Søgeresultater: 9

Tit er jeg glad af Jens Christian Grøndahl er en ægteskabshistorie, en bog om kærlighed, om familier og familierelationer. Georg er lige død, og hans kone nummer to, Ellinor, står tilbage med hans to tvillingesønner af første ægteskab. Hvad gør man så? Historien er henvendt til drengenes døde mor, Anna. ”Tit er jeg glad” er en dramatisk bog om udfordrende familierelationer.

Året er 1970 og danske Sidsel er flyttet med sin mand Michael og parrets fælles barn til Brasilien. Her arbejder hun som reklametegner, og trives godt i det ny land, indtil hun møder Diego. De indleder en affære, selv om hun er gift, og han er involveret med den jaloux Diana. Diego bliver ved med at se begge kvinder, og efterhånden udvikler det sig til et bizart trekantsdrama, hvor Diegos afvisning og tydelige utroskab nærmest virker seksuelt ophidsende på Sidsel, samtidig med at det gør hende dybt ulykkelig. Derimod stiger Dianas vrede til den en dag når dødbringende højder...

Birgitte Livbjerg (f.1940) er en dansk romanforfatter, digter, dukkeføre, scenograf og teaterinstruktør. Hun blev født på Frederiksberg og voksede op i Kgs. Lyngby nord for København. Hun har gået på både Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i Paris, og har en uddannelse som scenograf og instruktør fra Statens Scenekunstskole (tidl. Statens Teaterskole). Hendes engagement i dansk teaterliv er meget unikt, da hun i flere år arbejdede som dukkeføre ved børneteateret Det Lille Teater i København. Birgitte Livbjerg debuterede som digter i 1978 og som romanforfatter i 1983.

Birgitte Livbjerg har modtaget adskillige arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond i løbet af sin karriere.

Den knap 40-årige kunsthistoriker Julie slikker sårene efter mange år med sin livsforskrækkede filosofkæreste Rune. Hun finder sig til rette i sin egen lejlighed, arbejder på galleriet Lennart Frost og skriver på en ph.d.-ansøgning om samtidskunst. Hun undrer sig over, at man ustandseligt skal involvere sig med kunstværket, og hun undrer sig i det hele taget over, at folk hele tiden involverer sig med hinanden. Selv Rune er videre med en ny kvinde. De har fået en køkken-ø og en baby, og nu skal de giftes. Det kan Julie ikke se for sig. Hun er mere tilbøjelig til at knalde med en gift mand eller gå i dvale som den lotusblomst, hun ser i Landbohøjskolens Have.

"`En anden kvinde end mig´ har genrens selvironi, som vi kender den fra for eksempel `Bridget Jones‘ Dagbog´, men Braad byder på mere end selvironi og formår med sin stramme struktur og dynamikken mellem Julies privatliv og hendes forskningsprojekt at lave en mere moden genreopdatering. En opdatering, hvor det er kvinden selv og ikke drømmen om manden, der er central i fortællingen." - Berlingske, 4 stjerner Agnete Braad, f. 1976, er cand.mag. med speciale i kernefamiliens idéhistorie. Hun debuterede i 2012 med romanen "Som om hun bare lagde røret på og forsvandt" om sin mors, præsten Anne Braads sygdom og død.

Eileen Tumulty er fra 1941, irsk immigrant, og er vokset op Queens, i et hjem, hvor humøret svinger mellem dyb smerte og stor glæde, afhængigt af meget alkohol, der er blevet indtaget.

Da Eileen møder Ed Leary, som adskiller sig meget fra de mænd, hun normalt omgås, tror hun, at hun har fundet den perfekte partner, en mand, der kan føre hende ind i den verden, hun længes efter at tilhøre. De gifter sig, og Eileen opdager hurtigt, at Ed ikke har de samme ambitioner om at tage del i den store amerikanske drøm, som hun selv har.

Hun tilskynder Ed til at ville noget mere med livet: at få et bedre arbejde, flere og bedre venner, et større hus, men som årene går, bliver det tydeligt, at Eds tiltagende modvilje er udtryk for en dybere og mere alvorlig psykologisk dysfunktion. Et uundgåeligt mørke sniger sig ind i deres liv, og Eileen og Ed og deres søn Connell prøver desperat at opretholde et skær af den virkelighed, de er vant til, og at holde fast i tanken om og ambitionerne for en lykkelig fremtid.

Med beretningen om familien Leary fortæller Matthew Thomas historien om den store amerikanske drøm, med et skarpt fokus på ideen om den lykkelige familie og den økonomiske velstand, der gennesyrede tiden efter Anden Verdenskrig. Resultatet er en fascinerende og bevægende roman; en historie, der minder os om, at livet er mere end en endeløs række af sejre og nederlag, og at vi lever for at elske og blive elsket, og at vi skal huske at fortælle hinanden det, inden det er for sent.

ROMAN om hustruvold, godhed, næstekærlighed, hævn – og drab!

Hustru. Mor. Datter. Hvad sker der, når det hele bliver for meget?

Jackie elsker sin familie, også selvom hendes teenagebørn er ved at drive hende til vanvid, og hendes mand til tider er temmelig doven, og det langt fra er lutter lagkage at passe sin Alzheimers-ramte mor døgnet rundt. Oven i det spøger fortiden i form af en ekskæreste, der er svær at glemme. Jackie Morgan har ofret meget for at kunne give sin familie et trygt og kærligt hjem. Det eneste, Jackie ønsker sig er, at hendes børn får en lidt lysere fremtid end hendes egen. Og så længe Martha kommer på universitetet og ikke lader noget eller nogen stoppe sine drømme, vil det være det hele værd … vil det ikke? EN PERFEKT DATTER er en rørende og hjertevarm læseoplevelse.

”Varm og imødekommende … rørende og inspirerende.” – Daily Mail

”Medrivende, hjerteskærende og smukt fortalt.” - Closer

Amanda Prowses bøger har flere gange toppet bestsellerlisterne. Hendes romaner er oversat til adskillige sprog og har solgt mere end 500.000 eksemplarer alene i England.

Bretts mor, Elizabeth, ligger for døden. Elizabeth ved, at datteren ikke er lykkelig, selvom det umiddelbart kan se sådan ud. Hvordan kan en mor gøre en forskel, når hun kun har kort tid tilbage at leve i? Efter morens død får Brett en lille, gulnet seddel af advokaten, der bestyrer boet. Det er en liste med de drømme, Brett har skrevet ned som teenager, og som hendes mor har gemt og nu beder hende om at opfylde. På listen er blandt andet drømmen om at få en hund, forelske sig, blive mor og uddanne sig til lærer. Men Brett er i sorg, har for længst lagt lærerdrømmen bag sig for et højtlønnet job og har ingen planer om børn. At blive konfronteret med sin barndoms drømme og endda gøre dem til reali-teter tvinger Brett til at finde ud af, om hendes valg og bekvemme tilværelse lever op til det, hun drømmer om.

Da den unge og talentfulde Eleonora bliver gift, indleder hun en ørkenvandring ud i et ægteskab med en mand, som ved første øjekast virker tilforladelig og god, men som efterhånden svigter både hende og familien, da han bliver mere og mere sindssyg. Eleonora må derpå se sit hjem og sin familie gå til grunde som et offer for tidens ægteskabslovgivning, som ikke giver hende nogle rettigheder i den svære situation.

Med den indignation, som hun er så kendt for, beskriver Thit Jensen konflikten mellem billedet af det lykkelige, ideelle ægteskab og de ulykkelige ægteskaber, der faktisk leves i virkeligheden, og viser samtidig, hvilken konsekvens kvindens manglende myndighed indenfor ægteskabet har. Her lægger Thit Jensen sig virkelig ud med sin samtid og de normer og forventninger, som hersker!



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Som om er en roman om kernefamilien og dens opløsning, om kunstnerliv, og om kampen for sammenhæng og tilhørsforhold i en tid, hvor selv de nærmeste relationer pludselig kan hænge i en tynd tråd.

Fanny er gift med en mand, som hun har to børn med, men ægteskabet er i krise. En morgen vågner hun op, vaklende og blind på det ene øje. I undtagelsestilstand og ude af stand til at gøre noget, konfronteres hun med den sårbarhed, der var en fast del af hendes barndom og de gentagelsesmønstre, der plantedes i hende.

I tilbageblik spejles den voksne kriseramte Fanny i den 14-årige Fanny, der er mærket af opvæksten i en familie præget af frisind, politisk engagement og kærlighed, men også af psykisk sygdom, misbrug og en konstant overhængende trussel om splittelse og utryghed.

Pressen skriver:

»Som om rummer den mest elegante prosa, jeg længe har læst … traditionen fra Tove Ditlevsen og Kirsten Thorup er spillevende i denne roman, hvor Stoltz slår sit navn fast som en af tidens vigtigste prosaister.«
– Marie Louise Kjølbye, Information

»Teksten virker så stærkt, at man er i det intime autofiktive rum med forfatteren [...] Stoltz holder sin Fanny frem med bævende hjerte, og jeg tager som læser imod hende med en følelse af taknemmelighed. Tak for tilliden. Og tak for niveauet.«
***** – Bjørn Bredal, Politiken

»At læse Kristina Stoltz’ gode prosa er godt, også når det gør lidt ondt.«
**** – Søren Kassebeer, Berlingske

»Bogen engagerer og udfordrer; dens nysgerrighed og bekymring fortjener respekt.«
– Linea Maja Ernst, Weekendavisen

»Hvor Knausgård brugte tusinder af sider på at udbasunere sin families liv, bruger Kristina Stoltz blot en knivspids.«
**** – Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet

»Som om beskriver ikke bare det smertelige sammenbrud eminent, den lader også det udsatte barn i en kaotisk og ustabil voksenverden komme til orde. Fortællingen er følelsesfuld og dybt bevægende uden at tippe over.«
**** – Anna Møller, Kristeligt Dagblad

**** – Jon Helt Harder, Jyllands-Posten