Søgeresultater: 80

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

I Sonja Haubergs psykologiske roman "April" forsøger en kvinde forgæves at give slip på mindet om den afdøde modstandsmand, hun engang elskede. Stilen er eksperimenterende, og som i flere af Sonja Haubergs tidligere romaner handler den om skuffede kærlighedsforventninger og en kvindes splittelse mellem to mænd. Den danske forfatter Sonja Hauberg (1918-1947) debuterede i 1942 med romanen "Hvad vil du mig". Året efter udgav hun "Syv år for Lea", som hun fik tildelt Politikens kunstnerpris for. Sonja Hauberg skrev både digte, romaner og noveller og bevægede sig overvejende inden for genren realisme.

Eva og Henrik har levet sammen i 15 år. De har en lille søn, en finvilla og velbetalte job. Kort sagt: et godt liv. Men kærlighedslivet er gået lidt i stå – af de kendte årsager: karrierekrav, hverdagskrav.En dag finder Eva ud af at Henrik har en anden kvinde. Og parallelt med historien om Eva og Henrik fortælles historien om Jonas, en ung mand som sidder vagt ved en hospitalsseng. I over to år har hans kæreste ligget i koma efter en ulykke. En aften væves Evas og Henriks liv sammen med Jonas’.

Karin Alvtegen, den prisbelønnede svenske thrillerforfatter, har igen skrevet en blændende uhyggelig roman, en effektiv pageturner, fuld af overraskelser – og hvor intet er som det ser ud til at være. Om bedrag og svigt. Om jalousi, gengældelse og hævn.

"De rumænske bøfler" starter, hvor "Tørvegraverne" slap, nemlig da Clara brød med sin unge kæreste Kim, efter hun fandt ud af, at han var søn af hendes tidligere elsker. Nu finder det umage par sammen igen og sætter alt ind på at få forholdet til at fungere. Begge er imidlertid så nervøse for, at det skal falde fra hinanden, at de kommer til at bygge en mur om deres forhold, så relationen til omverden trues.

Trods alt glemmer Clara ikke sit politiske engagement, som bliver forstærket, da Nelson Mandela i 1994 indsættes som præsident i Sydafrika. For Kim er det svært at forstå, hvordan storpolitik kan betyde lige så meget for Clara som hendes egne relationer, og forholdet begynder igen at slå revner.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

Det er mærkeligt at det skal være så svært at vide hvem man er og hvad man virkelig vil. Sæt nu at man valgte forkert uden at opdage det. At det man egentlig skulle have haft ved et tilfælde gik til en anden. Eller at man kom til at tage noget uden at det var meningen?

Hestens fødselsdag følger en kvinde gennem en turbulent og noget uoverskuelig periode i hendes liv. Hun har netop forladt sin samlever og er blevet fyret fra sit job i det firma hvor hun har arbejdet i en del år.

Nu skal hun starte som rengøringsassistent i en forlystelsespark. Men hvor kommer det udslæt fra hun har på kroppen og var det virkelig hende der bed chefen i armen?

Så en dag finder hun en broche som nogen har glemt til en fest.

Sidsel Falsig Pedersen (f. 1970) debuterede i 1997 med romanen En hel dags kærlighed. Siden har hun udgivet tre novellesamlinger og i 2012 udkom romanen Måske går det over. Om den skrev pressen:

Det imponerende ved denne undseelige roman om en unavngiven kvinde en unavngiven mand i en unavngiven by og det der fik mig til at læse den flere gange er dens rummelighed. At den på samme tid er en fiktionaliseret sygejournal en tidløs kærlighedshistorie og et eksistentielt måske endda politisk drama om angstsamfundet. Politiken

En foruroligende klaustrofobisk parforholdsroman ... Det er imponerende sikkert gjort.

Weekendavisen

Mødet med den smukke og sympatiske englænder Nigel puster liv i Lise Sejersens grå og triste tilværelse, der er gået stødt nedad i årevis. Derfor er Lise også villig til at se gennem fingre med de foruroligende sider, Nigel udviser, og de hemmeligheder, der manifesterer sig omkring ham i større og større antal.

Nigel er kommet til Danmark i et mystisk politisk ærinde og efterhånden vækker han også kriminalpolitiets opmærksomhed. Lises barndomsveninde Marion bliver mere og mere bekymret for hende. Men da Lises bortforklaringer endelig slipper op, sidder hun allerede fanget i den gådefulde fremmedes spind, som hun hverken kan forklare eller forstå... Mette Winge (f. 1937) debuterede i 1988 med "Skriverjomfruen. En guvernanteroman" og har siden da udgivet et væld af romaner til både børn, unge og voksne. Mette Winge bevæger sig inden for forskellige genrer såsom den historiske roman, krimi og faglitteratur.

I 1833 udkom den raffinerede versnovelle Dandserinden. I smukke byronske ottave-rim fortælles den tragiske historie om grev Charles, som forulykker, men reddes og plejes af den smukke Dione. Deres stærke kærlighed og erotiske opslugthed er fortællingens klimaks, men Charles dør, og Dione hensynker i vanvid.

Måske går det over er Sidsel Falsig Pedersens første roman. Gennem en serie tableauer tegnes et portræt af en ung kvinde og hendes forhold til en unavngiven mand. Hun har været ude for en rystende hændelse og forsøger nu på sin egen stille måde at finde tilbage til livet og til sig selv.  Som i Sidsel Falsig Pedersens noveller er der tale om en enkel og præcist registrerende prosa der med sin stærkt underspillede humor balancerer hårfint mellem hverdagsrealisme og surrealisme. Enhver form for sproglige overflødigheder er barberet væk og alle forklaringer udeladt. Med sit næsten skræmmende skarpe blik for de psykologiske spil der uafladeligt udspiller sig mellem mennesker afdækker hun uroens og tvivlens øjeblikke skarpt og illusionsløst. Få i nyere dansk prosa skriver så knivskarpt og uden mislyd som Sidsel Falsig Pedersen. Sidsel Falsig Pedersen (f. 1970) debuterede i 1997 med novellesamlingen En hel dags kærlighed. Hun har efterfølgende udgivet yderligere tre novellesamlinger senest Så må vi se 2008.

Gervaise Macquarts (Faldgruben) datter Nana er vokset op på Paris' gader og er i begyndelsen af bogen en andenrangs skuespiller med en enkelt succes i en forestilling på Variétés-teatret, hvor hun fremtræder halvnøgen som den lyshårede Venus. Mændene falder på stribe for den egentlig ikke særlig kønne eller intelligente, men meget fremkommelige pige, og inden længe lader hun sig rive med af strømmen, og ruinerer uden større reflektioner den ene rigmand efter den anden.

"Hun alene blev stående oprejst midt i de rigdomme, der var hobet sammen i hendes hus, med et folk af mandfolk slagne for fødderne af sig. … Fluen, der fløj op fra forstadens smuds, der bragte med sig smittestoffet fra samfundets råddenskab, havde forgiftet alle disse mandfolk bare ved at sætte sig på dem. Det var rigtigt, det var retfærdigt: hun havde hævnet sin verden, tiggerne og de forladte. Medens hendes køn steg i en stråleglans og skinnede på ofrene, der lå udstrakte for hendes fødder ligesom en opgående sol, der oplyser en slagmark, bevarede hun, uvidende om sin gerning og stadig en god pige, sin udmærkede dyriske samvittighedsløshed. Hun vedblev at være stor, hun vedblev at være tyk, med et dejligt helbred og et dejligt humør."

Bind 17 i serien Les Rougon-Macquart

I Reykjavik, i starten af det 20. århundrede, ligger den halvt islandske, halvt danske pige Mona dødssyg og kæmper for sit liv. Hun overlever, og Thit Jensen fortæller historien om denne unge pige og det liv, som hun efterfølgende lever. Det er et eminent kvindeportræt, som beskriver konflikten mellem den traditionelle og mere moderne kvinderolle, mellem intellektet og kærligheden. Som det også var for Thit Jensen selv, er det nemlig livsnødvendigt for Mona at kunne skabe og arbejde, men det har store konsekvenser for hendes kærlighedsliv.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Camilla, der er i begyndelsen af trediverne, har tilsyneladende det hele. God lægeuddannelse, godt gift med en læge, nyindkøbt hus i det rigtige kvarter og nyfødt barn. Alligevel er det følelsen af ikke at slå til, der trænger sig på; af ikke at være rigtig til stede. Forældrenes manglende evne til indlevelse og nærhed kommer til at bære meget af ansvaret for, at det er gået galt. Camilla har valgt det sikre, men hun plages af fornemmelsen af at have valgt for let. Har hun overhovedet valgt?

Grethe Heltberg skrev om sig selv som barn, ung og gift kvinde i erindringstrilogien "Pige fra Provinsen", "En jomfru fra Jylland" og "Vi". I "En gnist af glæde" kaster hun sig over sin mors liv og ægteskab, og fortæller om kvinden Eva, der er gift med en dominerende og herskesyg mand.

"En gnist af glæde" bygger på Grethe Heltbergs mors egne erindringer, men den er samtidig et samlende portræt af en hel generation af kvinder, der måtte kæmpe for at forene rollen som hustru og mor med retten til at være menneske.