Søgeresultater: 5

"Disse øjeblikke" er en roman om en kvindes liv, fra hun er helt ung, til hun er en etableret forfatter. Herbjørg Wassmo genskaber en række vigtige øjeblikke fra sit eget liv: en opvækst med overgreb, oplevelsen af at blive mor i en ung alder, en krævende uddannelse og et ulykkeligt ægteskab.

"Disse øjeblikke" tegner et portræt af en kvinde, der må kæmpe sig frem i en tid, hvor kvinder lever en tilbagetrukket tilværelse. Hendes trang til at skrive og skabe er stærk, og hun må bryde forankrede tabuer for at blive i stand til at forfølge sine drømme.

De norske anmeldere skrev:

"Velskrevet, veldreid, hensynsløst ærlig.(...) Replikkene synger, menneskene i små intense scener driver framstillingen."
- VG

"Følsomheten er ikke noe ytre som forfatteren trer ned over seg selv og skriften, men en motor eller indre kraft som hever setningene opp fra en gjennomtenkt til en gjennomfølt sfære. Disse setningene har ikke gått gjennom Wassmos hode før de kom ned på papiret; de har gått gjennom hele kroppen.(...) Wassmo foreleser ikke. Livet blir ikke vurdert og forklart. Det blir fortalt. Det er Wassmos diktergave."
- Atle Christensen, Aftenposten

Lucie er en falden kvinde, en danserinde i Tivoli, som tiltrækker mænd fra alle samfundslag med sin livsglæde og vildskab. Det er begyndelsen på Lucies endeligt, da Theodor, en mand fra det bedre borgerskab, forelsker sig i hende og charmerer hende til at gifte sig med ham. Men Lucies usædvanlige seksuelle erfaringer og sociale baggrund gør det umuligt for hende at blive accepteret af borgerskabets hustruer, og Theodors forsøg på at knuse hendes ubelejligt selvstændige sind bliver mere og mere brutale.

"Lucie" er skrevet i 1888 kort før Amalie Skram blev indlagt på et sindssygehospital og er endnu et eksempel på Amalie Skrams nådesløst rammende skildringer af den undertrykkende seksualmoral og kvindesyn, der herskede i Norge i 1800-tallet.

Amalie Skram (1846-1905) var en norsk forfatter og feminist. Hun skrev inden for genren naturalisme, og i sine talrige romaner forsvarede hun kvinders rettigheder og udforskede kvindens psyke og livsvilkår. Amalie Skram anses for at være den vigtigste kvindelige forfatter inden for Det moderne gennembrud.

Det tredje rige er den selvstændige efterfølger til Morgenstjernen og Ulvene fra evighedens skov. Nitten år gamle Line forelsker sig i Valdemar, frontfigur i det myteomspundne band Domen, og trækkes ind i en hemmelig, fascinerende og skræmmende verden. Politimanden Geir efterforsker et makabert trippeldrab, men den teori han til sidst danner sig, kan han ikke fortælle nogen om. Kunstneren Tove laver billeder inspireret af eventyrernes understrømme af seksualitet og død. En dag hører hun en stemme, som taler til hende, som vil hende noget. Bedemanden Syvert bliver urolig, da der ikke rapporteres om nye døde. Noget er i bevægelse i verden, det er, som om den er hjemsøgt - men af hvad og hvorfor?

Den folkekære tv-psykolog Tesman bliver rystet i sin grundvold, da hans kone til alles forbavselse begår selvmord. Susanne var retspsykiater, men selvom hun arbejdede med nogle af de tungeste sager, lod hun sig ikke ryste – i hvert fald ikke udadtil. Tesman begynder nu en lang og smertefuld selvransagelse, hvor han spørger sig selv, hvad der drev Susanne til selvmord, og hvad der driver ham til at leve videre.

Ketil Bjørnstad (f. 1952) er en norsk pianist, komponist og forfatter, der har skrevet bøger inden for flere forskellige genrer. Han debuterede som forfatter i 1972 med digtsamlingen "Alene ut" og har siden skrevet et væld af romaner, debatbøger og dokumentariske bøger om store nordmænd som Edvard Munch, Oda Krogh, Hans Jæger og Bendik Riis. Ketil Bjørnstad har vundet en lang række priser for sine bøger i mange forskellige lande.

En fraskilt far kommer til at slå sin lille datter. En kvinde lyver sig gravid, en anden savner sin bedste veninde. En mand tager med sin kone til Sydamerika for at adoptere en lille dreng, men fortryder.

Der er ikke langt fra længsel til fortvivlelse i Marie Auberts ni noveller om relationer og tabuer. Med underspillet humor og præcision beskriver hun mennesker i opbrud. Mennesker, der klamrer sig til forestillingen om, at der venter dem noget bedre end det, de har vendt ryggen.

"Afsindigt vedkommende noveller. De er som en projektør, der lyser ind på vores liv og tid og fanger sprækkerne, hvor ubehaget vælter ud som kryb og kravl." - Thomas Korsgaard

 "Marie Aubert har et skarpt, psykologisk blik Hun får vanskelige og komplicerede følelser frem i overraskende og rammende situationsbilleder." - Dagsavisen

"Det er dialogen, som driver novellerne frem. Ikke den gode samtale, men den vanskelige samtale, som vi ofte undgår. Fælles for novellerne er, at der er noget på spil." - Aftenposten

"Velskrevet novellesamling fuld af charme og tristesse Dialogen glider let, og personerne føles ægte." - VG

"I et afdæmpet, præcist sprog formår Aubert at fremmale hverdagslivets gråtoner, den murrende smerte og den stille desperation." - Stavanger Aftenblad