Søgeresultater: 9

I bind fem hører vi om dengang Asle boede på værelse i Aga mens han går på gymnasiet der skal være hans indgangsbillet til Kunstskolen. På gymnasiet mærker han pludselig en angst for at høre sig selv læse op. Han må lave aftaler med sine lærere så han fritages for at læse op i timerne, for ellers gør angsten ham ude af stand til at møde op på skolen. I denne periode mødes han af og til med en gammel bekendt, tyskerbarnet Sigve, der har været inde og sidde et par gange for småkriminalitet og som nu arbejder på en møbelfabrik, læser bøger og drikker lige lovligt meget. Sammen med ham finder Asle ud af at det dæmper angsten når han drikker øl. Gennem Sigve møder Asle sin navnebror, der også er kunstmaler og ligner ham selv på en prik. Navnebroren optages på Kunstskolen uden studentereksamen på grund af sit åbenlyse talent.

Ellinors modige valg er fjerde bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen mellem 1800- og 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. I Norge er en ny æra begyndt og økonomisk nedgang truer, mens arbejderklassen og kvinders rettigheder styrkes. Med alt dette står gamle traditioner for fald. Vi følger kvinderne i familien Winther, både i de overdådige herskabsstuer og i de travle og sydende køkkener, men også i deres drømme, deres længsler og i deres håb for livet og fremtiden.

Efter en halloweenfest røg prinsesse Margrethe på hospitalet. Det er nu fire måneder siden, men hun tør stadig ikke fortælle nogen, hvad der skete den nat. Hverken hendes tvillingebror eller resten af familien har rigtig tid til hende, og hun mangler nogen at betro sig til. En kæreste for eksempel. Men en 17-årig prinsesse kan vel ikke kaste sig i armene på hvem som helst?
Drømmeprinsen er en moderne kærlighedshistorie om at miste kontrollen og finde sig selv - og om at ægte prinsesser også må kysse mange frøer.

Anden bog i serien om Det halve kongerige.

Pan udkom første 1894 og er blevet betegnet som en digterisk triumf for Knut Hamsun. Det er beretningen om løjtnant Thomas Glahn og hans forhold til to kvinder; den hengivne Eva og den solbrune, lunefulde Edvarda.

”Så du troede, du var voksen nu? Giv mig et par minutter, så tager vi lige en snak om det.” At være voksen er at give slip på ungdommens kaos og stå på egne ben. Men ved vi voksne egentlig, hvem vi er? Og formår vi at bibeholde vores nysgerrighed og glæde ved livet? Linn Skåber har brugt sine egne og andres erfaringer til at skrive fiktive monologer – små historier – hvor hun forsøger at sige noget om voksenlivet. Hun skriver om lyst og begær, rynker og træningshysteri, ensomhed og kærlighed, store og små bekymringer, forhold, der går i stykker og lugte, vi aldrig glemmer. Det er historier, vi alle kan genkende os selv i, skrevet i en let, humoristisk tone, hvor alvoren dog altid skinner igennem.

Efter 22 års ægteskab vil Vigdis ikke mere. Men hvordan kan hun retfærdiggøre at forlade en mand, som ikke slår, som ikke drikker eller er utro, og som er en god far? Måske handler det om forventninger, om at sætte barren lavt. Men hvor lavt kan barren sættes, før selvforagten tager overhånd, før man kvæles, før man dør? Linn har altid været smuk. Nu opdager hun, at mænd ikke længere vender sig efter hende. Hvis tiltrækningskraften er forsvundet, hvem skal hun så være? Vigdis’ og Linns historier flettes ind i hinanden ved tilfældigheder. Af nødvendighed ender de begge et helt andet sted, end hvor de begyndte.

17-årige Lena flytter til Oslo med sin familie og begynder i gymnasiet. Her kommer hun til at gå i klasse med de kongelige tvillinger, kronprins Karl Johan og prinsesse Margrethe. Lena forelsker sig modvilligt, men hovedkulds i kronprinsen. Og han i hende. Men forelskelsen kan få store konsekevnser, hvis nogen afslører Lenas store hemmelighed – den, som fik hendes familie til at forlade hendes gamle by og starte et nyt liv i hovedstaden.

Romanens kvindelige fortæller har trukket sig tilbage til sit arbejdsværelse i Yew Tree Cottage, en lille engelsk landsby. En ung fyr kommer for at bygge en voliere, om aftenen kører hun ham hen til en grund hvor han siger at han bor, men der er ikke noget hus. Imens han bygger volieren, skaber fortælleren en forbindelse via den tekst hun skriver. Hun trækker en tråd der ligner vejene gennem det engelske landskab, en sammenføjning af fortid og nutid. Når hun ser sig i spejlet, ser hun ofte sin mor, andre gange er det døtrene hun ser. En hændelse i hendes egen barndom i Norge i tresserne bliver et udgangspunkt for at forstå. Fuglenes anatomi er skrevet i et lysende og vibrerende sprog, som hakker, flygter og svæver over et mørkegrønt landskab.

’Den jeg skulle blive’ er en gribende og eftertænksom roman om de små og store forskelle mellem den, man er, og den, man gerne vil være.