Søgeresultater: 5

Og prisen som den mest fortabte drømmer i år går til ... Lasse!

Lasse har haft et møgår – han har mistet sin søster, hans skilsmisse er gået helt i hårdknude, han må ikke se sine døtre, og han har brændt det roman-manuskript, han har arbejdet på i mere end et årti.
Hans kusine Lærke går konstant rundt og griner, for det har hun lært til latterterapi, men indvendig er hun ved at gå i stykker efter at have opdaget en stor familieløgn.
Og midt i det hele sidder gamle Rigmor, væversken, og forsøger at holde Døden fra livet. Men inden hun skal herfra, er der bånd, der skal knyttes, og knuder, der skal løses op.

Romanen er en skæbnefortælling med et stort persongalleri, om familiehemmeligheder, om klæbeånder og om, når jorden forsvinder under én.

”Dagenes væsen” er heterogen digtsamling, der bærer præg af, at digtene er skrevet over en lang periode. Man møder erotiske digte, der i deres sanselige brug af brutal naturmetaforik minder om, hvad vi har set udfoldet hos Tafdrup og Preisler: ”Du er den glidende musvåge over brune marker./ Jeg er en næsten usynlig harekilling.”

Han tænker, at den mindetale han holdt til moren i sognegården nok burde revideres. Ved flodbredden står en flok døende venner, de bønfalder ham om at forklare, hvordan alting hænger sammen, for eksempel dette med kærligheden.

Og kvinden i Larssons Gård. Kvinden på det knastfri fyrretræsgulv. Skal han skrive sandheden? Farens notesbog med de udrevne sider, den der var blevet brændt og var væk. Og som så pludselig dukker op efter alle årene. Åbner der sig nu en sprække i historien? Er det det, der skal indføjes i mindetalen? Og ikke mindst, vil det blive til den kærlighedsroman, han aldrig havde troet, han kunne skrive?

LIGNELSESBOGEN tager fat der, hvor erindringsromanen ET ANDET LIV sluttede. Den handler om moren og faren, om bøgerne og om hvorvidt det er muligt at føje alt det sammen, som virkelig betød noget. Frem træder en kærlighedsskildring, som tager sit udgangspunkt i mødet mellem den unge 15-årige og en moden kvinde på det knastfri fyrretræsgulv i Larssons Gård. Men også en fortælling om den allestedsnærværende død, om tro, om at være frafalden, om skam og om retten til at være digter.

EN PIGE OG EN DRENG er en roman om et menneskes illusioner, omkærlighedens begyndelse og ophør, om forandringer og tab, om den størstelykke, om tiden og sorgen - og om en dag at tage den store beslutning omat forsvinde fra verden.

I romanen Aage og Else (1902-03), inspireret af folkevisen af samme navn, slår de konflikttemaer igennem, som kom til at præge forfatterskabet: spændingen mellem livsbegæret og tryghedstrangen eller den ideale og religiøst betingede stræben modstillet samtidens nihilisme og udvendighed. På det personlige plan er der sorgarbejde og seksualangst inde i billedet, mens der overordnet er tale om civilisationskritik. Stilistisk er J.P. Jacobsen den første inspiration for Kidde som prosaist, både i den psykologiske detaljering og i de betydningsladede naturbeskrivelser.
(Store Danske Encyklopædi)