Søgeresultater: 3

”Hvor er livet sært! Tænker I somme tider på at for hver af os er der på et givet tidspunkt sket noget som har drejet vores skæbne i den ene eller den anden retning?” Hovedpersonerne i Irène Némirovskys noveller oplever et flashback og ser sig pludselig indhentet af fortiden. En oplevelse har haft afgørende betydning for deres liv, men var der tale om skæbne eller tilfældighed, og kunne deres liv have formet sig helt anderledes? Irène Némirovsky er født i Kiev i 1903. I kølvandet på Oktoberrevolutionen flygter hun og hendes familie til udlandet og slår sig ned i Paris. På grund af sin jødiske afstamning bliver hun under den tyske besættelse deporteret til koncentrationslejren Auschwitz, hvor hun dør i 1942. Bag sig har hun en enestående litterær karriere. Både læsere og anmeldere har været enige om at anerkende hendes talent.

Irène Némirovsky fokuserer på mennesker hvis livsbane af en eller anden grund bliver forstyrret. De befinder sig i situationer som kan vende op og ned på deres tilværelse, men hvor de samtidig er påvirkelige eller lader sig fange i en ruslignende tilstand. Némirovsky fremstiller dem med psykologisk dybde og indlevelse, ofte med bidende ironi i forhold til det velbjergede borgerskab. Et orgie af vold, druk og løssluppen sanselighed i et samfund der normalt domineres af borgerskabets pæne og tilbagetrukne måde at leve på. De fleste lader sig rive med, mens få sover fra det eller gør et hjælpeløst forsøg på at stoppe galskaben. Sådan skildrer Némirovsky en enkelt nats konfrontation mellem oprørske bønder, arbejdere, matroser, tidligere officerer og militssoldater i tiden kort efter den russiske revolution i titelnovellen Blodrus.

”Jean Dézert er som en bror for mig”, har den meget omtalte, nulevende franske forfatter Michel Houellebecq udtalt om hovedpersonen i romanen Søndag, fordi han er i stand til at undslippe fortvivlelsen ved hjælp af tomhed. At forholde sig til tilværelsens meningsløshed er netop et gennemgående tema både i romanen og de noveller vi har valgt at udgive i denne bog. Selvom Jean de la Ville de Mirmonts forfatterskab er af begrænset omfang, er han på mange områder blevet betragtet som en forløber. Hans beskrivelse af gennemsnitlige, middelmådige mennesker trækker linjer til forfattere i Tyskland og Centraleuropa som Döblin, Hašek, Kafka og Musil. Det ensomme og fremmedgjorte storbymenneske genfinder vi hos eksistentialistiske forfattere som Albert Camus. Nogle har endda kaldt ham en Becket før Becket.