Søgeresultater: 10

Vejen til Berlin er en modernistisk udgave af den klassiske dannelsesroman. Vi befinder os i København i 1893. Karl Henrik Theodor Severinsen vandrer fortvivlet rundt i natten, efter at den kvinde, han elsker, er blevet gift med hans bedste ven. Da han inderst inde ved, at hans nederlag har rod i ham selv, flygter han ud i verden. Han tager ophold i en lille sydvestsjællandsk landsby. Her går han i gang med at skrive sin roman ”Forgjort”, hvor han selv optræder sammen med den lille bys borgere, som han indskriver i handlingen. Fiktion er dog ikke så let at styre, og snart bliver det svært at holde roman og virkelighed adskilt. Med oprørske romanfigurer og fanget i endnu en pinagtig trekant, flygter han videre ud i verden. Ankommet til Berlin etablerer han sig som skribent, men problemer har det med at gentages. Er det forfatteren, der skaber sine romanfigurer, eller romanfigurerne, der skaber deres forfatter? Og hvem løber af med sejren? Sten Jacobsen er cand.mag. i samfundsfag og historie og har været gymnasielærer fra
1978 til 2015. Seneste udgivelser: Novellesamlingerne Blind trappe, Hvem kan gøre en dukke fortræd? samt Hulter til bulter. Har også udgivet bøger om mikro- og mentalitetshistorie, bl. a. Saadan er de og Nu er jeg her altsaa ganske ene – Asta Kofod 1876-1923

Med Kongen af Malmø sætter Flemming Jensen den hovsa-baserede danske kludetæppe-lovgivning under lup – og kombinerer Finn Søeborgs milde menneskelige humor med Hans Scherfigs skarpe sociale satire. Vanskelighederne tårner sig op, når to mennesker forelsker sig i hinanden – men ikke er fra samme land. Lovgiverne går i panik, laver det ene symbolpolitiske tiltag efter det andet, og den efterfølgende lovgivning bliver således til en omgang kluddermor. Men hvad gør man, når lovgivningen påvirker det danske kongehus og kronprinsens valg af hustru?

Med fængende detaljerigdom og gehør for København anno 1924 fortæller Lone Hørslev i romanform sin oldemors historie om en skæbnesvanger sommerforelskelse.

Efter længere tids søgen, genfinder Nis sin lillebror Frej. De har ikke set hinanden, siden de begge afsonede lange domme for hashhandel. Frej er nu eksmisbruger og uhyre selvindsigtsfuld. Han kræver, at Nis skal begynde at arbejde med sit kvindehad og indre dæmoner. Nis tager imod udfordringen og overtaler kæresten Ronja til, at de sammen skal tage på et to-ugers selvudviklingsophold hos den excentriske psykoterapeut Carl-Mar.

”Kære bror. Når du læser dette brev, er jeg død … Så læs dette nøje, og gør hvad jeg siger til dig. Det er vigtigt, for dig, vores familie, for Grønland.”

Bygden Sydprøven i Vestgrønland, 1883. Hanseeraq får brev fra sin bror, der ligger for døden i Danmark. Han skriver om løgne, skyld og guld og beder om at få sendt sønnen Jens til København. Jens rejser med næste skib og efterlader sin onkel Hanseeraq og kusine Sara midt i en ophedet familiekonflikt, der får Sara til at flygte ud i vildmarken. Også Hanseeraq må væk fra de spøgelser, der hjemsøger ham, og tager i sidste øjeblik med på en farefuld ekspedition til den næsten ukendte østside af landet. Men hvem kan gøre sig fri af fortiden?

EFTER ÅNDEMANEREN er en stor, dramatisk fortælling, der bevæger sig mellem en lille bygd i Vestgrønland, de barske landskaber på Grønlands østkyst og Herman Bangs dekadente København. En roman om danskere og grønlændere, om begær og bedrag, en families jagt på frihed og den mørke arv, der binder dem.

Jørn Hansen, kaldet Jern-Hansen, er natvægter og ikke et af Guds bedste børn.
Johan Ludvig Heiberg er skribent, akademiker og dramatiker på jagt efter sin muse.
Johanne Luise Pätges er datter af fattige, tyske emigranter og danser ved Det Kongelige Teaters balletkompagni med et spirende talent for skuespil.
Da hendes mentor og beundrer, Johan Gebhard Harboe, findes myrdet om morgenen den 21. marts 1829, tror politiet fejlagtigt, at der er tale om selvmord. Kun Jern-Hansen ved bedre, men af personlige grunde holder han forbrydelsen hemmelig. Hans tøven får uoverskuelige konsekvenser for dem alle tre.

70 år gammel og på højden af sin karriere maler den danske billedkunstner Kristian Zahrtmann Adam i Paradis. Et portræt af det første menneske, der emmer af begær og erotik. Året er 1913. Det Moderne Gennembrud har prædiket fremskridt og progressive tanker, men hvad angår seksualitet er rammerne smalle og konsekvenserne brutale: København har netop lagt scene til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.

Og - midt i alt dette - fragter Zahrtmann palmer, eksotiske blomster og bananklaser fra drivhusene i Botanisk Have til sin mondæne villa på Frederiksberg for omdanne sit atelier til en jungle. For at male sin vision af Paradiset. Hvad gemmer der sig bag dette billede?

Rakel Haslund-Gjerrild har skrevet en roman, der med inspiration fra den historiske maler Kristian Zahrtmanns kunst og tid, beskriver et liv levet i kraftige komplementærfarver og paradokser. Det er en roman om intriger og krukkeri i århundredeskiftets kulturelite, om store kunstneriske triumfer - og om kærlighed på trods.

Med DU KAN ALT er Christian Jungersen tilbage med en ny, stor samtidsroman.

Velkommen til et luksuriøst balinesisk resort, baren på taget af et femstjernet hotel i Rio de Janeiro, en udslusningspension for ungdomskriminelle, et fængsel i Iran for politiske modstandere, den lille sjællandske by Krummerup og Assistens Kirkegård om natten.

Da Pers søn flytter hjemmefra, og hans kone vil skilles efter 22 års ægteskab, siger han sit job op for at blive selvstændig. Han vil udnytte sin nye frihed, han vil opbygge en virksomhed inden for terapi og coaching, og han vil vise sine medmennesker en ny måde at leve på. Per vil det hele, han siger ja til livet og inviterer en tidligere kriminel til at bo hos sig i en lille lejlighed på Vesterbro, han møder den karismatiske Simin og bliver involveret i et drama omkring det iranske eksilmiljø i Danmark. Der brænder en ild i Per, og så begynder det en dag også at brænde rundt om ham.

DU KAN ALT er en eksplosion af en roman om ti omtumlede år i Pers liv og en bog, der stiller spørgsmålet: Kan vi skabe et nyt liv, den dag det bliver nødvendigt? Kan vi gøre det igen og igen? Og hvad koster det? 

I ruiner<\i> er en stort anlagt roman om dem, der tier, og dermed samtykker – i familien, i lokalsamfundet og på verdensplan. Den er tredje og sidste selvstændige bind i Amager-trilogien, som også består af Planen<\i> og Guds bedste børn<\i>.