Søgeresultater: 49

60-årige Alexandra Winther er en succesfuld chefredaktør for et stort dameblad. Hun er rapkæftet og i visse kredse forhadt. Internt i bladkoncernen mener den unge mandlige topchef, at hun er for skrap - og for gammel. I en branche med faldende oplagstal må hun kæmpe for sit job. Erfaring er ikke en fordel i den verden.. Birgitte Krogh er jævnaldrende. Hun er en omsorgsfuld sygeplejerske på et hospice og gift med sin ungdomskæreste, stjernekokken Adam, som hun har en voksen datter med. Ægteskabet er trygt, men nedslidt, og da Birgitte opdager, at Adam (igen?) er utro, tager hun affære.

En kvinde, der for nyligt er blevet enke, vender hjem til sin fødeegn, og det bliver i mere end én forstand en rejse tilbage. For når hun nærmer sig det lille, gamle hus nær havet, vender hun også tilbage til barndommens land og de ting, der skete dengang. Huset er et eventyrhus, næsten som et pandekagehus, og det har naturligvis sin heks.

"Huset ved havet" er en kærlighedsroman, som både rummer det vidunderlige og det uhyggelige. Grethe Heltbergs fortælling foregår over en sommer, og i centrum står et hus og tre mennesker.

"Forhold" er fortællingen om en kvinde, der som barn bliver udsat for noget så brutalt, at det kommer til at præge hele hendes voksenliv; især hendes forhold til mænd og til kærligheden generelt. "Forhold" er en af Poul-Henrik Trampes mest kendte parforholdsromaner.

Det var så den vinter er en samlet udgave af Dorthe Nors’ to kortromaner Dage og Minna mangler et øvelokale. To rørende og underfundige portrætter af kvinder i det 21. århundrede.

I Dage skriver en kvinde lister. Hun har kærestesorg, og det kræver en vis overvindelse at vove sig ud i livet og et forårsmættet København. Der er ikke andet for end at tage én dag af gangen.

I Minna mangler et øvelokale møder vi komponisten Minna, som ikke er en dag over 40. Minna er en kvinde, som mangler mange ting i livet – for eksempel et øvelokale, en eksistensberettigelse, et barn og snart også en mand. Minna beslutter sig for at stikke af fra det hele. Hun vil lære at sortere i sine omgivelser - hun vil have sig et røvhulsfilter.

I Sonja Haubergs psykologiske roman "April" forsøger en kvinde forgæves at give slip på mindet om den afdøde modstandsmand, hun engang elskede. Stilen er eksperimenterende, og som i flere af Sonja Haubergs tidligere romaner handler den om skuffede kærlighedsforventninger og en kvindes splittelse mellem to mænd. Den danske forfatter Sonja Hauberg (1918-1947) debuterede i 1942 med romanen "Hvad vil du mig". Året efter udgav hun "Syv år for Lea", som hun fik tildelt Politikens kunstnerpris for. Sonja Hauberg skrev både digte, romaner og noveller og bevægede sig overvejende inden for genren realisme.

Mødet med den smukke og sympatiske englænder Nigel puster liv i Lise Sejersens grå og triste tilværelse, der er gået stødt nedad i årevis. Derfor er Lise også villig til at se gennem fingre med de foruroligende sider, Nigel udviser, og de hemmeligheder, der manifesterer sig omkring ham i større og større antal.

Nigel er kommet til Danmark i et mystisk politisk ærinde og efterhånden vækker han også kriminalpolitiets opmærksomhed. Lises barndomsveninde Marion bliver mere og mere bekymret for hende. Men da Lises bortforklaringer endelig slipper op, sidder hun allerede fanget i den gådefulde fremmedes spind, som hun hverken kan forklare eller forstå... Mette Winge (f. 1937) debuterede i 1988 med "Skriverjomfruen. En guvernanteroman" og har siden da udgivet et væld af romaner til både børn, unge og voksne. Mette Winge bevæger sig inden for forskellige genrer såsom den historiske roman, krimi og faglitteratur.

I 1833 udkom den raffinerede versnovelle Dandserinden. I smukke byronske ottave-rim fortælles den tragiske historie om grev Charles, som forulykker, men reddes og plejes af den smukke Dione. Deres stærke kærlighed og erotiske opslugthed er fortællingens klimaks, men Charles dør, og Dione hensynker i vanvid.

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

Gervaise Macquarts (Faldgruben) datter Nana er vokset op på Paris' gader og er i begyndelsen af bogen en andenrangs skuespiller med en enkelt succes i en forestilling på Variétés-teatret, hvor hun fremtræder halvnøgen som den lyshårede Venus. Mændene falder på stribe for den egentlig ikke særlig kønne eller intelligente, men meget fremkommelige pige, og inden længe lader hun sig rive med af strømmen, og ruinerer uden større reflektioner den ene rigmand efter den anden.

"Hun alene blev stående oprejst midt i de rigdomme, der var hobet sammen i hendes hus, med et folk af mandfolk slagne for fødderne af sig. … Fluen, der fløj op fra forstadens smuds, der bragte med sig smittestoffet fra samfundets råddenskab, havde forgiftet alle disse mandfolk bare ved at sætte sig på dem. Det var rigtigt, det var retfærdigt: hun havde hævnet sin verden, tiggerne og de forladte. Medens hendes køn steg i en stråleglans og skinnede på ofrene, der lå udstrakte for hendes fødder ligesom en opgående sol, der oplyser en slagmark, bevarede hun, uvidende om sin gerning og stadig en god pige, sin udmærkede dyriske samvittighedsløshed. Hun vedblev at være stor, hun vedblev at være tyk, med et dejligt helbred og et dejligt humør."

Bind 17 i serien Les Rougon-Macquart

I Reykjavik, i starten af det 20. århundrede, ligger den halvt islandske, halvt danske pige Mona dødssyg og kæmper for sit liv. Hun overlever, og Thit Jensen fortæller historien om denne unge pige og det liv, som hun efterfølgende lever. Det er et eminent kvindeportræt, som beskriver konflikten mellem den traditionelle og mere moderne kvinderolle, mellem intellektet og kærligheden. Som det også var for Thit Jensen selv, er det nemlig livsnødvendigt for Mona at kunne skabe og arbejde, men det har store konsekvenser for hendes kærlighedsliv.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Opbrud i oktober er Anna Ladegaards debut og foregår i Rhodesia, hvor en ung kvinde bryder ud af et mislykket ægteskab med en rig plantageejer. I glimt løfter fortælleren sløret for hendes ejendommelige livshistorie.

Anna Ladegaard (1913-2000) dansk forfatter med et internationalt udsyn; arbejdede i udgangspunktet med turisme i flere europæiske lande, senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia for i 1960 at vende tilbage og slå sig ned i Danmark, kun afbrudt af enkelte ophold i Spanien. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, der består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober fra 1966 udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over et vægtigt ægteskabsanalytisk indhold er det kendetegnede for Anna Ladegaards romaner, at de er omhyggeligt komponerede og helt elementært spændende, og at synsvinklen altid er kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

Ellinor og hendes mor tilhører den oversete del af en københavnsk bourgeoisifamilie og bor i den forkerte ende af Dronningens Tværgade, hvor de møder folk fra alle samfundslag, også dem, de selv føler sig hævet over. "Også i de andre huse" følger deres liv før og under 2. verdenskrig, hvor kærligheden sætter gang i deres liv på godt og ondt.

"Som menneskeskildrer er Edith Rode aldrig nået højere end her. Det er det ene af hendes to store aktiver. Det andet er hendes mageløse sprogbeherskelse." – Politiken Edith Rode (1879-1956) var en dansk forfatter, digter, journalist og brevkasseredaktør. Hun debuterede i 1901 med romanen "Misse Wichman", som forsvarede kvinders ret til seksualitet, et emne hun også tog op i sine senere værker. Edith Rodes forfatterskab spænder over digte, noveller, erindringer, romaner, filmmanuskripter, rejseskildringer, biografier, kogebøger samt det store opslagsværk "Den gyldne bog om danske kvinder", som hun var hovedredaktør på. Edith Rode beskæftigede sig gennem hele sit forfatterskab med kvinders rettigheder og udgav flere biografier om kendte danske kvinder.