Søgeresultater: 6

Om rodløse, ensomme mennesker, som søger at løse deres problemer ved hjælp af meditation - med større eller mindre held.

Uden navn er en roman om, hvor lidt der skal til, før man ender i konflikt med loven. En familiefars forhold til en ung pige får pludselig uventede og uoverskuelige følger.

Hvad der før var en ekstra fornøjelse i hans tilværelse, udvikler sig til et mareridt af anonyme trusler og angst for at blive afsløret.

Hans vej mod den utilsigtede forbrydelse og hans forsøg på at slippe helskindet fra den er skildret både uhyggeligt og vittigt.

Uden navn »er faktisk en kombination af en kriminalroman og en psykologisk studie – og i begge retninger er den perfekt … handlingen er lige så overraskende som logisk. Den vil skaffe Christian Kampmann mange nye læsere.«

– Hakon Stangerup.

Som titlen på novellesamlingen antyder handler alle novellerne om kærlighed på en eller anden måde. Kærlighed mellem forældre og børn, forældre imellem, forbudt kærlighed, homoseksuel kærlighed og udslukt kærlighed.

Hvordan kan man komme videre uden at det går ud over andre? Hvordan kan man skelne mellem andres krav til en selv og egne krav, og hvilke er de vigtigste? Det er nogle af de spørgsmål der optager hovedpersonen i denne bog, den samme som i romanen »Fornemmelser«. Han er blevet et par og tredive år. Romanen følger hans forsøg på at finde ud af hvem han er, og hvad han skal gøre. Det er en udvikling, der præges af tøven og usikkerhed, og så af en langsomt voksende følelse af at finde frem til sig selv.

»Christian Kampmann har med denne gode, psykologisk velunderbyggede roman, godtgjort, at han har et talent, der kan bære, og som han vil noget med.«

OLE STORM

»Ung som forfatteren endnu er – dette er hans fjerde bog – er det forbløffende, hvilken indsigt han har i elskelige og lidt ængstelige bedsteborgeres sind. Hans indsigt og erfaring forbløffer, hans fremstillingsevne imponerer ved sit visionære valg af situationer … i romanen »Sammen« står vi over for noget monumentalt, noget ægte fra rod til top, et stof sem får alt i en til at leve i spænding, humor, frygt. Den bliver en klassiker, i nordisk prosa, tro De mig.«

JOHAN BORGEN

I sidste bind af den selvbiografiske romantrilogi skildres et gennembrud både udadtil og indadtil. I glimtvis forståelse af gamle motiver og nye muligheder når hovedpersonen frem til en begyndende erkendelse af uanede dimensioner i tilværelsen.