Søgeresultater: 57

Livet på gården Lunehøj er udadtil ren idyl, men bag det romantiske ydre, gemmer sig en stor sorg. Da han var ganske ung, havde Rasmus Jakob forelsket sig i Margrethe, en ung, forældreløs pige. Men da hans mor truede med at gøre ham arveløs, forlod han hende og giftede sig med en anden. Margrethe, der var blevet gravid, flygtede hjem til Rasmus' gamle faster Jette, og både mor og barn døde i barselssengen. Rasmus har aldrig tilgivet sig selv, at han svigtede Margrethe, og han hjemsøges af tanken om det lille barn, han aldrig fik at se. Rasmus‘ kone, Trine, kan ikke tilgive ham, at han tog hende for pengenes skyld, og selvom de to inderst inde er kommet til at holde så frygteligt meget af hinanden, tør ingen af dem vise det. En dag skriver faster Jette og beder Trine om at komme hjem til sig. Den trofaste Jette har set den sorg, de to har forvoldt hinanden, og nu vil hun lukke op for glæden på Lunehøj. Da Trine kommer til fasterens gård, finder hun en lille pige i dragkisten, og den kolde is i Trines hjerte brister. Men Margrethe fik Jette til at love, at hun aldrig vil fortælle Rasmus, at hans datter lever, og det løfte aftvinger faster Jette også af Trine. Trine må nu gøre op med sig selv, om hun kan bryde sit løfte og gøre Rasmus lykkelig igen. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Vi skriver 1629, da den 27-årige lutspiller Peter Claire rejser fra sit hjemland, England, for at spille ved Christian IV‘s hof på Rosenborg. Han bliver hurtigt kongens yndling, men da han forelsker sig i kongens elskerindes kammerpige Emilia, bliver hans bekvemme og ukomplicerede liv pludselig splittet mellem pligt og lidenskab.

Den engelske romanforfatter Rose Tremain (f. 1943) studerede engelsk litteratur på det parisiske universitet Sorbonne og skrev og udgav faglitteratur om kvindesagen, inden sin skønlitterære debut "Sadler's Birthday" (1976). Siden er det blevet til en række historiske romaner med fokus på personer og handlinger, hvor sindssygen og dæmonien ligger lige under overfladen.

Den gamle etatsråd på godset Kampholm efterlader ved sin død to sønner: Poul, der er universitetsuddannet, følsom og idealistisk, og Otto, som er arbejdsom, energisk og fremadstormende. Poul har tilbragt mange år i udlandet, og da han kommer hjem, er meget forandret. De to brødre er så forskellige som nat og dag, og det kommer hurtigt til brydninger mellem de to. Otto, der har drevet godset og den tilhørende fabrik i alle de år, Poul har været væk, føler sig tilsidesat af faderens testamente, der ligeligt fordeler arven, og da begge brødre forelsker sig i den samme kvinde, den smukke Ingeborg, slår konflikten ud i lys lue.

"En kvinde ved bålet" beskriver en dyster kærlighedshistorie, der foregår på den jyske hede i et fattigt bondesamfund. Romanen viser, hvor svær den unge famlende kærlighed kan være i et nøjsomt miljø, hvor selv det mindste tegn på kærlighed er sparet væk.

Ole Offor er netop blevet færdiguddannet fra landbrugsskolen, da han får at vide, at hans kæreste Henriette har svigtet ham til fordel for en anden mand. Med knust hjerte planlægger Ole at emigrere til Canada, men et telefonopkald ændrer hans liv for evigt. Gården Enekær, der ejes af hans faders barndomsven, Anders Munk, er i fare for at blive opkøbt af dyremishandleren Stefan Willers, for Anders ligger for døden, og hans datter Bente, der har fået ødelagt sit ben i en ulykke, magter ikke at drive gården alene. Ole tager til Enekær for at se, om gården kan reddes, og møder der den smukke, men sky Bente. Munk havde før sin sygdom bygget en ny staldbygning og anlagt travbane til sine røde fuldblodsheste i håbet om at vinde Derbyet og præmien på 15.000 kr. Ole kaster sig ud i arbejdet med de røde heste. Kan han vinde hovedpræmien og redde gården – og derved vinde Bentes hjerte?

Hovedpersonen Niels flytter ind i en ejendom der er ejet af Åke, en svensk pianist. Niels er 39 og har besluttet sig for at lære J. S. Bachs 15 inventioner på klaver til sin 40 års fødselsdag. "Ludwig" er igen en minimalistisk roman fra Thøger Jensens hånd fra 2004, hvor handling og rækkefølge åbenbarer sig i de korte kapitler for forfatteren undervejs.

Opbruddet i Østeuropa 1989-1990 danner den internationale baggrund for skildringen af de indbyrdes relationer mellem tre generationer af en københavnsk familie. Deres problemer med kærligheden og deres forhold til de politiske omvæltninger kommer under kærlig behandling i "Så gik det år".

Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

Den første indledende roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Det rige som Valdemar Atterdag overtager, da han bliver kronet i 1340, er både splittet og gældsat. Med den kærlige og pligttro Dronning Helvig ved sin side forsøger han herfra at få landet til at forenes.

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

To venner, Henrik Trige, der er urmagersvend, og Anton Rask, der er snedkersvend, vender hjem til Jylland efter at have udstået deres svendetid i Hamborg. Henrik får straks arbejde hos den venlige urmager, Marius Bang, mens Anton må tage til takke med at arbejde hos den hypokondriske kistesnedker, Troppman, og hans flirtende kone. De to venner er så forskellige som nat og dag; hvor Henrik er alvorlig og stille, er Anton livlig og larmende. Og da de møder de to unge kusiner, Else og Anna, synes livet at lokke med gode ting. Men Henrik har afgivet et løfte til sin mor på hendes dødsleje, og det løfte truer med at spolere glæden for de unge par…

Da Jakob Rønne vender hjem efter mange år i udlandet, er det til økonomisk ruin og et vanæret familienavn. For hans bror Marius har spekuleret vildt og har til sidst også foretaget ulovlige transaktioner for at holde sin fars mistanke stangen, og da han bliver afsløret, tager han sit eget liv. Faderen, Konsul Rønne, har gjort sit bedste for at betale deres skyldnere tilbage, men den gamle mand er dybt nedbøjet af sorg, og Jakob kommer hjem til sin fars dødsleje. Den griske direktør Ravn, hvis bror lokkede Marius til at spekulere, er nu hovedejer af firmaet, og Jakob forlader i vrede byen. Han får job som forretningsfører hos Snedker Lime, et geni, hvis opfindelser ganske sikkert vil kunne indbringe mange penge, men som sidder i saksen hos advokat Gøde. Gøde vil have både patenter og Limes kønne datter, Ellen, og da Jakob finder ud af, at direktør Ravn også har fingrene med i spillet her, kaster han sig ind i kampen for at redde både Ellen og firmaet. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Vokslys er femte bind i Ester Bocks krønike om familien Bech, der både er en familiesaga og et Danmarksbillede. Serien skildrer dyrlægefamilien Bechs liv i fire generationer, begyndende i 1945 med ægteparret Gudrun og Knud og sluttende i 1992 med deres oldebørn.