Søgeresultater: 23

Det begynder med sene eftermiddagsbesøg af en kvinde, der inden den unge mand får set sig om er flyttet ind hos ham og bliver der og forsyner sig af ham og hans liv. Man fryder sig over Loes sarkasmer og den unge mands betragtninger over sig selv og sit forhold til kvinden.

“Jeg er 35 år gammel. Jeg vil ikke have børn. Det er ikke noget, jeg taler med andre om. Det er noget, jeg skammer mig over, noget, jeg undgår, går lange mundtlige omveje udenom. Når mine venner taler om at få børn, skifter jeg samtaleemne. Jeg vil ikke være skråsikker eller bastant, for pludselig vågner jeg en dag og er blevet en af dem, en almindelig kvinde i 30’erne, som vil være gravid, som vil stifte familie, som vil udvide mit liv, min krop, mit hjerte, til at rumme flere end mig selv. Det er tilladt at ombestemme sig.”

Jon Dreyers liv er ved at revne. Hans store litterære projekt skulle egentlig fuldføres for flere år siden. Han kæmper med skriveblokering og er sin kone utro. Alt begyndte, tænker han, da familiens barnepige, den nitten år gamle Mille, forsvandt uden et spor for så at blive fundet død to år senere.

Jons kone, Siri Dreyer-Brodal, er en populær kok og restaurantejer, som har sit at kæmpe med. Ikke bare er hun gift med en troløs mand. Hun slås også med, hvordan skal hun forholde sig til sin på en gang stærke og utrøstelige mor, Jenny Brodal, som er begyndt at drikke igen efter 20 års ædruelighed.

Og hverken Jon eller Siri aner, hvordan de skal håndtere deres uforudsigelige og uregerlige datter, Alma. Milles forsvinden, og uvisheden om hvad der skete, præger hele familien. Isnende langsomt afdækkes en historie om kærlighed og grådighed, hemmelige liv og smertefulde forbindelser.

"Det dyrebare" er en besættende, kulsort og humoristisk roman om sorg og overlevelse, om en familie som bliver offer for sine egne hemmeligheder og om en brutal forbrydelse.

Mathilde bliver fyret fra sit job som lærer på en videregående uddannelse i Oslo, da det bliver kendt, at hun har et forhold til en af sine elever, Jakob. Samtidig lukker hovedstaden ned, og verden snævres ind. Mathilde længes væk, ud af byen, og beslutter sig for at leje et hus i Telemark. I Telemark driver Johs et moderne landbrug på slægtsgården omgivet af traditioner og relationer, som er svære at bryde. Han underviser også i egnens traditionelle violinspil og begynder at oplære Mathilde. Men den, der vil kunne de gamle folkemelodier, skal også kende de fortællinger, der knytter sig til dem, og som ofte handler om kvinders oprør eller ulydighed – og efterfølgende ulykkelige skæbne.

Efter 22 års ægteskab vil Vigdis ikke mere. Men hvordan kan hun retfærdiggøre at forlade en mand, som ikke slår, som ikke drikker eller er utro, og som er en god far? Måske handler det om forventninger, om at sætte barren lavt. Men hvor lavt kan barren sættes, før selvforagten tager overhånd, før man kvæles, før man dør? Linn har altid været smuk. Nu opdager hun, at mænd ikke længere vender sig efter hende. Hvis tiltrækningskraften er forsvundet, hvem skal hun så være? Vigdis’ og Linns historier flettes ind i hinanden ved tilfældigheder. Af nødvendighed ender de begge et helt andet sted, end hvor de begyndte.

"Disse øjeblikke" er en roman om en kvindes liv, fra hun er helt ung, til hun er en etableret forfatter. Herbjørg Wassmo genskaber en række vigtige øjeblikke fra sit eget liv: en opvækst med overgreb, oplevelsen af at blive mor i en ung alder, en krævende uddannelse og et ulykkeligt ægteskab.

"Disse øjeblikke" tegner et portræt af en kvinde, der må kæmpe sig frem i en tid, hvor kvinder lever en tilbagetrukket tilværelse. Hendes trang til at skrive og skabe er stærk, og hun må bryde forankrede tabuer for at blive i stand til at forfølge sine drømme.

De norske anmeldere skrev:

"Velskrevet, veldreid, hensynsløst ærlig.(...) Replikkene synger, menneskene i små intense scener driver framstillingen."
- VG

"Følsomheten er ikke noe ytre som forfatteren trer ned over seg selv og skriften, men en motor eller indre kraft som hever setningene opp fra en gjennomtenkt til en gjennomfølt sfære. Disse setningene har ikke gått gjennom Wassmos hode før de kom ned på papiret; de har gått gjennom hele kroppen.(...) Wassmo foreleser ikke. Livet blir ikke vurdert og forklart. Det blir fortalt. Det er Wassmos diktergave."
- Atle Christensen, Aftenposten

Roy Jacobsens smukke trilogi om Ingrid fra Barrøy, den yderste ø i Norskehavet, har fanget læsere over hele verden. Nu kommer sidste bog i trilogien, og den udspiller sig i tiden umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Ingrids datter, Kaja, er blevet ti måneder, og Ingrid begiver sig ud på en vandring gennem fredens Norge for at finde Kajas far, russeren, som drev i land på Barrøy, da det tyske skib Rigel forliste i den sidste krigsvinter. Hun følger det spor, som hun tror, at han har fulgt, da han flygtede for at finde hjem til Rusland. En vandring med Kaja i et sjal på maven, over fjeldene, ind i Sverige og mod syd. Hun finder husly undervejs og fremfører sig ærinde: Om nogen kan huske en russer med forkullede hænder. Andre viser hun datterens øjne, lykkelig uvidende om, at sandheden er fredens første offer. På sin søgen efter kærligheden møder hun mennesker og skæbner, som hun aldrig vil glemme. Rigels øjne er en stærk roman om et land og et folk lige efter en krig - og krig gør noget ved mennesker. Det samme gør freden. Den gør noget ved hukommelsen. Ingrid får vendt op og ned på sit verdensbillede.

Pressen skriver:

»…lejrer sin suveræne prosa i et stabilt malende, poetisk og landskabsnært sprog.«
–Weekendavisen

» Roy Jacobsen mestrer med enkle virkemidler at male monumentale landskabsscener, fremkalde knivskarpe tidsbilleder og blotlægge invaliderende hensigter skjult bag stenhjertede facader.«
– Ekstra Bladet

»Denne trilogi er på alle måder væsentlig i sin fortælling, sit sprog og sit skarpe blik for menneskene, og jeg misunder dig, hvis du har den til gode. Læs, læs, læs! «
– Elle

»Jacobsen er god til at beskrive det mentalt krigshærgede samfund, hvor folk lever i al deres mistro og meningstab. «
– Information

Tiril, Erling og Móri er blevet skilt ad…Tiril er flygtet i en jolle fra to mænd, der vil dræbe hende, og strander på en ø, hvor en gådefuld, ensom kvinde holder til. Samtidig forsøger hendes ven Erling desperat og fortvivlet at finde hende. På Island har heksemesteren Móri kastet sig ud i en hasarderet mission – han vil mane trolddomsbogen ’Den rødskindede’ op fra en gammel grav. Da Tiril får et telepatisk budskab om at hans liv er i fare, sætter hun alt ind på at komme ham til undsætning…

”Kan jeg elske en anden uden at forsvinde fra mig selv”
Efter bruddet med Jostein rejser socialantropologen Paula til Sydspanien. Her vil hun sælge seksuelle tjenester for at komme tvivlen til livs: Vil han have mig? Jostein siger godt nok, at han vil, men han lader hende ikke mærke det. Paulas projekt er at finde frem til glæden, styrken og trygheden i det seksuelle forhold.
Hun opholder sig i gæstehuset ved Malagas universitet, som er højt beliggende med udsigt over havet. Aftnerne tilbringer hun på terrassen, hvor hun taler med Vera, biolog og forsker fra Ecuador. Vera tager Paula med på en rejse ind i sig selv, hvor dyrene og de indre billeder bliver levende. Barndom og forladthed og længslen efter nærhed væves sammen.
”Der må findes en måde at elske på som er min (...) en måde som ikke er et sår. Som er god, som er hvile, som er velkomst.”
På terrassen i mørket handler om sorg. Om hvad kærlighed og seksualitet er og kan være. Om at falde fra hinanden og heles igen.

Jeanet er i dyb sorg. Et turbulent liv passerer revy, i de søvnløse nætter. Barndommen med en dominerende mor. Hadet, frygten og et ægteskab med en alkoholiseret og voldelig mand har sat dybe spor. Gode venner og den søde nabofamilie prøver at afværge et totalt sammenbrud, for Jeanet og hendes to små piger. Troen på andre mennesker er for længst mistet. Alligevel slipper Jeanet ikke drømmen om kærlighed og tryghed til sin lille familie.

Kristiania, 1885. Syersken Oda Madsen har fået et tilbud, som hun ikke kan afslå: En modebevidst dame fra et af Oslos mere mondæne kvarterer ønsker en kjole fra Odas hånd. Det bliver en kjole, som vil gøre hendes navn kendt vidt og bredt.
Drømmeren George Sommer har fået fast arbejde på Grams fabrikker, hvor han får et indblik i fabriksarbejdernes slidsomme hverdag. Men da fru Sommers kusine ankommer til byen, vendes der op og ned på alting.
Stolthed og bedrag er sjette bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som hver må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

Sara Susanne, Elida og Hjørdis – er hhv. Herbjørg Wassmos oldemor, mormor og mor. Hundrede år er romanen om de tre generationers liv gennem hundrede år. Det er fortællingen om deres skæbner, de mænd de ville have og aldrig fik - eller de mænd de fik og levede med på godt og ondt. Og selvfølgelig er det historierne om deres børn. Det er også historien om en lille pige, som stikker af for at gemme sig for ham, den truende mandeskikkelse, der forpester hendes barndom. Hun har en gul blyant, som hun spidser med en kniv. Den bruger hun til at skrive - og det bliver hendes overlevelse at kunne skrive historier. Denne pige er født i 1942, nøjagtig hundrede år efter oldemoren, den stærke Sara Susanne, som stod model for englen på altertavlen, der i dag befinder sig i Lofotkatedralen.

Herbjørg Wassmos roman Hundrede år er en storslået beretning om sin slægts kvinder og deres skæbner, som de formede sig i det norske landskab op gennem de seneste hundrede år; en stærk beretning om hårdt arbejde, store afsavn, kærligheden og børnene, om friheden og om længslen efter noget andet.

"Herbjørg Wassmo er en medrivende fortæller."
- Kristeligt Dagblad

"Herbjørg Wassmo fortæller usentimentalt og smukt om sine formødre i en fremragende slægtsroman."
- Berlingske

"Ny Wassmo-roman brænder sig ind i sindet"
- Politiken