Søgeresultater: 7

Da en tjekkisk ingeniør ankommer til Paris i 1939, aner han ikke, at han tre år senere befinder sig i skjul i en dunkel kælder hos en fransk doktor. Alene med sine minder skriver han til sin "kæreste Hanichka", lægger det hele frem, ikke mindst den kærlighedsaffære der lå til grund for sin rejse til Paris. Samtidig med sit svigtende syn og tabet af tænder synes udsigterne til at vende hjem og skylden over at forlade sine elskede et altoverskyggende faktum.

Nedslag er en undersøgelse af mennesket, når det falder. Allan Lilllund undersøger mennesket i ekstremerne. Før og efter de fatale valg, der vender verden på hovedet. De valg, der ødelægger det hele, eller som måske bliver slutningen før en ny begyndelse. Og det hele er prydet med en god del absurd humor, men hele tiden med en psykologisk, skarp realisme og råhed, der står tilbage efter sidste linje.

"Mit navn er Perry L. Crandall, og jeg er ikke retarderet. Bedste sagde altid til mig, at L’et stod for Lucky. “Mister Perry Lucky Crandall, hold med at brokke dig!” plejede hun at skænde. “Du har to gode øjne og to gode ben, og du er så ærlig, som dagen er lang.” Hun kaldte mig altid heldig og ærlig. At være ærlig betyder, at man ikke ved bedre." En sjov, gribende og klog roman om at være en rig underdog, hvis IQ egentlig fortæller meget lidt om, hvor klog han er. Perrys IQ er på 76, men han er ikke dum. Hans bedstemor lærte ham alt, hvad han havde brug for at vide for at overleve: Hun lærte ham at skrive ting ned, så han ikke glemmer dem. Hun lærte ham at købe lottokuponer hver uge. Og hvad vigtigst er, lærte hun ham, hvem han skal stole på! Da Bedste dør, er Perry efterladt uden værge, kun 31 år gammel. Så vinder han 12 millioner dollars i Washington State Lottery, hvilket resulterer i, at han får mere familie, end han ved, hvad han skal gøre med. Hans hverdag fyldes op med folk, der både vil kramme og narre Perry på samme tid, og Perry skal forsøge at navigere i dette miskmask og holde fast i dem, der er rigtige venner. Lotto handler om tillid, loyalitet - og om, hvornår mennesket er dygtig, og hvornår det bare er dum, selvom det måske har en IQ på over 80.

”Natascha Wodin er ekspert i mennesker, som ikke ankommer nogen steder […] Et indfølende og på ingen måder sentimentalt portræt af en dybt rastløs kvinde.” Profil, 15. august 2021. ”Så fantastisk, at man ikke kan andet end overgive sig til denne kvindeskæbne.” Ariane Heimbach, Brigitte, 13. oktober 2021. ”Natascha Wodins roman Nastjas tårer er et poetisk og meget rørende portræt af en kvinde, som kæmper videre selv efter hun for længst har tabt.” Katja Eßbach, NDR Kultur , 18. August 2021 Året er 1992, da Nastja i desperation over sin håbløse økonomiske situation forlader sin stilling som ledende ingeniør i Kyiv og stiger på toget til Berlin. I den tyske hovedstad begynder Nastja at gøre rent hos romanens fortæller, som også netop er flyttet til Berlin. Der opstår et nært, men ikke uproblematisk venskab mellem de to midaldrende kvinder. Det russiske sprog er den største fællesnævner i forholdet, men relationen er også præget af stærke kulturelle forskelle. Rygtet om den pålidelige og dygtige rengøringshjælp spreder sig hurtigt, og Nastja tjener snart så meget, at hun hver måned kan sende penge retur til familie og venner i Ukraine. Nastjas tårer handler om kultursammenstød, om mødet mellem øst og vest. Men det er også en fortælling om venskab, om hjemløshed og om kærlighed og afsavn. Wodin tegner et meget rørende og personligt portræt af en kvinde, der aldrig giver op – en kvinde, som deler skæbne med tusindvis af andre emigranter verden over.

På flugt mod nord udspiller sig i Norden. Hvor det præcist er, fremgår ikke tydeligt, bortset fra en indgående beskrivelse af samernes land. Læseren gelejdes ind i et næsten mytologisk, nordisk miljø med ensomme godser, svage kvinder, stærke mænd og en hundredårig oldemor, der lever afsides på et loftkammer. Flugt mod nord er Klaus Manns første roman skrevet i eksil. Som litteraturens enfant terrible blev Klaus Mann repræsentant for den tyske kultur, som var tvunget i eksil af nazisterne. I Flugt mod nord skildrer han sin heltinde Johannas skæbne med indføling og sympati. Hun er splittet imellem individuel lykke og en højere ansvarlighed, mellem kærlighed og politik. Det meste kendte værk af Klaus Mann er romanen Mephisto, hvor han beskriver en medløbernatur.

LILLE MAND - HVAD NU? er historien om Pinneberg, der må kæmpe mod brutaliteten i 1930’ernes Berlin, men også historien om hans kamp mod brutaliteten i ham selv. Det er en kamp for familien og kærligheden, for hans elskede kone Lamseben - og deres lille dreng, som de kalder Sardinen. En kamp, der genspejles i millioner af familier overalt i verden, i 1930’ernes økonomiske krise som i dag. Hans Falladas roman fra 1932 – året før Hitlers magtovertagelse – er en humoristisk verdensklassiker, som forlaget Silkefyret i samarbejde med Jacob Jonia har oversat og redigeret i en flot nyoversættelse. Det er den fulde udgave, der for første gang bliver oversat til dansk. Og Jacob Jonia, der i øvrigt har oversat adskillige Fallada-bøger til dansk (på People’s Press) er nået i mål med et sprog, der både er respektfuld overfor det gamle sprog, men som også forholder sig til nutidens - og som ikke virker håbløst forældet. Bogen har et forord af Martin Lyngbo, der satte romanen i scene på Mungo Park for år tilbage.

Den 13-årige Peter besøger sin kusines gods om sommeren, hvor alting står i fuldt flor. Under sit ophold tager han de første skridt ind i voksenlivet og gør sig mange vigtige erfaringer. Han drikker sig fuld for første gang, ror ud på en sø midt om natten og tager på endeløse vandringer. Men selv dén sommer har en ende, og han må således rejse tilbage til Berlin, hvor han bor. Da han fem år senere vender tilbage til godset, er det efterår, og solen skinner med et rustent skær. Alt det, han genkender fra sit tidligere besøg, er enten forvrænget eller forvitret. Verden er blevet affortryllet, og desillusioneret må han se til, mens livet går sin gang, og døden nærmer sig. Efter fem år af Herbert Schlüter er en sanselig og melankolsk fortælling om tabet af barn - dommen, om kærlighedens og skæbnens magt. På samme tid er den en enestående skildring af en række af de miljøer og idéer, der dominerede i Europa i en splittet og omsust tid, få år efter Første Verdenskrig. Den lille roman kunne ikke finde vej til udgivelse, da manuskriptet var færdigt i 1933, men blev lykkeligvis reddet igennem nazitiden og udgi - vet efter Anden Verdenskrig. Her foreligger den for første gang i dansk oversættelse ved Silas Blume Smidt.