Søgeresultater: 30

Den svenske forfatter Linda Boström Knausgård portrætterer i sin tredje roman Velkommen til Amerika en familie, der bevæger sig på randen af en katastrofe. Med stor psykolgisk indsigt beskrives, hvorledes deres verden langsomt og smertefuldt lammes af død og sygdom, og dog med kærligheden og længslen som det opløftende element.

Velkommen til Amerika er et hjerteskærende portræt af en familie, der er gået i opløsning.

Natten før hendes datter skal giftes, bliver June Reids tilværelse slået i stykker. På én nat mister hun alt hun elsker: sin eksmand, kæresten Luke, sin datter og datterens kommende mand. Hele sin familie.

Ensom og uden en plan sætter hun sig ind i sin bil og kører vestpå. Hun lader det lille samfund i Connecticut og de mennesker, som bor der, bag sig. Omkring hende er alle berørt af katastrofen: Lukes mor, som bliver tilbage i landsbyen og nu må strides med snæversynet sladder og spekulationer; ejeren af cateringfirmaet, der står med en ubetalt regning, og parret, som ejer det motel ved Stillehavet, hvor June søger tilflugt. Deres stemmer krydser ind over hinanden og frem træder en historie om den tragedie, der lænker dem sammen.

”Clegg skriver om sorg med så meget autenticitet og værdighed, at vi straks har tiltro til ham ... ” – Washington Post

”De bedste romaner om sorg … indfrier vores stærke længsel efter visdom … og tilbyder lys så vi kan navigere i det mørke, der rammer selv den lykkeligste tilværelse … Netop denne stærke længsel indfrier Har du selv haft en familie igen og igen.” - Washington Post

”Fremragende.”  -  New York Times Book Review

“En vidunderlig og dybt bevægende roman, der tvinger os til at se vores dybeste frygt og mørke i øjnene, og dernæst roligt, skridt for skridt, viser os vejen mod lyset.” – Guardian

”De bedste romaner om sorg … indfrier vores stærke længsel efter visdom … og tilbyder lys så vi kan navigere i det mørke, der rammer selv den lykkeligste tilværelse … Netop denne stærke længsel indfrier Har du selv haft en familie igen og igen.” - Washington Post

”Gribende og intelligent.–  Times

”På en gang hjerteskærende og opmuntrende.” – Los Angeles Times

Lea Marie Løppenthins "Livet går over sine bredder" handler om organisationen Cyklus, der har specialiseret sig i bæredygtige begravelser. Her bliver de afdøde på miljøvenlig vis komposteret til næringsrig muldjord, der anvendes i Cyklus’ havebrug i Maribo. Romanen udfolder de dilemmaer, som virksomheden står overfor i forhold til sorg, ritualer, lokalsamfund og klima. Vi møder også en gruppe golems, som er vokset frem af menneskeligenes jord og nu er ansatte som gartnere i Cyklus under stærkt prekære forhold. Særligt konfliktfyldt bliver det, da den administrerende direktør for Cyklus åbner en filial i Eleusis, Grækenland, i samarbejde med nogle guder fra et antikt dødsrige.

Kristin Lavransdatter bliver født på slægtsgården Jørundsgård i en norsk bygd omkring år 1300. Hun vokser op omgivet af stor kærlighed og bliver en selvstændig kvinde med sine meningers mod. Hendes forældre har valgt nabosønnen Simon Andressøn som hendes ægtemand, men inden giftermålet forelsker Kristin sig i den smukke adelsmand Erlend Nikulaussøn. Erlend er noget ældre end Kristin og har levet sammen med en gift kvinde, og det ser man ikke på med milde øjne i det omgivende samfund. Kristin trodser sine forældre og gifter sig med Erlend. Gennem hele sit liv kæmper hun med en stor skyldfølelse over for både slægten og Gud, men på trods af et stormfuldt ægteskab mister hun aldrig helt sin kærlighed til Erlend.

"Kristin Lavransdatter" er en fortælling om stormende forelskelse, men også om synd og svig og brutale mord. Den udspiller sig i den storslåede norske natur og skildrer en selvstændig kvindes kamp for at vinde en ustabil mands kærlighed og skabe sig det liv, hun ønsker sig.

Gyldendal Nordisk er kendte og glemte klassikere fra den tid, hvor det nordiske selvbillede bliver skabt på diskussioner om køn, klasse, tro og moral. Det er radikale værker, der forandrede verden og som stadig er spillevende. 

Min far er indlagt på Gentofte Hospital. Han har haft kræft i otte år, nu har han fået en blodprop i hjernen. Han er blevet lam i den ene side af kroppen. Til min far er en kærlighedserklæring til en døende, et spinkelt forsøg på at holde fast i et liv, der svinder bort. Romanen skildrer tiden med en døende forælder, og hvordan kærlighed kan have trange kår i en hård og forvirrende tid for en familie med hjemmesygeplejersker, plejere, smerter og smertedækning, synkeproblemer, hukommelsestab og uenigheder. Den handler om at nærme sig hinanden. Og om at tage afsked.

Vinder af Bogforums Debutantpris 2018. Anita Furu debuterer med romanen Mit halve liv. Det er i den grad en god historie og en stor fortælling om Ruth: Fra hun i 1906 bliver forældreløs i Rusland i en jødisk ortodoks familie og adopteret af en velhavende jødisk kvinde i København, via ægteskab med en norsk forretningsmand med base i San Sebastián i Baskerlandet i Spanien til ægtemanden dør, og til Ruth omkring 1950 er tilbage i København og endnu engang skal begynde på en frisk.

Den lille dreng er syv år gammel og har netop mistet sin mor. En morgen kommer en fremmed kvinde ud fra farens soveværelse og indtager morens plads. Mens drengens far kaster sig over arbejdet på byggepladsen, flygter drengen med sine tinsoldater ind i en eventyrlig parallelverden. Han hører bedstemorens stemme fortælle – om de drømme menneskene bar på længe før han fandtes, om hvad det vil sige at høre sammen.

ÆGTE KÆRLIGHED OVERLEVER ALT

Zara Mitchell arbejder som sygeplejerske på et hospice, og hun kender derfor mere til døden og dens omstændigheder end mange andre. Så da hendes søster beder om hjælp til at tage sig af deres syge bedstemor, siger Zara ja på trods af komplicerede familiebånd.

Bedstemor Nonna er ganske vist bleg og træt, men hun er lige så klar i hovedet, som hun altid har været. Fast besluttet på at afdække fortidens hemmeligheder beder hun derfor Zara om at gennemgå alle de støvede nipsting og arvestykker på det gamle loft.

Snart finder Zara det, som Nonna søgte efter: En læderindbundet dagbog, der rummer en fortælling om heltemod og kærlighed i det krigshærgede Italien i 1943. Bogen blotlægger fortidens hemmeligheder, og det ændrer alt, hvad Zara troede, hun vidste som sin familie og om sig selv.

Pressen skriver:

”En glimrende og gribende roman, som foregår i flere tidspor.”
– Lektørudtalelse

“Taylor håndterer de to tidslinjer perfekt, og hun formår at fremhæve fortidens vigtige indvirkning på nutiden. Hun undersøger komplicerede familiebånd, mens hun også skaber troværdige og stærke karakterer. Læserne vil helt bestemt være godt underholdt.”
— Publishers Weekly

“En fantastisk blanding af mystik og familiesaga.”                
— Historical Novels Review

”Det er en af de bedste bøger, jeg har læst i år.”
—  ***** Goodreads

”De ord vi hvisker er en fantastisk fortælling fuld af hjertevarme og heltemod”.
— ***** Goodreads

”En intens og følelsesladet historie om familie, kærlighed, hemmeligheder, selvopofrelse og tilgivelse.”
— ***** Goodreads

Tre mænd til Vilma er en munter roman om at være vokset op uden en far, der pludselig dukker op på et fly i død tilstand med et falsk overskæg, en violin og en stak breve adresseret "Til Vilma" under armen.
35-årige Vilma bor alene og er fuldt beskæftiget med at undgå at lide en tidlig død, at preppe til dommedag i sin kælder og holde sig på afstand af radioaktive bananer. Når hun altså ikke er nødt til at undervise sin irriterende klaverelev.
Men da en lækker præst og en patolog med verbal Tourette viser sig på hendes dørtrin for at overbringe nyheden om hendes fars død, har Vilma pludselig alt for mange mænd i sit liv. Og som om det ikke var nok, står julen for døren.

En mand, der har mistet sin datter. En soldat, der ikke kan give slip på krigen. Et par, der kun har ét eneste ønske tilbage. Livet er ikke altid godt ved os. Vi bliver til dem, vi er, når vi reagerer på det, vi møder. Åbne døre, lukkede døre er en novellesamling om tab, sorg og pletvise glimt af lykke. Emnerne er vidt forskellige, men fælles for dem er personernes følelser. Følelser, der somme tider er skræmmende genkendelige.

Skæbnen er et lille øjeblik, der ændrer alt. Som da Rebekka og hendes mor kører galt på vej til hospitalet. Chaufføren er stresset, Rebekka skal føde, bilen foran dem bremser for hårdt op og sammenstødet er uundgåeligt. Den morgen mister Rebekka alt, sin mor og sit ufødte barn. At Rebekka overlever, er nærmest et mirakel. Eller en forbandelse.
Sytten år er gået, Rebekka er langsomt ved at ryste sin fortid af sig, uheldet dengang i Afrika, hvor hendes far var udsendt som ambassadør. Hun er 34, sælger dyre landejendomme i Jylland, livet er omsider ved at blive godt igen. Indtil den dag, skæbnen rammer igen. Denne gang er det kræft. Aggressiv, livstruende. Rebekka kan dårligt tro, hvad hun hører, da lægen forklarer, at hun kun kan overleve, hvis hun får foretaget en knoglemarvstransplantation fra et nært familiemedlem. Rebekka har ingen søskende, den eneste chance er hendes far.
Da undersøgelser viser, at farens celler ikke matcher Rebekkas, dør det sidste håb. Indtil en ny sandhed kommer frem. Farens hemmelighed. Alt det han har skjult for Rebekka siden den frygtelige ulykke. Om Rebekkas barn, en lille pige. Datteren døde ikke den nat. Hun blev bortadopteret. Og måske lever hun stadig.
Samtidig, et sted i Københavns ghetto, venter der drabsefterforskeren Kim et frygteligt syn. Jo, en kvinde er blevet myrdet. Det har Kim set før. Men der er skåret noget af liget, og morderen har taget det med sig. Noget der ikke bare peger på morderens identitet, men på en større konspiration, en sag der rækker ud over landets grænser, helt ind i mørkets hjerte.
Havets børn er en roman om uretfærdighed. Om at finde håbet, selv der hvor intet håb synes muligt. Det er en episk fortælling. Om en mor og en datter, om mennesker der rækker ud efter hinanden, på tværs af kontinenter, om kærlighed, længsel, om at overkomme det umulige.

Wales det Herrens år 1848. Den 14-årige Sion har de sidste ni år boet hos sin moster og onkel i den midtwalisiske by Tregaron efter sine forældres alt for tidlige død. Faren var ingeniør – og englænder – moren waliser. Selvom læreren herr Rhys insisterer på at kalde ham John, og han får øgenavnet Sais, Sakseren, af sine jævnaldrende, føler han sig som waliser.