Søgeresultater: 5

Kan forudbestille, men udkommer først til juni Hovedpersonen i Cocaïne forsøger at gøre verden til et bedre sted gennem ord, men også ved hjælp af en hammer og et gigantisk søm. Hvorfor? Fordi Dostojevski siger han skal! Og også fordi vores verden er blevet et alt for skræmmende sted at være. Forladt af sit livs kærlighed vandrer vores hovedperson rundt i Moskvas gader, hvor han fantaserer om alt muligt og ingenting for at holde sig i gang. Han forestiller sig episke kampe på pubber, tildeler Gud og hver mand roller som helt eller skurk i mordsager, og pludselig får han en invitation til at rejse til Stockholm: han har vundet Nobels fredspris! Lyder det for godt til at være sandt? Helt sikkert! Det er meningen! Russisk-belgiske Alexandr Skorobogatov skriver en fortælling frem, der inviterer både forfatteren selv, hovedpersonen og læseren ind i en litterær leg, der sjældent er set før i litteraturen. Cocaïne hylder de ubegrænsede muligheder for den menneskelige fantasi. Det er en litterær rutsjebane i den allerbedste russiske tradition.

”Natascha Wodin er ekspert i mennesker, som ikke ankommer nogen steder […] Et indfølende og på ingen måder sentimentalt portræt af en dybt rastløs kvinde.” Profil, 15. august 2021. ”Så fantastisk, at man ikke kan andet end overgive sig til denne kvindeskæbne.” Ariane Heimbach, Brigitte, 13. oktober 2021. ”Natascha Wodins roman Nastjas tårer er et poetisk og meget rørende portræt af en kvinde, som kæmper videre selv efter hun for længst har tabt.” Katja Eßbach, NDR Kultur , 18. August 2021 Året er 1992, da Nastja i desperation over sin håbløse økonomiske situation forlader sin stilling som ledende ingeniør i Kyiv og stiger på toget til Berlin. I den tyske hovedstad begynder Nastja at gøre rent hos romanens fortæller, som også netop er flyttet til Berlin. Der opstår et nært, men ikke uproblematisk venskab mellem de to midaldrende kvinder. Det russiske sprog er den største fællesnævner i forholdet, men relationen er også præget af stærke kulturelle forskelle. Rygtet om den pålidelige og dygtige rengøringshjælp spreder sig hurtigt, og Nastja tjener snart så meget, at hun hver måned kan sende penge retur til familie og venner i Ukraine. Nastjas tårer handler om kultursammenstød, om mødet mellem øst og vest. Men det er også en fortælling om venskab, om hjemløshed og om kærlighed og afsavn. Wodin tegner et meget rørende og personligt portræt af en kvinde, der aldrig giver op – en kvinde, som deler skæbne med tusindvis af andre emigranter verden over.

På flugt mod nord udspiller sig i Norden. Hvor det præcist er, fremgår ikke tydeligt, bortset fra en indgående beskrivelse af samernes land. Læseren gelejdes ind i et næsten mytologisk, nordisk miljø med ensomme godser, svage kvinder, stærke mænd og en hundredårig oldemor, der lever afsides på et loftkammer. Flugt mod nord er Klaus Manns første roman skrevet i eksil. Som litteraturens enfant terrible blev Klaus Mann repræsentant for den tyske kultur, som var tvunget i eksil af nazisterne. I Flugt mod nord skildrer han sin heltinde Johannas skæbne med indføling og sympati. Hun er splittet imellem individuel lykke og en højere ansvarlighed, mellem kærlighed og politik. Det meste kendte værk af Klaus Mann er romanen Mephisto, hvor han beskriver en medløbernatur.

En ung teenagepige er på udvekslingsophold i Amerika. En mor og en datter banker på en dør til det hus, der engang var morens barndomshjem. På en bar sidder en kvinde og venter på ham hun er vokset op på samme gade med. Igennem telefonen fortæller en kvinde om sin kulde.

Forestil dig at kærligheden er en mønt, den ene side forestiller ømhed og glæde, mens den anden står frem med usikkerhed og frygt. Når mønten kastes, er det selvdestruktive altid en risiko, og det er netop den, der fylder i Thora Hjörleifsdottirs kortroman. Lilja er ung og så dybt forelsket, at hun er villig til at ofre alt for at tilfredsstille den mand, hun er sammen med. Men så snart hun stopper med at sætte grænser, stopper hun også med at være i kontakt med virkeligheden. Kan kærligheden gøre, at man mister realitetssansen? Magma er en stærk og realistisk skildring af et usundt forhold. Den er farvet af pornoficeringen i vores nutidige samfund og dens forfærdelige konsekvenser for unge kvinder. Thóra Hjörleifsdóttir er en islandsk forfatter, født i 1986. Hun har udgivet tre digtsamlinger, men Magma er hendes debutroman, og hendes første oversættelse til dansk. Magma er udgivet i både USA og England og har modtaget flotte roser fra alle tre lande.