Søgeresultater: 7

JALOUSIMANDEN OG ANDRE FORTÆLLINGER kredser om de stærkeste menneskelige følelser. På klassisk Nesbø-vis møder vi det potentielt dødelige resultat af jalousi, begær og utroskab. En græsk politiefterforsker er på grund af dyrekøbte erfaringer fra sit eget liv blevet ekspert i jalousi. Da en tysk turist bliver meldt savnet på øen Kalymnos, er det ham, der bliver tilkaldt. En taxichauffør finder sin kones ørering i vognmandens bil. Hvordan er den havnet der? En kvinde på vej fra New York til London har i kølvandet på mandens affære med hendes bedste veninde bestemt sig for at afslutte sit liv. Men hvem er den mand, der sidder ved siden af hende i flyet?

Amalie Skram er kendt for sine romaner: Constance Ring (1885) om mandens overgreb på sin meget unge kone og tvilingerne Professor Hieronimus og På Sct. Jørgen (begge 1895) om Amalie Skrams indlæggelse på psykiatrisk hospital , så hun tilhører ikke absolut en marginaliseret gruppe, men hendes noveller i Sommer (1899) er ikke meget kendt i Danmark.
Her tager hun springet: fra en forholdsvis nøgtern social-psykologisk realisme, drevet af indignation på henholdsvis kvinden og den syges vegne, overgår hun til noget, der mest af alt ligner den gotiske fortælling, som vi kender fra Edgar Allan Poe.
Amalie Skram kalkulerer med gyset, at bringe læseren til at gyse. Chokeffekter er hidtil blevet betragtet som ikke-stuerene, men i Sommer klistres der på med slet skjulte henvis til sex og død. Som f.eks. i Det røde gardin, som den kvindelige hovedperson falder for og køber, selv om hun synes, det har en giftig farve, som minder hende om lugten af lig, og uden hun i øvrigt ved, hvad hun vil bruge det til.
Kvinden dør allerede på side 2, pludselig og stille. Og så får gardinet anvendelse. Manden svøber hende i det, men en stor grønlig flue kryber rundt på hendes bryst under det. Vi er på side 4, jeg citerer slutningen: Men skjære en Flænge i Foret – han tog op sin Lommekniv, og bøjede sig over den døde. Der steg Liglugt op mellem Folderne paa det røde Gardin.
Novellerne handler fremdeles om forholdet mellem mand og kvinde. Men qua den korte form er fronterne trukket skarpere op end i romanerne. Amalie Skrams liv er en skandale, hun er i 1899 på vej mod sin anden skilsmisse, og, kunne være, så må litteraturen følge med og blive skandaløs.

”Jeg har været min mand utro”. Sådan lyder den meget berømte første linje i Sigrid Undsets debutroman Fru Marta Oulie, som nu for første gang kan læses på dansk. Marta er ved at uddanne sig til lærerinde, da hun møder sin fremtidige mand Otto Oulie og i hans stærke og sunde ydre, hans ranke holdning, mener at finde kærligheden. Marta og Otto bliver gift og får hen ad vejen fire børn sammen, men Martas tanker drejer sig kun om den utroskab, hun har begået. Da Otto bliver først syg og siden er på gravens rand, forstærkes Martas dårlige samvittighed, hendes sjælekamp, og selve livets mening er på spil i spørgsmålet om troskab og synd.

”Så du troede, du var voksen nu? Giv mig et par minutter, så tager vi lige en snak om det.” At være voksen er at give slip på ungdommens kaos og stå på egne ben. Men ved vi voksne egentlig, hvem vi er? Og formår vi at bibeholde vores nysgerrighed og glæde ved livet? Linn Skåber har brugt sine egne og andres erfaringer til at skrive fiktive monologer – små historier – hvor hun forsøger at sige noget om voksenlivet. Hun skriver om lyst og begær, rynker og træningshysteri, ensomhed og kærlighed, store og små bekymringer, forhold, der går i stykker og lugte, vi aldrig glemmer. Det er historier, vi alle kan genkende os selv i, skrevet i en let, humoristisk tone, hvor alvoren dog altid skinner igennem.

Efter 22 års ægteskab vil Vigdis ikke mere. Men hvordan kan hun retfærdiggøre at forlade en mand, som ikke slår, som ikke drikker eller er utro, og som er en god far? Måske handler det om forventninger, om at sætte barren lavt. Men hvor lavt kan barren sættes, før selvforagten tager overhånd, før man kvæles, før man dør? Linn har altid været smuk. Nu opdager hun, at mænd ikke længere vender sig efter hende. Hvis tiltrækningskraften er forsvundet, hvem skal hun så være? Vigdis’ og Linns historier flettes ind i hinanden ved tilfældigheder. Af nødvendighed ender de begge et helt andet sted, end hvor de begyndte.

’Den jeg skulle blive’ er en gribende og eftertænksom roman om de små og store forskelle mellem den, man er, og den, man gerne vil være.

Bind syv i fortællingen om familien Winther. Trondhjem, 1903.
Fredrik Winther har giftet sig og er flyttet ind i en smuk lejlighed med sin hustru, Gitte. Han har endelig accepteret sin skæbne som arving af Wintherformuen og direktør for familiens forretningsimperium. Ellinor og Juul er flyttet ind i Tildas palæ, og Karen er snart færdiguddannet som lærerinde. Cecilia og Karl glædes ved deres gode liv og familieforøgelser, men lykken vender pludseligt, da en kvinde bliver forulempet på groveste vis. Hændelsen skaber uro i byen, og både Fredrik og Karen befinder sig i et stort dilemma. Midt i det hele står Emma, som har sine helt egne hjertesorger …
Familiebånd er syvende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snærende bånd.