Søgeresultater: 7

Hvordan skal den rigtige kvinde være? Som ganske ung bliver Hilde gift med omegnens læge, doktor Kragh, der allerede tidligt i ægteskabet fortæller hende, at kvinder, der er glade for sex, bliver sendt til Sprogø. Hilde forsøger at leve op til de forventninger, der er til kvinder i de tider, hun bevæger sig igennem fra efterkrigstidens patriarkat til kollektivets såkaldte frihed, til parcelhusets kernefamilie. Men hvad er en rigtig kvinde? Ofte er det jo ikke noget, der bliver talt om, så Hilde må danne sig sine egne konklusioner ud fra de mennesker, der omgiver hende, samt fra litteraturens verden, der tør beskrive nogle ting, der ellers kun udspiller sig bag lukkede døre. Romanens problematik er i høj grad stadig aktuel med de roller, som et moderne menneske forgæves forsøger at leve op til; den perfekte forælder, den perfekte krop, den perfekte kæreste osv.

Det hele med løberen startede sådan: Jeg så ham i Foot Locker. Løberen bliver en besættelse. Saras forestillinger om løberen, og hvad der skal til for at komme i kontakt med ham, er en speedet energi, en altfortærende kraft. Men løberen har sine løb, sin krop. Sara har den gigtplagede veninde Minni, som hun misunder, det, at kunne lade sig pleje. Sara er optaget af det syge og det raske. Af lipgloss, sex, forstoppelse og skrift. Løberen er et forsvindingspunkt, et ønske om at smelte sammen, gå i opløsning.

Pressen skriver:

»Løberen (kredser) side efter side om et enkelt tema og nogle motiver, som den deler med utroligt meget anden ung dansk litteratur lige nu, nemlig det øjeblik, hvor drømmen om det rette liv føles som en byrde, man er ved at segne under - og også om den uregerlige krop og den skrøbelige psyke … venskabet er vigtigere end begæret, og som om drømmen om det gode liv kommer udefra, som et pres fra samfundet… Det er konkurrencestatens børn, der skriver her.«
– Information

»Det ligner narcissisme, det er knusende sørgeligt, og det er godt indfanget af forfatteren, som følsomt og alligevel nøgternt registrerer splittelsen i samfundet mellem dem, der bogstaveligt talt spurter rundt og holder sig slanke og effektive og succesfulde, og så dem, der er faldet af båndet, hvis de da overhovedet nogensinde kom derop.«
– Avisen Danmark

» Der er en fascinerende kompromisløshed i forfatterens afpillede portrættering af sin fortæller, som er reduceret så meget til krop.«
– Nordjyske Stiftstidende

Gennem et halv århundrede følger vi tre generationer af kvinder: Mette, Anna og Else, hvis liv udfolder sig parallelt med landets historie.

Madalina er 17 år, da hun i 1942 forlader det krigshærgede Tyskland sammen med sin danske mand, Jens. Jens har malet et billede for hende af et Danmark, hvor der er masser af mad, glade søde mennesker, ingen nazister, tvang eller undertrykkelse. Men da den unge pige kommer til Danmark, hvor hun skal tage sig af Jens’ treårige søn, møder hun et land, hvor der ikke er megen hjælp at hente for en ung tysk pige, der ikke kan et ord dansk. Hun må selv finde ud af, hvordan man klarer sig i det nye samfund, der viser sig at være langt fra det paradis, Jens har beskrevet.

Nyhederne om tæppebombningerne af hjembyen Stettin, hvor hele hendes familie endnu befinder sig, rammer hende hårdt, og i takt med at krigen går sin gang og efterhånden lakker mod enden, bliver Madalina mere og mere splittet mellem sin tyske familie og sin danske.

"Overbevisende roman af Britta Helbek. Kursen må ligeledes være sat mod en ny roman. Og den skal være velkommen. Helbek skriver med autentisk virkende og atmosfæreladet realisme. Historien, der fortælles, er nærværende og befolket af personer, der har umiddelbarhedens liv i sig." – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

Ragna bliver født ind i en temmelig kompliceret familie i Norge i begyndelsen af 1950‘erne. I løbet af sine syv første leveår må hun kæmpe en stædig kamp for accept og kærlighed – særligt fra sin mor, der helst vil kontrollere alt omkring sig, Det er ikke let for hende at finde fodfæste i tilværelsen. Da hun mange år senere selv venter barn, begynder der igen at dukke minder op fra barndommen, og Ragna må kæmpe for at gøre sig fri af dem og lade fortid være fortid. Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

Trott er kun 13 år, da hendes mor uden et ord forlader familien for at leve sammen med sin fætter i Østrig. Hun vokser op i 1950‘ernes København med sin far og sin søster, og selvom hendes liv ikke er bemærkelsesværdigt, så er det alligevel spændende at følge, for gennem Trotts øjne ser vi det danske samfund udvikle sig i takt med, at hun selv formes som kvinde. Bogen er fyldt med skildringer af Trotts hverdage. Både dem i familiens lejlighed i København og de triste dage, hun tilbringer sammen med sin dominerende ægtemand nogle år senere. Kirsten Elisabeth Holck (1926-2006) var en dansk forfatter og digter. Hun udgav den anmelderroste digtsamling "Genkendelse" i 1990, og i 2001 udkom romanen "Hverdage".

Så er Elvira Gregersen på banen igen! Den kronisk arbejdssky og stærkt overvægtige bordelværtinde med det skarpe hoved og det varme hjerte må endnu en gang kæmpe mod underverdenen og dens oppumpede muskelmænd. Hun glemmer i sin forretningssucces og sin kamp mod rockerne både tvillingebroren Sixten, der endelig er kommet ud af sit heroinmisbrug, og Henry, hendes meget omsorgsfulde kæreste, måske fordi hun også - meget modvilligt - er blevet barnepige for en 17-årig champagnepige fra Hellerup, der er gymnasieelev om dagen og noget helt andet om natten. Det hele ender i en situation, hvor Elvira igen kan drage nytte af sine 148 kilo.

Med Happy hour afslutter Anne-Sophie Lunding-Sørensen sin stærkt underholdende, socialt indignerede og let satiriske trilogi om en meget anderledes (anti-)heltinde.