Søgeresultater: 45

Ind i en stjerne er en roman om det ubærlige. Om at miste sin elskede, om lammende sorg og oprivende smerte, om livet med en utrøstelig, toårig dreng, der ikke forstår, hvorfor hans far pludselig ikke er der mere. Og om at føde et barn alene, tre måneder efter sin mands død. Men det er også en fortælling om livet, der langsomt melder sig igen i form af små glimt af glæde og taknemlighed – over de to børn, over selv at være i live.

I den sidste af de tre bøger om Nuka og Arsuk får deres søn Minik ordet - vi ser verden gennem hans øjne - får hans syn på sin far og kæresten og på sin mor - er med i hans oplevelser. Minik har boet hos sin mor, mens hun gik på gymnasiet. Men nu skal hun til Nuuk for at læse til sygeplejerske, så Minik er flyttet ind hos sin far. "Når snefnug danser" er en fortsættelse af "Ravnen flyver lavt" og "Hudens tynde is", men kan læses som en selvstændig roman.

Rebecca har længe ønsket at blive mor, men gang på gang mister hun barnet. Som et forsøg på at overleve tabet af sin dødfødte søn tager hun med sin mand til Gran Canaria. Allerede kort tid efter de er ankommet til øen, forsvinder han, og i ­Rebeccas søgen efter den mand, hun tror, hun kender og elsker, finder hun svar, der forandrer alt.

Da Mads Munk vælger at tage med som lærer på en studietur til Ghana, opdager han sin afrikanske arv. Hans far, Jens Christian Munk, har gennem mange år arbejdet både i og med Ghana, og det går langsomt op for Mads, hvilken betydning Ghana har for deres familie.
Samtidig følger vi Mads’ datter, Stine Munk, der er på en ungdomsdannelsesrejse med sin veninde i Ghana, og hvordan de to piger bliver introduceret overfor familiens hemmeligheder, og hvad de fører med sig.
Mads vikles ind i et spind af gamle familiehemmeligheder, og snart efterlyses han for mord og jages gennem landet af både politi og kriminelle. Jim Højberg er børnebibliotekar og har rejst meget i Afrika. Han debuterede som forfatter i 1981 med Kampen for et frit land, hvor han beskriver frihedskampen i Guinea-Bissau oplevet fra et barns synsvinkel. Siden har han udgivet over 100 børnebøger, hvor flere af dem også er inspireret af hans rejser, heriblandt Min farfar er høvding i Ghana, og Hvis livlinen brister om gadebørn i Portugal.

Fyrre år, to blodpropper og en depression har det taget den midaldrende hovedperson i romanen SIDSTE VERS at forstå, at minder kan være skræmmende. Alligevel beslutter han sig for at gå hovedkulds ind i dem. Han rejser tilbage til sin familie, til sin hjemstavn, og vi følger ham på rejser til fjerne lande, hvor han løber på mildest talt fremmedartede personer. Det, han oplever undervejs, er ikke blot sindsoprivende, det ændrer fuldstændig hans opfattelse af sig selv. Spørgsmålet er blot, hvordan han skal udleve sin nye indsigt.

Og prisen som den mest fortabte drømmer i år går til ... Lasse!

Lasse har haft et møgår – han har mistet sin søster, hans skilsmisse er gået helt i hårdknude, han må ikke se sine døtre, og han har brændt det roman-manuskript, han har arbejdet på i mere end et årti.
Hans kusine Lærke går konstant rundt og griner, for det har hun lært til latterterapi, men indvendig er hun ved at gå i stykker efter at have opdaget en stor familieløgn.
Og midt i det hele sidder gamle Rigmor, væversken, og forsøger at holde Døden fra livet. Men inden hun skal herfra, er der bånd, der skal knyttes, og knuder, der skal løses op.

Romanen er en skæbnefortælling med et stort persongalleri, om familiehemmeligheder, om klæbeånder og om, når jorden forsvinder under én.

Himlen tur-retur er en julefortælling for voksne om relationer: om familieliv, om kærlighed, om venskab, om de stille glæder, og om at der er mere mellem himmel og jord …

Kloster handler om Linea, en ung kvinde, der efter en livsomvæltende begivenhed ad forskellige omveje ender i et kloster i Rumænien. Her prøver hun at finde plads til sig selv i en verden, hvor hendes gamle holdepunkter er væk. Langsomt går det op for hende, at hun ikke længere er den samme.

Minderne er en gribende og morsom roman om det at blive ældre og om den kraft i kærligheden og livet, der overvinder alt. De vigtige ting i livet holdes op mod en verden, hvor alt forandrer sig i stadig større fart, men hvor man mange gange først kan se det i tilbageblikket. Bogen er en lille skatkiste af minder.

For den pensionerede hjertekirurg Birgitte Solheim er det meste ved at gå i opløsning. Hun står ved slutningen af livet, hvor kroppens forfald isolerer hende. Selv om livet med kæresten Javiér til tider kan være krævende, er det først og fremmest livsbekræftende. Birgitte reflekterer kompromisløst, vittigt og sårbart over livets sværeste øjeblikke med tab, sorg og savn i en verden, der fremstår mere og mere fremmed for hende.

”Irmelin har trukket al kærlighed med sig ned i graven.” Sådan lyder anslaget på Betina Birkjærs nye roman (debuterede med Roman i fire årstider, 2014), hvor en familie flytter til et hus i skoven for at få en frisk start efter den yngste datters sælsomme død. I et magisk-realistisk univers med udstoppede fugle, støvede bolcher, kæderygende gespenster og idylliske illusioner forsøger de tre familiemedlemmer at finde hver sit nye ståsted, men naturen trænger sig på og man kan ikke blot begrave sine minder.

En aften hører en femårig pige sine forældre skændes, hun flygter fra det ved at gemme sig under dynen med sin bamse. Fem år senere møder vi den samme pige som henholdsvis skilsmissebarn og kernefamiliebarn. Via nedslag ca. hvert tiende år følger læseren ‘de to piger’ gennem de forskellige livsfaser fra barndom til alderdom. Sendt ud i livet med hver sin baggrund udvikler de sig forskelligt, det samme gør deres tilværelse, og de kommer til at udfylde deres livsroller på hver sin måde. Centralt i romanen står skildringen af skilsmissen, dens konsekvenser for de involverede og de dønninger, den efterlader. I slutningen af romanen smelter de to personer sammen igen. Den gamle kvinde accepterer og tager ejerskab over det liv, hun fik. Her stilles også spørgsmålet om, hvorvidt det enkelte menneske har en personlig kerne, som vi bærer i os uafhængig af, hvordan vores liv former sig. Og måske er der et lille kernehus inderst i os alle, som er helt os selv – noget som vi har bjerget gennem vores liv, eller som har bjerget os i gennem – noget der er ‘mig’. Romanen kan læses som et forsøg på at belyse dette spørgsmål, som nok dukker op for os alle på et tidspunkt. Men den er også en række tidsbilleder, som generationen, der er født omkring 1950 vil nikke genkendende til. Yngre generationer kan undre sig og more sig over den tid og den hverdag, som deres forældre og bedsteforældre har levet i. Annette Møller, f. 1946, er uddannet cand. mag i dansk, filosofi, dramatik og idræt fra Københavns Universitet. Hun har undervist på Greve Gymnasium i 35 år. Gennem alle årene har hun været en aktiv skribent, hun har skrevet artikler, kronikker og anmeldelser til fagblade og dagblade.