Søgeresultater: 61

Nøjsomheden af Stine Askov er en kærlighedsfuld roman om den unge Mona, der bor i ghettoen Nøjsomheden og skal finde vej i livet med en spraglet familie af samlere, pushere og handlekraftige kvinder. Selv drømmer hun sig væk i bøgernes verden og skriver små post-it-anmeldelser på de brugte værker i Nøjsomhedens byttecentral ved vaskekælderen. En dag får Mona gennem moster Tut arbejde i Lindas Boghandel, og her bemærker hun en ung mand, der åbner bøgerne lige så nænsomt som hun selv. Nikolaj er på udkig efter Søren Ulrik Thomsens City Slang, mens Mona er mere til Tove Ditlevsen og Sophus Clausen. De mødes over bøgerne, og selvom Mona lige skal tyde, hvad der sker i mellemrummene mellem Nikolajs sætninger, bliver hun helt og aldeles forgabt i ham. Men Monas tidligere kærlighedsliv har været en blandet affære, og det er en krævende øvelse for hende at bevæge sig håbefuldt og drømmende gennem tilværelsen. 

Nøjsomheden er en rå og medrivende roman om at blive til som menneske gennem bevidstheden om, hvor man kommer fra.

EN GAMMEL DAM EN FRØ SPRINGER PLASK Der findes et mylder af regler for haikudigte. Her er nogle af de vigtigste. Formelt: tre linjer med fem stavelser i første og tredje linje – og syv stavelser i midterlinjen. (I denne samling er flere af linjerne tilmed todelte). I et af de kendteste haikudigte, af japaneren Basho – han levede i sidste halvdel af 1600-tallet – fremgår det, at hans danske gendigter, Hans-Jørgen Nielsen, ikke overholder denne regel om antallet af stavelser. Derimod fornemmes i dette haiku tre vigtige ting: et sted, en bevægelse, en lyd … Hertil kommer, at årstider ikke nævnes ved navn … Der rimes ikke – måske lydrim, men ikke enderim … Og det enkelte haiku-digt er navnløst, altså uden overskrift.

H.C. Andersen og Søren Kierke­gaard rejser sammen ned gennem Europa sidst i 1849 med Rom som endemål. Undervejs udveksler det umage par tanker om kærligheden, angsten, glæden, selvet, døden og livet derefter, men berører også deres kunstneriske virksomhed og den udeblevne anerkendelse, pressens tilta­gen­de dominans og den vildtvoksende natur­videnskab, folkestyrets frem­march og kristen­dommens krise. I dag­bogs­optegnelser fastholdes indtryk fra rejsen, den indre såvel som den ydre, mens en serie selvbiografiske tilbageblik gengiver nogle af de episoder i solisternes livshistorier, der bidrog til deres globale efter­mæle. Bogen er et livfuldt og sansemættet rejseeventyr, som bringer læseren vidt omkring i soli­sternes livsan­skuelser og værker, men også dybere ind i sig selv. Trods indbyrdes forskelle viser der sig mellem solisterne at være adskillige lig­he­der og derved ansatser til en gensidig sympati, som til forveks­ling ligner ven­skabet. Mod rejsens slutning modnes i den ene af solisterne en beslutning, der får livsomvæltende betydning.

Med Kongen af Malmø sætter Flemming Jensen den hovsa-baserede danske kludetæppe-lovgivning under lup – og kombinerer Finn Søeborgs milde menneskelige humor med Hans Scherfigs skarpe sociale satire. Vanskelighederne tårner sig op, når to mennesker forelsker sig i hinanden – men ikke er fra samme land. Lovgiverne går i panik, laver det ene symbolpolitiske tiltag efter det andet, og den efterfølgende lovgivning bliver således til en omgang kluddermor. Men hvad gør man, når lovgivningen påvirker det danske kongehus og kronprinsens valg af hustru?

Essayistisk roman om kærlighed og om at frigøre sig selv fra normerne i samfundet. Bogen består af seks dele, der portrætterer faserne i Martins udvikling og i hans syn på kærlighed: Venskab-plus, Den ugengældte kærlighed, Affæren, Tosomhed, Solotilværelsen og Symbiosen. Handlingen foregår hovedsageligt i København, hvor Martin bor og arbejder som arkitekt, men vi følger ham også til New York, London og Berlin, hvor han oplever nye begyndelser og forskellige undergrundsscener, der alle hjælper ham med at finde vej i tilværelsen. Samtidig skildres den indre rejse og selvopdagelse gennem dét at acceptere ens sande natur og endda blive modig nok til at udleve, hvad der plejede at være skjulte fantasier eller indre dæmoner. I ‘Drømmetiggere og hurtige sko’ skriver Daniel Tafdrup om et opgør med konformitet og nutidens forventningspres. Romanen er en erkendelsesrejse med hudløst ærlige beretninger om sex og kærlighed samt refleksioner over menneskelig eksistens. En tankevækkende fortælling om at være tro mod sig selv og ikke mindst at turde være ærlig. For der er mange andre måder at leve sit liv på end den forventede. Romanen er Daniel Tafdrups debut.

Under Helkos mørke himmel handler om Azad, der skal begynde som lærer i et udkanstområde af Syrien, væk fra alt og alle. Han savner sit hjem og ønsker at vælge sin egen fremtid. Den fremtid ser han snart i den smukke Jamila, som han møder på en pigeskole og falder helt og aldeles for! Under Helkos mørke himmel er først om fremmest en kærlighedshistorie, med en stor fortællerglæde og patos, men også med humor og en skarp pen. Fahmy Almajids roman vikler sig ind i dansk kultur, og på den måde skaber den kurdiske forfatter et sammenstød mellem to kulturer, Syrien og Danmark. Almajid er romantiker, og han har skrevet en roman om mødet mellem to mennesker, der mod alle odds søger hinanden, uafhængig af grænser og regler.

Med fængende detaljerigdom og gehør for København anno 1924 fortæller Lone Hørslev i romanform sin oldemors historie om en skæbnesvanger sommerforelskelse.

HVAD ER MIT NAVN? JEG HAR IKKE ET NAVN, JEG ER BARE ET TAL.

Hun oplevede det første selvmord, da hun var tretten. Selv vil hun begraves mellem de høje fjelde i den østgrønlandske by Tasiilaq, hvor de navnløse grave på kirkegården i Blomsterdalen er dækket med blå, røde og pink plastikblomster, der skriger i den rene sne.

Hun har en kæreste, hun elsker, en omsorgsfuld familie, og hun er lige kommet ind på universitetet i Aarhus. Verden står åben, men intet føles rigtigt, og gradvist begynder verden at snævre sig ind omkring hende, og en nedtælling begynder.

Blomsterdalen er en kuldslået og fandenivoldsk, men også sorthumoristisk fortælling om kærlighed, venskab og sorg – og om at være forkert i et samfund, hvor ingen taler om de døde.

Hun oplevede det første selvmord, da hun var tretten. Selv vil hun begraves mellem de høje fjelde i den østgrønlandske by Tasiilaq, hvor de navnløse grave på kirkegården i Blomsterdalen er dækket med blå, røde og pink plastikblomster, der skriger i den rene sne.

Hun har en kæreste, hun elsker, en omsorgsfuld familie, og hun er lige kommet ind på universitetet i Aarhus. Verden står åben, men intet føles rigtigt, og gradvist begynder verden at snævre sig ind omkring hende, og en nedtælling begynder.

BLOMSTERDALEN er en kuldslået og fandenivoldsk, men også sorthumoristisk roman om kærlighed, venskab og sorg – og om at være forkert i et samfund, hvor ingen taler om de døde - skrevet af Niviaq Korneliussen, Grønlands nye litterære stjerne.

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.” Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. I romanen, der indeholder en del historiske markører, optræder både Thit Jensen,

23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.

Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.

I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.

Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.

I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly? 

Et rids over det 20. århundrede med en jødisk skæbne i midten. Han færdes hjemmevant iblandt det 20. århundredes store navne i både Paris og København som den vigtige kunstskribent, han er, men da hans ene søn pludseligt dør, hives tæppet væk under ham. Mens antisemitismen ruller ind over Europa, begynder Ernst Goldschmidts liv langsomt og selvforskyldt at falde fra hinanden. Jeanne Goldsmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, og hun tegner et skarpt billede af det 20. århundredes menneskelige, kunstneriske og politiske strømninger og af den evigt vandrende jøde.

Året er 1899, da Ludvigs beskyttede tilværelse brat ophører. Det sker den dag, han begynder sit arbejdsliv på Holmegaard glasværk. Sammen med vennen Otto lærer han at indordne sig under hierarkiets nådesløse betingelser. Da familien bryder op og flytter til København, efterlades Ludvig på et tørreloft i en af værkets boligkarréer. For skabe en ny og bedre fremtid indleder Ludvig en lang kamp mod bolig-, løn- og arbejdsforholdene. Ludvig er ingen uden Otto. Men da lyset viser sig i form af en ung, katolsk skønhed, går de begge ad veje og omveje for at opnå hendes kærlighed. Ildens tjenere er fyldt med pligttro mænd, fyrige kvinder, spekulanter, idealister og ildsjæle. Den handler om sammenhold og troskab, om svigt og bedrag og ikke mindst om lunefuld kærlighed. Ildens tjenere fortæller historien der går forud for Der brænder en ild, som var Pia Rydahls romandebut. Pia Rydahl, f. 1970, er uddannet folkeskolelærer og danskfaglig vejleder på Helsinge Realskole. Hun er opvokset på Sydsjælland i et kreativt og skabende arbejdermiljø på kanten af Holmegaard Mose.