Ove Knausgård ned i familielivet med alt, hvad det indebærer, og han fremstiller som i første bog sit liv i alle dets detaljer og nuancer med hudløs ærlighed.

"Det er en fremragende, fabulerende og tankevækkende bog, som jeg nødig slipper. Karl Ove Knausgård er en stor forfatter, men en sproglig renhed, et stort overblik og en overstrømmende rigdom på fortællinger."
- Litteratursiden

"Karl Ove Knausgård holder et formidabelt niveau"
****** (6 hjerter), Politiken

Emil er snart 2 måneder gammel, så det er ved at være tid til barnedåb. Hvad skal han hedde til efternavn? Hvornår og hvor skal de holde barnedåben? De beslutter sig for en lille fest med den nærmeste familie og bedste venner med frokost på restaurant Petit bag efter. Jacob er kok og han ejer Petit. Han har store planer om at gøre den til en gourmet restaurant. Samtidig overvejer han at købe en restaurant mere. Jacob har meget travlt og meget lidt tid til Lone og sønnen Emil. Lone bliver træt bare ved tanken om endnu en restaurant. Hun savner at tale med Jacob om Emil. Hun er med i en mødregruppe, men det er jo ikke helt det samme. Lone sover ikke så godt om natten, og hun synes, at hun er alene om ansvaret, og så savner hun også sit arbejde i frisørsalonen. Jacob får en god idé. Han skal til Paris for at købe vin og få inspiration til menuer. Lone skal med, og Emil skal være hos mormor imens. “Dåben” er 5. del af serien om Lone og Jacob, men bøgerne kan læses uafhængig af hinanden. • Et år i Paris • Restaurant Petit • Tillykke • Kok i tv • Dåben Målgruppe: Unge og voksne tosprogede, læsesvage børn og unge i folkeskolen og voksne læsesvage.

Katrine forelsker sig i den karismatiske og velhavende Thomas, der installerer hende i en herskabslejlighed på Frederiksberg. De venter deres første barn, alt virker så perfekt, men så går noget galt. For den tilsyneladende velfungerende Katrine ændrer sig voldsomt, da hun bliver gravid. Hun føler sig overvåget, hun er fyldt af uro, og hun gør mærkelige ting, som hun ikke kan huske bagefter. Har Katrine en alvorlig fødselsdepression? Ønsker hun virkelig at skade sit barn? Det bliver både hun selv og omgivelserne efterhånden overbeviste om. Først da alt er ramlet, begynder Katrine at ane, at der måske er god grund til al hendes uro – og at det er andet og mere end hendes eget syge sind, der hjemsøger hende for at gøre hende ondt. Babyalarm er en isnende, psykologisk thriller af Vibeke Dorph, et nyt spændende navn på den danske krimi scene.

Forleden fik hun P.O. Enquist-prisen med følgende begrundelse: "Ingvild H. Rishøis noveller beriger genren. En virkelig original og markant forfatter.” ”Hendes evne til at skrive følelser frem er formidabel.” Politiken 5 hjerter "... fordi Rishøis litterære greb om tingene er så enkelt og graciøst, besidder hendes noveller en slags indre lys. De er fulde af glæde, også når det hele går i sort og lort." Jyllands-Posten 5 stjerner 5 stjerner Berlingske 5 hjerter Politiken

Marie har allerede fået et barn med en tilfældig mand, da hun bliver husbestyrerinde for Villy på Fjordagergård ved Løgstør. Hun er gravid igen, da hun ankommer, men Villy, der hurtigt tilbyder hende ægteskab, tvinger hende til at bortadoptere barn nummer to. Marie og Villy lever sammen i hen ved tyve år, slider og slæber i et landbrug, der er præget af krise, og hvor truslen om konkurs er en tro følgesvend. De er to ensomme mennesker, der lever lidenskabsløst, nærmest fremmede for hinanden, under samme tag.
Det er en roman om hårde eksistensvilkår, det er en landbrugs- og hjemstavnshistorie, men det er først og fremmest en kvindeskildring.
"Det du ikke ved" er en selvstændig fortsættelse af "Vejs ende" (2006) – kanalhusene med arkitekten Holger, hans bibliotekarkone Anne og deres adoptivdatter Lærke er bifigurer i dette naturskønne, men barske og hårde romanlandskab.

Læs mere om forfatteren, Lisbeth Brun: http://gyldendal.dk/lisbeth-brun

Romanen Ideen om os er en selvstændig fortsættelse af romanen En storbyfortælling. En julefest får følger, og virkeligheden overgår fantasien da det urealistiske men reelt mulige sker. De fem venner forsøger at fortsætte hvor de slap, mens nogle af de indbyrdes relationer smuldrer, andre forstærkes – og nye, uventede fællesskaber opstår. Læs mere på @dorteholms eller @dorteholmforfatter

Arundhati Roys slægtsroman fra det moderne Indien om livsglæde og tragik, patos og humor, politik og erotik – et stensikkert Must Read.

DE SMÅ TINGS GUD er en tragisk og underfundig fortælling om en indisk families skæbne i et land, hvor engelsk aristokrati, en spirende kamp for et bedre liv og det traditionelle kastesystem skaber kaos. Vi er i 1960’ernes Indien, den politiske stemning er anspændt, og familien Kochamma vil snart opleve store omvæltninger. For DE SMÅ TINGS GUD blev Arundhati Roy (f. 1959) tildelt verdens fornemmeste litterære pris, The Booker Prize. Bogen er solgt til over 25 lande.
 

Da Gabriel og Julia Emerson første gang ser deres nyfødte datter Clare, indser de, at livet aldrig igen bliver det samme. Gabriel har sværget, at han vil være en god far, da han pludselig modtager en invitation til at holde en række forelæsninger i Edinburgh, Skotland – en prestigefyldt mulighed – men det vil også betyde, at han ville være nødt til at forlade sin kone og deres barn i Boston. Han tøver med at fortælle det til Julia og holder det hen, så lang tid han kan, uvidende om at Julia også bærer på en hemmelighed. Men da en skræmmende situation truer den nye familie, kræver det ofre fra begge forældre. Med familien i fare står spørgsmålet tilbage: Vil Gabriel forfølge sit lektorat i Edinburgh, og forlade Julia og Clare sårbare i Boston, eller vil han opgive sit livs chance for at sikre sin families sikkerhed? Gabriels Løfte er fjerde del i Gabriels Inferno-serien.

Efter tre år i gymnasiet i Kristiansand rejser Karl Ove 18 år gammel til Nordnorge, hvor han har fået job som lærervikar. Hans forældre er blevet skilt, hans bror Yngve er flyttet for længe siden, og Karl Ove skal ud i verden og være en ung mand. I det nordlige møder han elever og kolleger, som bringer ham i situationer, han aldrig før har befundet sig i.

MIN KAMP 4 skildrer en ung mands uforfærdede følelse af storhed og selvpåført ydmygelse, oprigtigheden, ærligheden, naiviteten og umodenheden i én stor og uforløst blanding. Som i de første tre bøger stilles der skarpt – helt skarpt – på de bitte små ting i menneskelivet.

I det selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård i seks bind sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

"Der er ved at ske noget opsigtsvækkende med Knausgård og hans grænseløst ambitiøse seksbindsværk. I de mange år jeg har læst litteratur professionelt, har jeg aldrig oplevet en tilsvarende entusiasme for et skønlitterært projekt: Min kamp diskuteres på en måde, der er stimulerende for hele litteraturen."
- Kåre Bulie, Dagbladet (om bog tre).

"Det er umuligt at stoppe. Det skyldes ikke kun den litterære form, gestaltningsevnen, al visdommen teksten bærer på. Men også at du som læser forstår, at du er vidne til et eksistentielt projekt, som på et plan vil svare på udfordringer, vi alle kender... Karl Ove Knausgård har valgt at skrive en bog, som knapt nok ligner noget som helst andet. Det opleves som en stor gave at læse den."
- Trygve Riiser Gundersen, Dagbladet (om bog to).

Romanen begynder den 11. september 2001, da Kim Dahlman-Winther - en desillusioneret, lettere kuldslået ca. 60-årig mand - sidder i sit sommerhus og på tv følger begivenhederne i New York. Med samme kompositionsprincip som i trilogiens to første bind, Esbern og Hovedløs, klippes der i tid. Vi følger Kim, fra vi slap ham i midten af 1940'erne til denne skelsættende dato. Men til forskel fra de to foregående romaner, hvor synsvinklen skiftede mellem det store persongalleri, ligger den nu udelukkende hos Kim.

Kim har kunstnerdrømme, men har aldrig ført dem ud i livet. Nok i erkendelse af, at de ikke kan bære. Han er endt som scenograf, en glad amatør, som han siger, der lever af at lave kulisser. Kim er ingen lykkelig mand, han er en uforløst middelmådighed, der forsøger at gebærde sig mellem tilværelsens sætstykker. Hans ægteskab med den begavede museumsinspektør Jette Rigger-Christiensen er gået i stykker. Hans forhold til både moderen og søsteren er distanceret. Hans farmor, kunsthistorikeren Henriette Dahlman-Winther, der har været familiens store, dominerende skikkelse, ender som mere eller mindre senil. Hans forsøg på at finde ud af, hvorfor hans far, den mytologiske Esbern, tog af sted til Spanien for at bekæmpe fascismen, ender i den ret triste konklusion, at han simpelt hen ikke kunne holde den kvindedominerede og (små-)borgerlige lukkethed ud og derfor stak af ...

Alt er kort sagt noget rod.