Søgeresultater: 6

Den gyldne trappe er Vor Frelsers Kirkes himmelstige. Den snor sig udvendigt om spirets grønne kobberstilk som et vartegn for Christianshavns gamle kvarter med kanaler, smukke købmandsgårde og gader med toppede brosten.

Årene er 1940-1945, de fem år under besættelsen set med en halvvoksen piges øjne. En tid med isvintre og mørklægning og skjulte længsler, men hvor livet ikke desto mindre glider af sted i rolig hverdagsrytme trods det daglige syn af de forhadte tyske soldater, rationeringens besvær, manglen på brændsel og navnlig manglen på frihed.

Fortælleren befinder sig i erindringens sfære mellem fantasi og virkelighed, og hun befolker øen med mangfoldige, farverige menneskeskæbner, tragiske og komiske, de handlende, kunstnerne, excentrikerne. Men det er forældrene, der er hendes centrum på godt og ondt – trods deres uregerlige temperament og hemmeligheder, alt imens hun med barnets selvfølgelige accept af tingenes tilstand og sans for dramatisk spænding oplever folkesejren, sabotager, modstandsbevægelsen og endelig befrielsen. Det hele udgør trin på vejen mod at blive voksen. En ny verden åbner sig øverst på himmelstigen. Anne Chaplin Hansen (f. 1924) er en dansk-fransk forfatter, der har skrevet en lang række romaner og noveller og endvidere har arbejdet som teateranmelder for BT og teater- og litteraturanmelder hos Jyllands-Posten. Anne Chaplin Hansen er uddannet i romansk filologi og debuterede som forfatter i 1956 med novellesamlingen "Olivenlunden".

Stor dansk samtidsroman om tre generationer af kvinder.

SIGNE OG HENDES DATTER er tredje og sidste bind i Lars Johanssons romantrilogi om Signe Gondrup, der som ung kvinde under anden verdenskrig forelskede sig i den tyske officer Felix Markworth, der var udstationeret i Skanderborg. I krigens sidste år fulgte hun efter ham til Tyskland, hvor hun efter kapitulationen arbejdede for den amerikanske hær. Efter en voldtægt blev hun gravid og fødte datteren Kirsten.  I 1948 vendte hun hjem til Danmark. Hun blev anholdt ved ankomsten til Padborg og derefter idømt en fængselsstraf på et år og måtte overlade Kirsten til sine forældre.

SIGNE OG HENDES DATTER fortsætter, hvor SIGNES HJEMKOMST slutter. Det er februar 1949 og Signe prøver at skabe sig et nyt liv i København, men hun må erkende, at hun ikke kan undslippe sin fortid og at sladderen følger hende til København. Samtidig vokser Kirsten op hos sine bedsteforældre i Skanderborg, hvor hun bliver betragtet som tyskerunge. Gennem hele sin opvækst længes hun efter sin smukke men fjerne mor, som hun sjældent ser, mens hun prøver selv at skabe en historie om den far, som ingen, heller ikke Signe, vil eller kan fortælle hende om.

I romanen følger vi Kirsten og Signe og deres forsøg på at finde deres plads i verden både med og uden hinanden fra Kirstens tidlige barndom i Skanderborg til hun sidder ved Signes dødsleje på et hospital i Wales.

SIGNE OG HENDES DATTER er en gruopvækkende, men medrivende roman baseret på en sand historie, der viser krigens umenneskelighed og frygtelige konsekvenser. Det er en fortælling om, hvordan traumer nedarves gennem generationer, men også hvordan man kan prøve at løsrive sig fra dem.

I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet.

Da Leonora efter mange år får succes som forfatter med erindringsromanen Den, der lever stille, beslutter hun at skrive den faktiske historie om alle årene, der gik forud. Om at vokse op som åbenmundet outsider i Helsinge. Og om at ankomme med firetoget til København, springe ud som lesbisk og leve i skyggen af sine forældres fordømmelse.

”Hvem er du? Du må ikke være her.” Han sagde det med så megen overbevisning, at jeg gættede på, at det var hans jord. ”Jeg hedder Juliane, og jeg må være, hvor jeg har lyst til at være,” svarede jeg og gengældte hans åbne blik, mens jeg lagde armene over kors. Han granskede mig et øjeblik. ”Hvor gammel er du?” spurgte han og lagde hovedet på sned, som om han allerede vidste det og skulle tjekke, om jeg ville lyve for ham eller fortælle sandheden. ”Tolv,” svarede jeg. ”Og hvor gammel er du?” ”Også tolv, men jeg fylder snart tretten. Altså i december, der bliver jeg tretten,” svarede han. ”Nå, der er da et stykke tid til.” ”Ja, okay.” Vi smilede prøvende til hinanden. Som om det var tilstrækkeligt, at vi havde alderen til fælles, vinkede han mig hen til sig. Forfatteren Juliane befinder sig over halvvejs i livet. Hendes to døtre er flyttet hjemmefra, og hun har ladet sig separere fra ægtemanden Max. Da hun arver sin mosters gård, ser hun det som en kærkommen mulighed for at komme væk fra det hele og tænke på noget andet, mens hun sætter gården i stand, så den kan sælges. I den lokale købmandsbutik støder hun tilfældigvis på sin barndomsven Janus, og snart begynder barndommens uskyldighed at kaste lys over voksenlivets komplikationer og omvendt. Anita Albers, 1974, er født og opvokset i Sønderjylland og uddannet cand.mag. i tysk og filosofi fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere udgivet to romaner, en kostbog og en YA-roman.