Søgeresultater: 7

En uforglemmelig fortælling om venskab og sammenhold baseret på den virkelige historie om de heltemodige bibliotekarer på Det amerikanske bibliotek i Paris, som under anden verdenskrig satte sig op mod fjenden og beviste, at litteraturen har en enestående evne til at bringe os sammen i nødens stund. PARIS, 1939. Odile Souchet har netop fået sit drømmejob på Det amerikanske bibliotek i Paris, og hun har tilmed fået en sød kæreste. Men da nazisterne invaderer Paris, er hun i fare for at miste det hele. Sammen med nogle kollegaer slutter hun sig til modstandsbevægelsen og væbner sig med det stærkeste våben, hun har, nemlig bøger. I al hemmelighed smugler kollegaerne biblioteksbøger ud til byens jøder, som er nægtet adgang til biblioteket. Da krigen omsider er ovre, er det dog ikke friheden, der venter hende på den anden side, men et ubeskriveligt svigt. MONTANA, 1983. Teenageren Lily har mistet sin mor i en tidlig alder og er ensom og frustreret. Hendes udlængsel fra lillebyen, hun bor i, bliver vakt af den ældre franske kvinde i nabohuset, og efterhånden som Lily får indblik i mere og mere af naboens mystiske fortid, forstår hun, at de to har mere til fælles, end hun nogensinde kunne have forestillet sig. ”Som skræddersyet til alle, der elsker bøger og biblioteker.” – Kirkus Reviews ”De to fortællespor giver et vidunderligt indblik i relationer og venskaber på tværs af tid og sted.” – BookPage

Bogen handler om Eve. Den følger hende fjorten dage igennem livet, fra hun er en lille glad og bekymringsfri pige på syv år indtil hendes halvfjerdsårs fødselsdag. De fjorten dages sorger og glæder er væsentlige i forhold til at forme Eves liv. Det er fjorten dage, der fortæller om en stor sorg i Eves liv og om hendes udvikling over en ulykkelig og forvirret ungdom, indtil drømmen kommer ind i hendes liv. En drøm, der kommer til at gøre hende til et fremtidens ikon og til et håb for Jordens mangfoldighed. Uddrag af bogen Elefanten har en lænke om det ene ben. Den står bare og tripper på stedet. Det føles helt anderledes, end når bjørnemanden står og går på det samme sted. Han er jo bare en skulptur. Men elefanten er levende. Det kramper i min mave at se ham stå sådan. Imellem elefanten og os er der en dyb grav ligesom udenfor. Elefanten stirrer ud over graven med et tomt blik. Snablen hænger slapt ned. Så får elefanten øje på mig. Dens øjne kigger lige ind i mine. ”Hjælp mig!” Råber den uden at andre, end jeg kan høre det. Jeg ved ikke, hvem der har mest brug for hjælp. Den eller mig. Jeg begynder at græde. ”Jeg vil hjem,” hulker jeg. Om forfatteren Gitte Paracha Thorhauge har tidligere udgivet romanerne Anna Rubina – Slægt, Anna Rubina og Jeg brænder sgu fucking hele lortet. Derudover har hun udgivet to digtsamlinger og kattebogen Kattens til kærlighed.

Historien om byen Bisnaga begynder i trettenhundredetallet i det sydlige Indien, hvor en blind kvinde, mirakelmageren, profeten og digteren Pampa Kampana, har færdiggjort sit enorme epos om byen, forseglet det i en lerpotte og gravet det ned. Fire et halvt århundrede efter bliver det fundet, og romanen om Bisnaga – Sejrens by kan fortælles.

Den historie begynder, da alle mændene i den niårige Pampa Kampanas landsby er blevet dræbt i et ligegyldigt slag, og den lille pige magtesløs må se til, mens hendes mor, og alle de kvinder hun kender, træder syngende ind i deres mænds ligbål og lader sig brænde op. Kort efter oplever den sønderknuste pige et guddommeligt møde, der vil ændre historiens gang. Hun bliver en mægtig gudindes redskab og påtager sig derved en gigantisk opgave: at give kvinder magt, rettigheder og selvbestemmelse i et patriarkalsk samfund.

International bestseller om familie, den første kærlighed, sorg og svigt som vil ramme både mødre og døtre lige i hjertekulen.

Morgan Grant og hendes sekstenårige datter, Clara, kunne ikke være gladere for at være så forskellige. Morgan er fast besluttet på at forhindre sin datter i at begå de samme fejl, som hun selv gjorde, som ung. Hun måtte nemlig udsætte sine egne drømme, da hun blev gravid og gift som helt ung. Og Clara vil gøre alt for ikke at ende som sin mor; forudsigelig og kedelig.

Med modstridende personligheder og mål finder Morgan og Clara det svært at leve under samme tag, og den eneste, som kan skabe fred i husstanden, er Chris - Morgans mand, Claras far og familiens anker. Men da Chris kommer ud for en tragisk ulykke, smadres freden, og hjertesorgen og de langtrækkende konsekvenser rammer alle de implicerede.

Mens de kæmper for at få genopbygget deres liv, finder Morgan trøst hos den sidste person, hun havde forestillet sig, og Clara opsøger den fyr, hun er blevet forment at se. Afstanden mellem mor og datter vokser, men bliver det muligt for dem at nå hinanden igen?

GENFÆRD Hver morgen klokken kvart i fem vågner jeg med hagl i brystet slagregn i øjet og frost i hjertet i vished om et tab jeg i glimt havde glemt Hver morgen klokken kvart i fem dør du fra mig igen og igen og igen Om forfatteren Louise Winther er født i 1963 og har tidligere udgivet en roman og to digtsamlinger samt de to sorgcitatsamlinger Sagt om sorg og Sagt om sorg II. Kristeligt Dagblad skrev om digtsamlingen Jeg bærer mine døde ”… fine sansninger af sorgens væsen med registreringer af savn og mørke og den langvarige proces hen imod en hverdag, der er god nok.”

I den lille hytte på skærgårdsøen Klovharu har Tove Jansson og hendes partner Tuulikki Pietilä tilbragt næsten 30 lange, solfyldte somre sammen. Tove er blevet 77 år gammel, der er tre dage tilbage af den sidste sommer, de to vil tilbringe på øen nogensinde. De skal pakke et voksenlivs somre sammen og aldrig komme tilbage, og Tove ser tilbage på et langt, eventyrligt liv med kunst og litteratur, kærlighed, varme, kulde, modvind og diskrimination, og selvfølgelig et liv fuldt af mumitrolde. Maria læser biologi på universitetet, men hun har svært ved at samle sig om studiet. Hun drømmer om at gøre noget for miljøet og om kunst, hvordan kan man få mereud af livet? Og hun drømmer om at møde sit idol Tove Jansson, så da hun opdager, at universitetet udbyder et sommerkursus i nærheden af Klovharu, slår hun straks til. Hun skriver et brev til Tove, som hun håber, forfatteren vil læse, og så tager hun af sted. Da hun møder Tove, åbner en ny verden sig for hende, en verden, hvor livet leves for skønheden og for kunsten.

Vadehavet. Jord og hav er altid i bevægelse ind og ud af hinanden, som Theas tanker der flyder mellem fortid og nutid, som tidevandet. Det ville være så meget nemmere, hvis tingene lå fast, og hun ikke skulle tage alle de beslutninger. Hun trænger til substans Hængsler, der skal skrues fast på låger, et gulv, der skal skures, en cykel, som skal lappes. Hun trænger til malerklatter på en gammel skjorte og at dele en øl med nogen. Det er så længe siden, hun har lavet andet end at løbe efter sig selv. Så flytter hun ind i mormorens tomme hus ude i marsken og begynder at sætte det i stand. Det fysiske arbejde er godt. Kroppen holder sammen på hende, og langsomt begynder tankerne at falde til ro. Han har fundet den lille høneskål i vindueskarmen og står og vender og drejer den. – Sådan en havde mine bedsteforældre også, han løfter låget. – Den er fabrikslavet, siger han forbavset. – Havde de også slik i den? – Vi fik aldrig slik. Han smiler kort og drejer den lidt i hånden. – Tænk, at den bare er masseproduceret. Han lader fingeren glide tankefuldt hen ad hønens hoved. Hun snupper den lidt fortørnet ud af hånden på ham. – Det er da lige meget. Det er stadig en særlig del af ens barndom. Han fløjter lavt. – Men den er så ikke så enestående, som man måske troede engang. Christine Tjalve, cand.mag., debuterede med romanen Ræven har sin hule, 2011, har boet i en række lande bl.a. England, USA, Frankrig, Mexico og Canada. Børnebogen Møllen går amok, udkom i 2017 (samarbejde med Boum Pyndiah), og desuden har hun skrevet noveller og dramatik.