Søgeresultater: 18

København 1875. Qua en forelskelse trækkes den forudsætningsløse 21-årige Frederikke ind i en celeber kreds af moderne fritænkere i miljøet omkring Georg Brandes. Selv om det lykkes hende dårligt at blive en del af det miljø, hun så gerne vil tilhøre, kommer disse år til at stå som nogle af de vigtigste i hendes liv. Det står klart, da vi møder Frederikke igen i årene op til hendes død i 1933. Nu sidder den gamle dame tilbage, bitter og frustreret over, at hun ikke magtede det liv, hun gerne ville have levet.


"Som roman er Jette A. Kaarsbøls debut kendetegnet ved sikker stofbeherskelse, stor bredde i det sproglige register og originale fortælletekniske greb ... (at hun) som en anden Karen Blixen bruger sin skrift og hele stil som en slags oprørsform og dermed stiller værket suverænt og frit i forhold til den forudsatte læser og over for litterær konvention. På god postmodernistisk facon krænger romanen sit indre ud og afslører sig som spøg og spil. Med Den lukkede bog har vi fået en mere end lovende debut af en ambitiøs forfatter med holdninger til kærlighed og frihed."
Erik Skyum-Nielsen, Information

"En særdeles velfortalt historisk roman om kærlighed i det moderne gennembruds tid. Den rammer lige ind i vor egen tids tvetydige opgør med kulturradikalismen ... en yderst dreven fortæller med et velgørende overskud af sprog. Ligesom Pontoppidan ejer Kaarsbøl en skikkelsesdannende evne, som er sjælden, og som gør, at personerne ikke bare er karikerede papfigurer men virkelig lever og ånder i en tredimensionel verden. Selv træder Kaarsbøl imponerende sikkert ind i en realistisk tradition, der skriver sig tilbage til det moderne gennembrud, som hun på én gang arver og kuldslået forholder sig kritisk til."
Lars Handesten, Berlingske Tidende

"En af den slags sjældne udgivelser, der overrumpler. Ikke alene i kraft at det talent, den demonstrerer. Men også fordi absolut ingen i danske litterære kredse nogen sinde havde hørt om forfatteren før den dag, da hun ... lod et manuskript på over 500 sider dumpe ind hos Gyldendal og hensatte de garvede forlæggere i forundring over, at noget så helstøbt kunne komme fra en person, der aldrig tidligere har udgivet så meget som et lille bitte digt i et litterært tidsskrift."
Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

"Jette Kaarsbøls overbevisende debut tilgodeser både litteraturens grovædere og de kræsne sprogsmagere. Forfatteren behersker det store format, et myldrende persongalleri og sin egen moderne forfatterrolle, som hun endda har frækhed og overskud til (sine steder næsten risikabelt) at minde om. Hun har modet til bardus at lade forfatterstemmen kommentere moral- og samfundsforhold midt i fortællingen, som da heller ikke lader sig standse."
Marie Tetzlaff, Politiken

Laurits er en gudbenådet tryllekunstner, og publikum elsker ham. Takket være Laurits kan varieté-teateret Apollo få det til at løbe rundt, men det er ikke nemt at være et lille østjyske provinsteater i 1910.
Laurits er vokset op på teateret, efter hans forældre døde, og teaterets faste folk er hans familie: sandsigersken Philitta Madsen, der vil gøre alt, hvad der står i hendes magt for at holde på Laurits, hans barndomsven Melchoir, og direktøren Archibald Deutch, der kæmper for teaterets overlevelse. Og alle de andre: sabelslugeren, trapezartisterne, billetdamen, sangerne og ikke mindst den charmerende assistent Lola.
Som helt ung mødte Laurits sit livs kærlighed, Astrid. Hun var elev på byens husholdningsskole og blev fuldstændig fortryllet af Laurits, da hun så ham på scenen. Det skulle have været den altafgørende kærlighed, men onde kræfter ødelagde det. Først en dag mange år senere går det op for Laurits, hvad det var, der skete dengang. Og hvor nært han i virkeligheden var knyttet til Astrid.
Laurits har besluttet at rejse fra Apollo for at prøve lykken på de store scener i København, og han protesterer, da han bliver sat til at tage sig af en dreng, der er blevet placeret på teateret, efter hans mor døde. Men drengen viser sig at have et exceptionelt talent for at trylle, og da sandheden om drengen går op for Laurits, må han træffe sit livs sværeste valg.

Vejen til Berlin er en modernistisk udgave af den klassiske dannelsesroman. Vi befinder os i København i 1893. Karl Henrik Theodor Severinsen vandrer fortvivlet rundt i natten, efter at den kvinde, han elsker, er blevet gift med hans bedste ven. Da han inderst inde ved, at hans nederlag har rod i ham selv, flygter han ud i verden. Han tager ophold i en lille sydvestsjællandsk landsby. Her går han i gang med at skrive sin roman ”Forgjort”, hvor han selv optræder sammen med den lille bys borgere, som han indskriver i handlingen. Fiktion er dog ikke så let at styre, og snart bliver det svært at holde roman og virkelighed adskilt. Med oprørske romanfigurer og fanget i endnu en pinagtig trekant, flygter han videre ud i verden. Ankommet til Berlin etablerer han sig som skribent, men problemer har det med at gentages. Er det forfatteren, der skaber sine romanfigurer, eller romanfigurerne, der skaber deres forfatter? Og hvem løber af med sejren? Sten Jacobsen er cand.mag. i samfundsfag og historie og har været gymnasielærer fra
1978 til 2015. Seneste udgivelser: Novellesamlingerne Blind trappe, Hvem kan gøre en dukke fortræd? samt Hulter til bulter. Har også udgivet bøger om mikro- og mentalitetshistorie, bl. a. Saadan er de og Nu er jeg her altsaa ganske ene – Asta Kofod 1876-1923

Varm historisk roman om den tid, da kvinder sloges for retten til at være med til at bestemme.
1913. Bryggeriarbejderen Dagmar bor på Vesterbro med sin mand, der er slagter i Kødbyen. Hun har altid drømt om at blive mor, men det er ikke lykkes. En tidlig morgen finder hun et nyfødt hittebarn i baggården, og selv om hun er i tvivl om, om det er det rette at gøre, sætter hun alt ind på at beholde den lille pige, på trods af de nævenyttige nabokoner og politiet, der snuser rundt i kvarteret. Dagmar får hjælp af sin gode, kloge veninde Anna, der er lærerinde på Vesterbro og gift med en moderne og progressiv journalist. Hun ved alt om børns barske vilkår på Vesterbro, og hun er dybt engageret i den bevægelse, der kæmper for kvinders stemmeret. Bevægelsen er stærk, men også fuld af modsætninger og konflikter. Gertrud Tinning har skrevet en selvstændig fortsættelse til sin historiske roman En uretfærdig tid, der fortalte om de unge kvinder Anna og Dagmar og deres faglige kamp for at organisere Danmarks første kvindestrejke på Rubens klædefabrik. Nu er de modne, erfarne kvinder, der kæmper for at være med til at bestemme. Og for at beholde et lille barn.

'Det er de danske som flygter' er første selvstændige bind i Lise Ringhof og Erik Valeurs romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag. Fanø-drengen Erling Brinchs liv forandrer sig afgørende, da han syv år gammel mister sin lillebror ved en drukneulykke, som han kunne have forhindret. Kort efter ulykken møder han Hubert, en mærkværdig vanskabt dreng fra den lokale fattiggård – og de udvikler et hemmeligt venskab. Erling forlader både Hubert og sit barndomshjem, da han står til søs med den brutale fribytter Sivert, som bliver hans nye beskytter. Rejsen ender i København, hvor han læser til læge og forsøger at frigøre sig fra det lukkede fisker- samfund, han er rejst fra. Han tilbringer aftnerne på værts- huset Flynderen, hvis stamgæster er et broget sammenrend af bohemer og originaler, som diskuterer tidens store emner – ikke mindst danskernes lilleputsind – alt imens Første Verdenskrig raser udenfor. I storbyen forelsker han sig i den oprørske Kate, men flygter fra hende og ender i Vejle, hvor han bliver gift med en af bygens rigeste piger. I fjordbyen opbygger han inden besættelsen i 1940 en blomstrende lægepraksis og forsøger at glemme alt det, der var: sin lillebrors død, sin familie, den fattige Hubert, sin store kærlighed Kate – og Sivert, der er blevet hans dødsfjende. Lise Ringhof er datter af Gert og Hanne Ringhof, der er den ene halvdel af grundlæggerne af forlaget Lindhardt og Ringhof. I 1986 overtog hun forlagets kontakt til boghandlerne og har siden arbejdet med salg, marketing og presse på danske forlag, inden hun i 2017 stoppede på Politikens Forlag for at hellige sig arbejdet på romantrilogien sammen med Erik Valeur. Erik Valeur er tidligere journalist på bl.a. Berlingske, Information, Månedsbladet Press og DR. Har modtaget Cavling-prisen to gange, Krygerprisen, P1-prisen og Publicist- klubbens Jubilæumspris. Debuterede i 2011 med Det syvende barn, der blev en markant bestseller. Modtog Debutantprisen, Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen, Harald Mogensen-prisen og Glasnøglen."

”Kære bror. Når du læser dette brev, er jeg død … Så læs dette nøje, og gør hvad jeg siger til dig. Det er vigtigt, for dig, vores familie, for Grønland.”

Bygden Sydprøven i Vestgrønland, 1883. Hanseeraq får brev fra sin bror, der ligger for døden i Danmark. Han skriver om løgne, skyld og guld og beder om at få sendt sønnen Jens til København. Jens rejser med næste skib og efterlader sin onkel Hanseeraq og kusine Sara midt i en ophedet familiekonflikt, der får Sara til at flygte ud i vildmarken. Også Hanseeraq må væk fra de spøgelser, der hjemsøger ham, og tager i sidste øjeblik med på en farefuld ekspedition til den næsten ukendte østside af landet. Men hvem kan gøre sig fri af fortiden?

EFTER ÅNDEMANEREN er en stor, dramatisk fortælling, der bevæger sig mellem en lille bygd i Vestgrønland, de barske landskaber på Grønlands østkyst og Herman Bangs dekadente København. En roman om danskere og grønlændere, om begær og bedrag, en families jagt på frihed og den mørke arv, der binder dem.

Få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning tvinges et barn alene på flugt. En menneskeflok, der især består af kvinder og børn, vandrer gennem et snedækket Østpreussen i håb om at finde sikkerhed. Sammen med Fruen, et par småbørn og Renate, der påstår hun er voksen, men ligner en pige, kommer barnet ombord på et skib. De tror, de skal til Kiel, men ender i København. Dér oplever de på første hånd, hvordan Danmark tager sig af tyske flygtninge, i en tid fuld af bødler og ofre, af vrede og sorg, af venner og fjender. Selv drømmer barnet kun om ét; at blive genforenet med sin familie. 

I en flygtningelejr i København melder en ung, mand med jødiske rødder sig til at lave et kor for de internerede flygtninge. Hvorfor han gør det, forstår han knap nok selv.

Danmark modtog ufrivilligt næsten 250.000 tyske flygtninge i begyndelsen af 1945. Efter befrielsen blev de samlet i lejre og afsondret fra resten af samfundet. Der kom til at gå flere år, før de sidste kunne sendes hjem.

Men hvad stiller man op, når dem, der før var ens fjender, bliver ens ansvar? Hvordan forholder man sig til sin længsel efter at komme hjem, når hjemstavnen ikke længere findes? Og hvor langt strækker medmenneskeligheden sig i en verden med krig og frygt? 

"Sange om stilhed og hjem" er en grum og håbefuld fortælling om at bære andres liv i sine hænder.

Med fængende detaljerigdom og gehør for København anno 1924 fortæller Lone Hørslev i romanform sin oldemors historie om en skæbnesvanger sommerforelskelse.

Året er 1848, den gamle konge er lige død, og den nye står over for et valg, der risikerer at kaste Danmark ud i en ødelæggende borgerkrig.
I et København, der er ramt af landesorg og splittelse, forsøger den unge jurastuderende Frederik Lassen at navigere i et politisk klima på vej ud over afgrundens rand. Men hvad han ikke ved, er, at han også selv er truet. Og snart bliver han tvunget til at overveje, hvor meget han er villig til at ofre for sine idealer.
Et rige delt er en historisk spændingsroman om intrigerne, spændingerne og kampene i tiden op til, at Danmark i 1849 fik sin grundlov. Det er andet bind i trilogien om en familie og en nation i splid med sig selv og hinanden over liberalisme og konservatisme, folkelighed og egeninteresse, samvittighed og viljen til at tage andres liv.

København, marts 1945, og i besættelsens sidste dage hersker kaotiske tilstande. I et pengeskab i kældrene under Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, ligger tegningerne til konstruktionen af en atombombe, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden.Russerne aktiverer deres dygtigste agent: frihedskæmperen Asta Neergaard fra den danske modstandsgruppe BOPA. Men også de allierede kender til tegningerne og indsætter faldskærmsagenten John Landau, som har en afgørende viden. Om få dage vil englænderne igangsætte den mission, der skal lægge Shellhuset i ruiner: operation KarthagoI et nådesløst kapløb mod tiden kastes Asta og John ind som brikker i stormagternes spil – og de er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden. Med KARTHAGO har Steffen Jacobsen skrevet en imponerende historisk spændingsroman, der strækker sig fra 1945 til 1976 og som ligger i naturlig forlængelse af den anmelderroste bestseller DA BLEV JEG DØDEN fra 2017 om Niels Bohr og atombombens tilblivelse.

Året er 1899, da Ludvigs beskyttede tilværelse brat ophører. Det sker den dag, han begynder sit arbejdsliv på Holmegaard glasværk. Sammen med vennen Otto lærer han at indordne sig under hierarkiets nådesløse betingelser. Da familien bryder op og flytter til København, efterlades Ludvig på et tørreloft i en af værkets boligkarréer. For skabe en ny og bedre fremtid indleder Ludvig en lang kamp mod bolig-, løn- og arbejdsforholdene. Ludvig er ingen uden Otto. Men da lyset viser sig i form af en ung, katolsk skønhed, går de begge ad veje og omveje for at opnå hendes kærlighed. Ildens tjenere er fyldt med pligttro mænd, fyrige kvinder, spekulanter, idealister og ildsjæle. Den handler om sammenhold og troskab, om svigt og bedrag og ikke mindst om lunefuld kærlighed. Ildens tjenere fortæller historien der går forud for Der brænder en ild, som var Pia Rydahls romandebut. Pia Rydahl, f. 1970, er uddannet folkeskolelærer og danskfaglig vejleder på Helsinge Realskole. Hun er opvokset på Sydsjælland i et kreativt og skabende arbejdermiljø på kanten af Holmegaard Mose.

Jørn Hansen, kaldet Jern-Hansen, er natvægter og ikke et af Guds bedste børn.
Johan Ludvig Heiberg er skribent, akademiker og dramatiker på jagt efter sin muse.
Johanne Luise Pätges er datter af fattige, tyske emigranter og danser ved Det Kongelige Teaters balletkompagni med et spirende talent for skuespil.
Da hendes mentor og beundrer, Johan Gebhard Harboe, findes myrdet om morgenen den 21. marts 1829, tror politiet fejlagtigt, at der er tale om selvmord. Kun Jern-Hansen ved bedre, men af personlige grunde holder han forbrydelsen hemmelig. Hans tøven får uoverskuelige konsekvenser for dem alle tre.