Søgeresultater: 180

Vi skriver 1629, da den 27-årige lutspiller Peter Claire rejser fra sit hjemland, England, for at spille ved Christian IV‘s hof på Rosenborg. Han bliver hurtigt kongens yndling, men da han forelsker sig i kongens elskerindes kammerpige Emilia, bliver hans bekvemme og ukomplicerede liv pludselig splittet mellem pligt og lidenskab.

Den engelske romanforfatter Rose Tremain (f. 1943) studerede engelsk litteratur på det parisiske universitet Sorbonne og skrev og udgav faglitteratur om kvindesagen, inden sin skønlitterære debut "Sadler's Birthday" (1976). Siden er det blevet til en række historiske romaner med fokus på personer og handlinger, hvor sindssygen og dæmonien ligger lige under overfladen.

Blake og Zelda er vokset op på en højskole sammen. Nu er de i starten af 20’erne og bor på Nørrebro med deres kat, Greta Thunberg. Barndomsminder og nutid væver sig ind og ud af hinanden, mens Blake forsøger at finde ud af, hvem hun er, og hvad hun skal med sit liv. 'Tavs disko' er en roman om et venskab i opløsning, om klimakrisen og om at undersøge sig selv og sin seksualitet i overgangen fra barndom til voksenlivet.

"Hun var nemlig smuk, ja på sin ejendommelige vis endogså en lille skønhed, det havde jeg ved denne lejlighed tilstrækkelig opdaget. Hendes ansigt hørte til den firkantede type; det var meget regelmæssigt, og da han var brunet, havde det, overfladisk set, noget sydlandsk ved sig."

Danske Harald tager på ferie i Tyskland, hvor han forelsker sig i Minna, som viser sig at have en fortid, som stadig har kløerne i hende. Karl Gjellerup baserede historien "Minna" på sit eget møde med en smuk tysk pige, som senere blev hans hustru.

Karl Gjellerup (1857-1919) debuterede i 1878 som forfatter med "En idealist" og vandt i 1917 Nobelprisen i litteratur sammen med Henrik Pontoppidan. Karl Gjellerup skrev romaner og noveller og var ofte kritisk over for kristendommen og de gængse normer. Han var inspireret af Georg Brandes‘ litteraturkritik og blev selv en del af Det moderne gennembrud i dansk litteratur.

En roman om kærlighed og erindring. Om at finde vej gennem steder, tider og skæbner – for måske at finde sig selv. I romanen vender hovedpersonen Kristina tilbage til USA for at gense sin ungdomskæreste, som hun ikke har set i tyve år. Besøget, der ikke varer mere end en lille uge, bringer et hav af minder op om det forhold hun havde til Marlon i 1990’erne, de år de tilbragte sammen i København og i Californien, de begivenheder der fandt sted imellem dem, men også i verden på det tidspunkt. I ’Paradis først’ undersøger Kristina Stoltz, hvordan erindring fungerer. Er det vi husker sandt i forhold til, hvad der virkelig skete, eller forrykker minderne sig hele tiden, så de kommer til at spejle den nutid, vi befinder os i? Og hvordan ændrer kærligheden sig i takt med erindringen – den der var engang, og den der er nu? Kristina Stoltz (f. 1975) går sine egne veje i sit forfatterskab, som rummer poesi, eksperimenterende prosa, og i de senere år også romaner med et selvbiografisk afsæt, som fx romanen ’Som om’ fra 2016, der handler om kærlighed, skilsmisse, kernefamilie og opsplitning.

Nora eller Brænd Oslo Brænd er en sort-humoristisk roman om et eviggyldigt emne: jalousi – og vores til tider groteske måde at tackle den på. En roman, som enhver, der har været forelsket, vil kunne spejle sig i – uanset alder!

Benedicte driver sammen med sin mor et mindre mejeri i Nordjylland. Hun er en arbejdsom og praktisk kvinde. Der har ikke været tid til at stifte familie, rent faktisk har hun ikke haft længerevarende forhold. Mændene giver op, når de finder ud af, hvor lidt fritid hun har. Dog har hun mindet om en enkelt aften og nat for mange år siden, hvor hun blev betaget af Phillip, der var på ferie i Skagen med sine venner. Phillip er ejendomsmægler i København, men har netop købt hus i Skagen og startet filial på toppen af Danmark. Han pendler frem og tilbage mellem hovedstaden og Nordjylland. En dag bliver han draget af et skilt ud til vejen i den lille by, Aalbæk, tæt på Skagen. Det lokker med kaffe og kanelsnegle. I det lille, hyggelige mejeri fristes han af meget andet, og ejeren virker da også bekendt. Det går først op for ham, da han sidder i bilen, at det hende fra den sommer, hvor han blev student. Benedicte og Phillip støder tilfældigt ind i hinanden. Selv om der er gået mange år, husker de stadig den nat, de delte ved stranden. Kan en sommerflirt udvikle sig til mere? Kemien er der tydeligvis stadig. Bogen er første i en serie fra toppen af Danmark i vandkanten. Vi får introduceret et farverigt persongalleri, der fortsætter i de næste bøger, og samtidig lærer vi lokalområdet at kende. De glemte aldrig hinanden eller den sommer.

'Sortsyge' handler om 24-årige Freja, der indgår i et polyamorøst forhold med svenske August. Mens August ser mange andre kvinder, vil Freja til sidst kun se ham. Jalousien vokser og fylder alt, hun spiser ikke, og hun sammenligner sig konstant med Augusts andre kvinder på Instagram. Dertil kæmper hun med modstridende følelser i forhold til de idealer, hun gerne vil efterleve. For at komme jalousien til livs beslutter hun sig for at opsøge de andre kvinder,som August ser, og her møder hun Fanny ...

”Den lange dag”er både krimi og roman i Dalagers originale blanding af genrerne. Den skildrer et nutidigt Danmark i skyggen af Irak- og Afghanistan krig og fortidige hændelser, men også en kærlighedshistorie imellem to modne mennesker. Den tegner København i et atmosfæremættet lys og følger fem personer over en kortere periode i vintermånederne 2006. Bogens hovedperson Jon Bæksgaard kommer hårdt såret til København efter en skudepisode i London og hjælper sin ekskæreste, psykologen Sine, der uretmæssigt bliver anklaget for mordet på en klients mand, som Sine tidligere har haft et kort forhold til. Mordet viser sig at have tråde til krigen i Afghanistan og Irak. ”Den lange dag” er den sidste og selvstændige roman i Stig Dalagers fembindsværk om den danske advokat Jon Bæksgård i verdens brændpunkter. Seriens fire tidligere bind hedder ”Glemsel og erindring”, ”Labyrinten”, ”Skyggeland” og ”Lyset kommer langsomt”. Dagens Nyheter: “Verdenslitteratur ... fuld af præcise stemningsbilleder, brændte visioner og med et knivskarpt blik for overraskende detaljer ... Nogle af de fineste, mest ambitiøse samtidsromaner, som kan læses her og nu”. Weekendavisen: "En krimi, der fængsler og fastholder". Politiken: "En roman, der i sine bedste øjeblikke tåler sammenligning med Botho Straus' prosa". Bibliotekerne: "... et væsentligt og litterært bidrag til europæisk historieforståelse ... en velfungerende afslutning på en lang spændende serie ... på grund af de vigtige emner, der tages op, og den sproglige tyngde i romanen". Helsingør Dagblad: "Det er en spændingsroman på højt niveau ... giver det, som al god litteratur skal give sin læser: en stemning, som sidder i kroppen længe efter, at man har vendt den sidste side".

Opbruddet i Østeuropa 1989-1990 danner den internationale baggrund for skildringen af de indbyrdes relationer mellem tre generationer af en københavnsk familie. Deres problemer med kærligheden og deres forhold til de politiske omvæltninger kommer under kærlig behandling i "Så gik det år".

Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

Et spædbarn, en Madonna-statuette og en tyk pakke med kontanter. Det er alt, hvad italienske Vittoria Contini har med sig, da hun en kølig martsdag i 1958 ankommer til et usselt, københavnsk hotel - på flugt fra en fortid, der for alt i verden skal holdes skjult. Angsten for afsløring får hende konstant til at se sig over skulderen. Hun møder den livsglade natklubservitrice Conny, der med sin hang til popmusik og hurtige affærer er Vittorias diametrale modsætning. De to unge kvinder bliver veninder, og med Connys hjælp skaffer Vittoria sig omsider et job, hvor hun kan være i sikkerhed og have sin baby hos sig døgnet rundt. Som husbestyrerinde hos en lægefamilie på Amager finder Vittoria tryghed og holder lidt efter lidt op med at spejde efter biler med romerske nummerplader. Hun lærer at sætte pris på sit nye land, selv om der bliver ved at være mange mærkelige ting at vænne sig til for en italiener - fra manglen på hvidløg hos den lokale grønthandler til det evindelige, danske gråvejr. Men trygheden trues, da Vittoria forelsker sig stormende. Med ét befinder hun sig i sit livs dilemma. Hun ved, at hun vil sætte sit barns sikkerhed på spil, hvis hun følger kærligheden. Og hvordan hengiver man sig i det hele taget til et andet menneske, hvis man er nødt til at holde en vigtig del af sit liv hemmelig? Holder man af Anna Grues forfatterskab, vil man ikke blive skuffet over familiekrøniken 'Italiensvej'. Den har alt det, der kendetegner hendes andre bøger: De fine personskildringer, den lette, humoristiske tone, de psykologiske dramaer. Og så emmer den af 50'er-stemning og er lige så spændende som en krimi.

”Hvem er du? Du må ikke være her.” Han sagde det med så megen overbevisning, at jeg gættede på, at det var hans jord. ”Jeg hedder Juliane, og jeg må være, hvor jeg har lyst til at være,” svarede jeg og gengældte hans åbne blik, mens jeg lagde armene over kors. Han granskede mig et øjeblik. ”Hvor gammel er du?” spurgte han og lagde hovedet på sned, som om han allerede vidste det og skulle tjekke, om jeg ville lyve for ham eller fortælle sandheden. ”Tolv,” svarede jeg. ”Og hvor gammel er du?” ”Også tolv, men jeg fylder snart tretten. Altså i december, der bliver jeg tretten,” svarede han. ”Nå, der er da et stykke tid til.” ”Ja, okay.” Vi smilede prøvende til hinanden. Som om det var tilstrækkeligt, at vi havde alderen til fælles, vinkede han mig hen til sig. Forfatteren Juliane befinder sig over halvvejs i livet. Hendes to døtre er flyttet hjemmefra, og hun har ladet sig separere fra ægtemanden Max. Da hun arver sin mosters gård, ser hun det som en kærkommen mulighed for at komme væk fra det hele og tænke på noget andet, mens hun sætter gården i stand, så den kan sælges. I den lokale købmandsbutik støder hun tilfældigvis på sin barndomsven Janus, og snart begynder barndommens uskyldighed at kaste lys over voksenlivets komplikationer og omvendt. Anita Albers, 1974, er født og opvokset i Sønderjylland og uddannet cand.mag. i tysk og filosofi fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere udgivet to romaner, en kostbog og en YA-roman.

Må man bruge kartofler fra glas til de brunede kartofler juleaften, eller skal man død og pine pille tre kilo bittesmå kartofler i hånden? Hvorfor kommer december måned på familiekalenderen ikke i ekstraordinær størrelse? Bør man tage det med et smil, når ens forældre foretrækker en tilbudsrejse frem for at holde jul sammen? Hvordan undgår man, at hjemmet bliver en eksplosion af nisser og glitter, når planen er at holde det i en stilren Nordisk jul? Kort sagt, er det muligt at holde den perfekte jul? Og endnu vigtigere: Er det muligt at ignorere det intense blik fra den forførende kollega lige dér, midt i julestemningen? 24 dage i december er en humoristisk julekalender med masser af julestemning, skyhøje forventninger, en uventet og vanskelig situation, der truer julefreden, men også ægte idyl og klassisk børnefamiliekaos. Bogen har det hele og er den perfekte følgesvend til en hyggelig december. Marie Fisker, f. 1983, er uddannet fra IT Universitetet med en kandidatgrad i digital design og kommunikation. 24 dage i december er hendes debutroman.