Søgeresultater: 241

Amalie Skram er kendt for sine romaner: Constance Ring (1885) om mandens overgreb på sin meget unge kone og tvilingerne Professor Hieronimus og På Sct. Jørgen (begge 1895) om Amalie Skrams indlæggelse på psykiatrisk hospital , så hun tilhører ikke absolut en marginaliseret gruppe, men hendes noveller i Sommer (1899) er ikke meget kendt i Danmark.
Her tager hun springet: fra en forholdsvis nøgtern social-psykologisk realisme, drevet af indignation på henholdsvis kvinden og den syges vegne, overgår hun til noget, der mest af alt ligner den gotiske fortælling, som vi kender fra Edgar Allan Poe.
Amalie Skram kalkulerer med gyset, at bringe læseren til at gyse. Chokeffekter er hidtil blevet betragtet som ikke-stuerene, men i Sommer klistres der på med slet skjulte henvis til sex og død. Som f.eks. i Det røde gardin, som den kvindelige hovedperson falder for og køber, selv om hun synes, det har en giftig farve, som minder hende om lugten af lig, og uden hun i øvrigt ved, hvad hun vil bruge det til.
Kvinden dør allerede på side 2, pludselig og stille. Og så får gardinet anvendelse. Manden svøber hende i det, men en stor grønlig flue kryber rundt på hendes bryst under det. Vi er på side 4, jeg citerer slutningen: Men skjære en Flænge i Foret – han tog op sin Lommekniv, og bøjede sig over den døde. Der steg Liglugt op mellem Folderne paa det røde Gardin.
Novellerne handler fremdeles om forholdet mellem mand og kvinde. Men qua den korte form er fronterne trukket skarpere op end i romanerne. Amalie Skrams liv er en skandale, hun er i 1899 på vej mod sin anden skilsmisse, og, kunne være, så må litteraturen følge med og blive skandaløs.

Louise er chokeret over Alstads forslag. Hvordan kan han tro, at hun vil begå sådan en synd? Pludselig forekommer alt, der før var spændende og tillokkende, hende afskyeligt. Iselilja betror Oleanna historien om den voldsomme ugerning, som Elen engang udsatte hende for. Men er der mere på færde i historien, end Iselilja kan huske?

Om aftenen, den 4. november, forsvinder 17-årige Jonna Moe sporløst og efterlader sine forældre Magnhild og Jon i vildrede. Ingen ved, om hun er gået frivilligt, og i så fald hvorhen, eller om hun er offer for en forbrydelse. Tiden går, og hver for sig og på hver sin måde kæmper forældrene med at overvinde tabet af datteren. Jon med mareridt og tavshed og Magnhild med hektisk foretagsomhed. Undervejs glider de så langt fra hinanden, at der ikke synes nogen vej tilbage, og de synes på randen til skilsmisse. Men så sker der noget ganske uventet.

Det begynder med sene eftermiddagsbesøg af en kvinde, der inden den unge mand får set sig om er flyttet ind hos ham og bliver der og forsyner sig af ham og hans liv. Man fryder sig over Loes sarkasmer og den unge mands betragtninger over sig selv og sit forhold til kvinden.

Det var på sæteren, det skete for et par år siden. Malis søster Margrethe blev forelsket i den charmerende Bengt. En kort stund med berusende lykke og ungdommelig tro på kærlighedens magt, som resulterede i skam og ydmygelse – og en fødsel i skjul som et bevis på kærlighedens afmagt.

Da Margrethe finder tilbage til sin elskede, ønsker Mali at være lykkelig på hendes vegne. Samtidig bliver Malis egen ulykke endnu tydeligere. Hvorfor kan hun ikke give sin mand en ægtefødt søn? Ikke fordi hun elsker ham, men fordi det ville gøre hendes liv så meget lettere. Det er svært at leve på en løgn...

Betroelsen er tredje bind i serien Arvesynd.

Anne-Lise Boge (f. 1939) er en norsk forfatter af populære romanserier.

Privatdetektiven Varg Veum forbarmer sig over Roar på 8½ år, som vil have Veum til at skaffe hans stjålne cykel tilbage fra en bande rødder i det betonkvarter, hvor han bor. Varg Veum påtager sig sagen og skaffer cyklen tilbage i bedste hårdkogte stil. Han møder også Roars mor, Wenche, der ligesom han selv er skilt. Veum begynder at nære varme følelser for Wenche, men da hendes eksmand bliver dræbt og hun selv bliver mistænkt for mordet, er det ikke længere så let for Veum at leve op til idealet om ridderen uden frygt og dadel.

Din til døden er en klassisk Varg Veum-krimi med veloplagte dialoger og skarpe beskrivelser af forstadslivet i Bergen og er filmatiseret med den norske stjerne, Trond Espen Seim ,i hovedrollen som Bergen-detektiven Varg Veum.

En far og en datter bliver bragt om bord på et sejlskib. Pigen har feber og sår over hele kroppen. Med dem er også en række andre syge. Året er 1775, og de skal til København, til Kong Frederiks hospital, for at blive helbredt for den epidemi, som har taget så mange liv. Men overfarten er ikke uden farer, og jo længere rejsen varer, desto mere tiltager desperationen og galskaben blandt passagererne. Faren er vidne til, at datteren svinder ind og bliver mere og mere apatisk. Han har allerede mistet sin kone og sit andet barn, og har bare denne pige tilbage.

Kongens hjerte er et intenst menneskeligt drama. Mørk og mareridtsagtig, men samtidig gennemlyst af den stærkeste følelse af alle: kærligheden til et barn.

Saga Simon var en af Isfolkets udvalgte, og da hun fik at vide, at slægten i Norge trængte til hendes hjælp, drog hun straks afsted på den strabadserende færd mod Gråstensholm.  Skæbnen ville, at hun fik to mystiske og smukke mænd som sine ledsagere. Den ene blev snart vild af begær efter Saga, og det var tvivlsomt, om den anden var stærk nok til at forhindre en katastrofe ...  Dette er 29. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

6. og næstsidste bind i serien om folket i Finnskogen.

Efterkommerne efter bjørnejægeren Taneli og hans Lina er blevet mange. Nogle er rejst til Amerika, andre til Oslo, som nu har fået sit oprindelige navn igen. Men der er stadig mange tilbage i skoven, og klasseskellene er fortsat lige store.

Storbønder og skovejere kan stadigvæk gå lige ind i folks hytter og tage en hare med sig, der er skudt på ulovlig vis. Mange skovfinner er blevet kommunister, hvilket truer de fattige familiers eksistens endnu mere, fordi de kan blive arbejdsløse, eller deres kontrakt på de små gårde blive sagt op. Også alkoholen er og var en alvorlig trussel for familierne. Mest skræmmende er den for børnene, der ikke kan genkende deres far, når han drikker.

Næsten alle Britt Karin Larsens skovfinner er varmblodige, og mange af dem har ufattelig meget kærlighed i sig. Forfatteren gør ingen til helgen, og karaktererne er ikke udelukkende ofre. Meget elendighed skyldes dårlige valg.

Nogle forlader skoven, men skoven forlader aldrig dem. Både amerikafinner og osloboere længes hjem og håber på at kunne købe et husmandsbrug. Daniel, Lina og Tanelis søn, der er blevet amerikaner, drømmer hele livet om at gense sit hjemland. Den tilbagestående Gudsdrengen venter efter mange år stadig på, at sangfuglen Karin skal komme hjem fra Amerika. Og på Store Valkola venter den aldrende Valborg på kærligheden.

Larsen skriver poetisk og visuelt. Hun folder landskabet ud og formulerer generelle livsbetragtninger, inden hun zoomer ind på de konkrete menneskeskæbner. For nogle bliver fattigdommen, kampen for det daglige brød og de evige skænderier for meget. Nogle forlader hjem og familie, andre havner på galehus.

Det er kvinderne, der holder samfundet i Finnskogen oppe. De mænd, der vælger familien fra eller mister den, går til bunds.

Britt Karin Larsens kærlighed til skovfinnerne er stadig usvækket her i hendes sjette bog om folket i Finnskogen. Som en kærlig gud svæver forfatteren over trætoppene og skildrer naturen og sit folk.

Som træet falder er en smuk, poetisk og storslået roman.

André Brink var udset til at finde Isfolkets ramte i sin generation. Jagten førte ham til Trondheim, hvor en ulykkelig kvinde havde fået et dødfødt, stærkt misdannet barn. Kunne Isfolket have andre efterkommere end dem, han kendte til? André fandt kvindesagsforkæmperen Mali og den hjælpsomme Nette, og sporet førte de tre til Sverige. Dér ventede en ufattelig ondskab på sin grufulde hævn ... Dette er 34. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Dette er en usædvanlig kærlighedshistorie om en kvinde, to mænd og et barn. K. har en lungesygdom og arbejder som matematiklærer. Den ene store kærlighed i hendeser Ferdinand som har begået selvmord, men stadig dukker op og snakker med hende. Den anden store kærlighed er ireren Samuel somskriver romaner og drømmer om at forbedre sit cricketslag. Og så giver K. liv til det lille barn, Maeve. ’33’ er en mirakuløs roman om øjeblikkene, hvor alt bliver helt anderledes. Hvordan kan man vove at falde når man ikke ved om der er nogen til at gribe.

Ellinors modige valg er fjerde bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen mellem 1800- og 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. I Norge er en ny æra begyndt og økonomisk nedgang truer, mens arbejderklassen og kvinders rettigheder styrkes. Med alt dette står gamle traditioner for fald. Vi følger kvinderne i familien Winther, både i de overdådige herskabsstuer og i de travle og sydende køkkener, men også i deres drømme, deres længsler og i deres håb for livet og fremtiden.