Søgeresultater: 2

Astrid er drevet af en længsel efter at blive sig selv. En længsel der tvinger hende ud i hvad der ligner selvdestruktion. Hendes virkelighedsopfattelse er fragmenteret, på samme måde som romanens form er fragmenteret, springende mellem før og nu.
Hun springer mellem et nu der bygger på en illusion og en fortrængt fortid. Hun iscenesætter nuet uden at være bevidst om, hvad det er hun vil. Hun ved et sted inde i sig selv, at hun skal gennem en forløsning, at det er en nødvendighed for hende. Da hun begynder at gå i opløsning, begynder hun at kunne huske, og fortrængningerne begynder at vise sig for hende.
At dette sker bruger hun mange kræfter på at holde væk. Hun fortrænger i nutiden ligesom hun fortrængte i fortiden. Hvad er det der får hende til at bryde sammen? Det er det hun udsætter sig for. Det er Arnes utroskab, og det er hendes arbejde som nattevagt. Hun føler hun skal udholde dette arbejde, selv om det gør hende bange.

Lone er en super checket kvinde sidst i 30´erne med styr på både karrieren og sit privatliv. Hun bor i en større provinsby i en stor villa med sin ægtefælle gennem 20 år og deres teenagedatter. Kun hendes mand ved at hun lider af angst. Hun er kronisk bange for at blive alvorligt syg. Og hun er bange for at være alene køre hurtigt i bil rejse og alt hvad der er uforudset. Faktisk er det hendes forsøg på at iscenesætte det totalt forudsigelige liv der gør at hun en dag afslører sin mand i utroskab. Da vi møder hende er hun og hendes mand på vej hjem fra en forsoningsrejse i Thailand. Her opdager hun at manden stadig har kontakt til sin elskerinde. Men det bliver ikke ham der kommer til at vende fuldstændig op og ned på hendes tilværelse inden for de næste par dage. Det er derimod to helt fremmede mænd der sætter hende i den ene angstprovokerende situation efter den anden. Først da Lone bliver tvunget til at handle på egen hånd viser det sig at hun i virkeligheden er stærkere end hun selv tror. Konfronteret med den helt konkrete angst for fremmede truende mænd i mørke kælderrum går det op for hende hvilken angst der er den værste at være offer for - og det er først i de grænseoverskridende handlinger at hun møder og lærer sig selv at kende.