Søgeresultater: 3

Sjov og varm fortælling om at finde sin egen stemme og kæmpe for den, man elsker.

Mød Emanuel Kent – hverdagsfilosof med selvironi  "Sæt jer ind i mit halvmiserable liv, og gør så det modsatte." Sådan siger Emanuel Kent Sjögren, åndelig vejleder, i ungdomsromanen Kunsten at have sygt lave forventninger. Selve essensen i det at være teenager er, at livet kan forandres på en uge. Hvis f.eks. din bedste ven pludselig er væk fra skolen i nogle dage, får du pludselig mulighed for at lave helt om på billedet af dig selv – hvem du er, hvem du omgås, og placeringen i det sociale hierarki, du indgår i. I løbet af et splitsekund kan du både blive forelsket og dumpet. Denne mulighed er omdrejningspunktet i Åsa Asptjärns anmelderroste debutroman. Hovedpersonen Emanuel Kent og hans bedste ven Tore har været nærmest limet sammen siden indskolingen. Pludselig da Tore er væk fra skolen i en kort periode, åbner muligheden sig for, at Emanuel kan begynde at hænge ud med Ammis og klassens nye coole kat Bianca. Endelig kan han være den, som han har tænkt sig at være. For han har jo potentiale, som hans søster siger. Potentiale, som her ved det nye skoleårs start i niende, bare ikke er kommet til sin ret. Måske er det nu, Emanuel har chancen? Det er jo heri en del af charmen og det fascinerende ved ungdomslitteraturen ligger: At det fungerer udmærket at indfange et par uger af et teenageliv og brede det ud til en hel roman med livsbestemmende begivenheder. Asptjärn leger med såvel selvhjælpsgenren og den søgen efter egen identitet, som ofte præger hverdagen for en teenager.

Alices Osemans prisbelønnede YA-roman er en varm, vigtig og vittig fortælling om at søge kærligheden og finde sig selv.
Alice Oseman er i den grad de unges forfatter. Hun beskriver alt, hvad der rører sig lige nu og gør det med varme og humor og en kæmpe respekt. Hun er i topform i denne anmelderroste og prisbelønnede roman om identitet og selvaccept, hvor Oseman beskriver det at være aromantisk og aseksuel – en definition hun også bruger om sig selv.
Georgia har aldrig været forelsket, aldrig kysset nogen, ikke engang været lun på nogen. Da hun begynder på universitetet, lægger Georgia en plan for at finde kærligheden. Men da hendes handlinger skaber ravage blandt hendes venner, begynder hun at undre sig over, hvorfor det med kærligheden ser ud til at være så let for andre, men ikke for hende. Da hun bliver bombarderet med nye udtryk – aseksuel, aromantisk – bliver Georgia mere usikker på sine følelser end nogensinde. Er det hendes skæbne aldrig at skulle opleve kærlighed? Eller har hun hele tiden ledt i den forkerte retning?