Søgeresultater: 16

Rut og Gorm bliver begge født i 1943 og mødes første gang som 9-årige. De føler straks en ganske særlig samhørighed, men de skilles uden at vide noget om hinanden.

Rut vokser op som datter af en prædikant, og hendes barndom er præget af en rigid og undertrykkende livsholdning. Som voksen flytter hun til udlandet og bliver en berømt kunstmaler.

Gorm er søn af en succesfuld forretningsmand, og hele hans liv er rettet ind mod karrieren. Ved faderens død overtager han både firmaet og elskerinden.

Igennem årene mødes de to igen og igen tilfældigt, men hver gang er omstændighederne imod dem, og de må følge hver deres vej. Deres sidste møde, det syvende, bliver skæbnesvangert.

"... En storslået og vild romantisk historie ... det er fabelagtig kærlighedsskildring om sød musik, der måske bruser ved det syvende møde! Som en rigtig symfoni efter en årelang ouverture ..."- B.T



"... endnu en væsentlig tilføjelse til et i forvejen fornemt forfatterskab."

- Kristeligt Dagblad



"Herbjørg Wassmo har skrevet en klassisk skåret udviklingsroman, der ender i kærlighed. Det syvende møde er en rørende lavmælt, stor roman. En læseoplevelse af dem man forsvinder fuldstændigt i."- Børsen



"Hvert ord er som ladet. Der slår gnister op fra teksten ... Bogen måtte gerne have været dobbelt så lang."- Jyllands-Posten Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

Sara Susanne, Elida og Hjørdis – er hhv. Herbjørg Wassmos oldemor, mormor og mor. Hundrede år er romanen om de tre generationers liv gennem hundrede år. Det er fortællingen om deres skæbner, de mænd de ville have og aldrig fik - eller de mænd de fik og levede med på godt og ondt. Og selvfølgelig er det historierne om deres børn. Det er også historien om en lille pige, som stikker af for at gemme sig for ham, den truende mandeskikkelse, der forpester hendes barndom. Hun har en gul blyant, som hun spidser med en kniv. Den bruger hun til at skrive - og det bliver hendes overlevelse at kunne skrive historier. Denne pige er født i 1942, nøjagtig hundrede år efter oldemoren, den stærke Sara Susanne, som stod model for englen på altertavlen, der i dag befinder sig i Lofotkatedralen.

Herbjørg Wassmos roman Hundrede år er en storslået beretning om sin slægts kvinder og deres skæbner, som de formede sig i det norske landskab op gennem de seneste hundrede år; en stærk beretning om hårdt arbejde, store afsavn, kærligheden og børnene, om friheden og om længslen efter noget andet.

"Herbjørg Wassmo er en medrivende fortæller."
- Kristeligt Dagblad

"Herbjørg Wassmo fortæller usentimentalt og smukt om sine formødre i en fremragende slægtsroman."
- Berlingske

"Ny Wassmo-roman brænder sig ind i sindet"
- Politiken

"Disse øjeblikke" er en roman om en kvindes liv, fra hun er helt ung, til hun er en etableret forfatter. Herbjørg Wassmo genskaber en række vigtige øjeblikke fra sit eget liv: en opvækst med overgreb, oplevelsen af at blive mor i en ung alder, en krævende uddannelse og et ulykkeligt ægteskab.

"Disse øjeblikke" tegner et portræt af en kvinde, der må kæmpe sig frem i en tid, hvor kvinder lever en tilbagetrukket tilværelse. Hendes trang til at skrive og skabe er stærk, og hun må bryde forankrede tabuer for at blive i stand til at forfølge sine drømme.

De norske anmeldere skrev:

"Velskrevet, veldreid, hensynsløst ærlig.(...) Replikkene synger, menneskene i små intense scener driver framstillingen."
- VG

"Følsomheten er ikke noe ytre som forfatteren trer ned over seg selv og skriften, men en motor eller indre kraft som hever setningene opp fra en gjennomtenkt til en gjennomfølt sfære. Disse setningene har ikke gått gjennom Wassmos hode før de kom ned på papiret; de har gått gjennom hele kroppen.(...) Wassmo foreleser ikke. Livet blir ikke vurdert og forklart. Det blir fortalt. Det er Wassmos diktergave."
- Atle Christensen, Aftenposten

Året er 1890 og Dina Grønelv skal begraves. I den fyldte kirke stiller hendes barnebarn Karna sig op over for meningheden og beretter om det, der lå hendes bedstemor på sinde, lige inden hun døde: De to mænd hun slog ihjel. Efter Karna har tilstået Dinas synder, holder Karna op med at tale og lukker verden ude.

Hverken hendes far Benjamin eller hendes stedmor Anna kan trænge igennem til hende, og hendes tavshed kommer til at fylde alt i deres liv. Anna må leve med, at Benjamin stadig har følelser for sin ungdomskæreste Hanna, og Anna har svært ved at tilgive ham. Da Karna forsøger at begå selvmord, træffer Anna en beslutning: Hun vil tage Karna med sig til sin fødeby København og lade hende indlægge på et sindssygehospital.

På den måde lægger Anna afstand til Benjamin. Tiden sammen med Karna giver hende mulighed for at overveje, hvad hun skal stille op med sit liv; overvejelser, der bliver vanskeliggjort, da hun i København møder Joakim, den unge læge, der behandler Karna.

Den som ser er en roman om skyld, genforening og tilgivelse samt fortsættelsen på historien om Dina Grønelv og hendes efterkommere. Historien om den karismatiske kvinde Dina har siden udgivelsen af Dinas bog i 1989 fascineret adskillige generationer af læsere. Læs også Dinas bog, Lykkens søn og Karnas arv.

Det tredje rige er den selvstændige efterfølger til Morgenstjernen og Ulvene fra evighedens skov. Nitten år gamle Line forelsker sig i Valdemar, frontfigur i det myteomspundne band Domen, og trækkes ind i en hemmelig, fascinerende og skræmmende verden. Politimanden Geir efterforsker et makabert trippeldrab, men den teori han til sidst danner sig, kan han ikke fortælle nogen om. Kunstneren Tove laver billeder inspireret af eventyrernes understrømme af seksualitet og død. En dag hører hun en stemme, som taler til hende, som vil hende noget. Bedemanden Syvert bliver urolig, da der ikke rapporteres om nye døde. Noget er i bevægelse i verden, det er, som om den er hjemsøgt - men af hvad og hvorfor?

Rut og Gorm. Hun er anerkendt kunstner fra små kår på en ø uden for kysten af Nord-Norge, han er købmandssøn fra samme område.

De er født ind i hver sin socialklasse med forskellige muligheder og begrænsninger. Fra deres første, tilfældige møde som børn har de haft en plads i hinandens bevidsthed. Men først som voksne, med forliste ægteskaber og nye begyndelser bag sig, mødes de for alvor. Mit menneske er historien om disse to mennesker, om Ruts forhold til malerkunst og anerkendelse, om Gorms søgen efter et liv med et større indhold. Trangen de begge har efter at leve i noget, som føles rigtigt og ægte, står i kontrast til de nordnorske livsvilkår. I denne roman udforsker Wassmo igen nogle af de temaer, som har præget forfatterskabet: det afgørende oprør mod de vilkår livet byder dig, og de omkostninger dette oprør har for den enkelte og omgivelserne. Men først og fremmest handler det om det brændende behov vor at møde det menneske i livet, som du kan kalde dit.

.

I det anmelderroste selvbiografiske romanværk, Min kamp, udforsker Karl Ove Knausgård nådeløst og selvudleverende sit eget liv, sine ambitioner og svagheder, sin usikkerhed og tvivl, sine relationer til venner og kærester, kone og børn, mor og far.

Det er et værk, hvor livet beskrives i alle nuancer, fra de afgørende, rystende øjeblikke til hverdag livets mindste detaljer. Det er også et risikabelt projekt, hvor grænserne mellem det private og det offentlige overskrides, ikke uden omkostninger for forfatteren selv og for de mennesker, som beskrives.

I sjette og sidste bog handler det om realiseringen af værket: om udgivelsen af de tidligere bind og omstændighederne omkring dette, om litteraturen selv og dens forhold til virkeligheden.

"Som Ammundsen, der erobrede Sydpolen, eller Nansen, der gik over indlandsisen på ski, vil Knausgård være sin tids store skrivende opdagelsesrejsende, litteraturens ironman."
- Politiken

"Et litterært bjergmassiv fuldt af glitrende tinder og dybe afgrunde."
****** (6 hjerter) Jes Stein Pedersen, Politiken

Karl Ove flytter til Bergen for at gå på Skrivekunstakademiet. Det bliver en gedigen skuffelse; han vil så meget, forstår så lidt og lykkes ikke med noget af det, han laver. Med et tilsyneladende fuldstændig uforståeligt gåpåmod fortsætter han med at skrive og læse. Flere af de mennesker, han kender og omgås, får deres manuskripter antaget på forlag og debuterer som forfattere. Karl Ove begynder at tænke, at han selv kan blive en habil litteraturskribent, men næppe nogensinde kunstner. Men skrivningen ændrer sig, og forholdet til verden omkring ham ændrer sig også.

MIN KAMP 5 er en roman om nye, stærke venskaber og om et alvorligt kærlighedsforhold, lige indtil romanen igen når frem til det eksistentielle omdrejningspunkt, som måske er den afgørende drivkraft for seksbindsværket: Faren dør, Karl Ove debuterer som forfatter, og alt bryder sammen.

I det anmelderroste selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård i seks bind sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

"Både bind 5 og 6 af ‘Min kamp’ giver alle andre selvbiografiske romaner baghjul."
- Politiken

"Karl Ove Knausgaard har præsteret noget helt unikt med sit store romanværk ‘Min kampø. Og jeg må tilslutte mig koret: Jeg elsker Karl Ove!"
- Litteratursiden (om bind V)

MIN KAMP III, bog tre, er en roman om barndom.

En familie på fire, mor, far og to drenge flytter til et hus i et nybygget villakvarter på Sørlandet. Det er i starten af 1970’erne, børnene er små, forældrene er unge og fremtiden ligger åben for dem. Men på et eller andet tidspunkt begynder den at lukke sig, og tingene ændrer karakter. Hvem eller hvad er det, der ændrer sig?

MIN KAMP, bog tre, beskriver verden set med barnet Karl Oves øjne. Børn og voksne lever side om side, men mødes aldrig rigtigt. Venskaber, piger, skolens forunderlige univers og de pludselige og umotiverede stemningsskift i familien observeres og sanses i forsøget på at nå til en forståelse af verden og det, der ligger bag.

Pressen skrev om bog et og bog to:
"Knausgårds roman er ren læsefryd..." - Politiken
"Ingen andre steder i nyere nordisk litteratur er den moderne mand så kompromisløst og præcist beskrevet som her. På samme tid et klynkende og kuet bløddyr og en knoklende selvcentreret fantast. Fremragende simpelthen!" - Ekstra Bladet

"Denne gang lader Knausgård det gå ud over konen, svigermoren, svenskeren og selvfølgelig sig selv. Det er mesterligt gjort, måden han ofrer alt på." - Weekendavisen

"Mesterligt."
- Lillian Munk Rösing, Information

Efter tre år i gymnasiet i Kristiansand rejser Karl Ove 18 år gammel til Nordnorge, hvor han har fået job som lærervikar. Hans forældre er blevet skilt, hans bror Yngve er flyttet for længe siden, og Karl Ove skal ud i verden og være en ung mand. I det nordlige møder han elever og kolleger, som bringer ham i situationer, han aldrig før har befundet sig i.

MIN KAMP 4 skildrer en ung mands uforfærdede følelse af storhed og selvpåført ydmygelse, oprigtigheden, ærligheden, naiviteten og umodenheden i én stor og uforløst blanding. Som i de første tre bøger stilles der skarpt – helt skarpt – på de bitte små ting i menneskelivet.

I det selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård i seks bind sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

"Der er ved at ske noget opsigtsvækkende med Knausgård og hans grænseløst ambitiøse seksbindsværk. I de mange år jeg har læst litteratur professionelt, har jeg aldrig oplevet en tilsvarende entusiasme for et skønlitterært projekt: Min kamp diskuteres på en måde, der er stimulerende for hele litteraturen."
- Kåre Bulie, Dagbladet (om bog tre).

"Det er umuligt at stoppe. Det skyldes ikke kun den litterære form, gestaltningsevnen, al visdommen teksten bærer på. Men også at du som læser forstår, at du er vidne til et eksistentielt projekt, som på et plan vil svare på udfordringer, vi alle kender... Karl Ove Knausgård har valgt at skrive en bog, som knapt nok ligner noget som helst andet. Det opleves som en stor gave at læse den."
- Trygve Riiser Gundersen, Dagbladet (om bog to).

Ulvene fra evighedens skov udspiller sig både i Norge og i Rusland fra 1977 og frem til i dag og er fortalt af seks forskellige stemmer. Det er en standalone roman, men den deler tematikker med Morgenstjernen. En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår.

Historien begynder vinteren 1977 på en ø i det sydlige Norge. Fortælleren er Helge Bråthen, der en sen aften, 12 år gammel, ser en lysstråle i vandet under en bro. Det er lygterne fra en bil, som er kørt i vandet. Rådvild og på tærsklen til voksenlivet ved han, at han må tilkalde hjælp, men ender alligevel med at tage hjem og falde i søvn.

1986. 20-årige Syvert Løyning er efter halvandet år i hæren som kok på vej hjem til sit barndomshjem i det sydlige Norge. Syvert aner ikke, hvad han skal stille op med sit liv, og den første tid flakker han planløst rundt i den lille by og prøver at finde sig til rette hos sin mor og sin lillebror. Atomulykken i Tjernobyl sætter Syvert på sporet af hans far, som døde, da Syvert var helt lille og som han aldrig har kendt. En gammel frakke, en kasse med breve skrevet på russisk og en samtale med hans onkel tegner et billede af faren, som vækker Syverts nysgerrighed og vrede.

Året er 1996. Den 26-årige Henrik Vankel er taget til Nord-norge, hvor han har fået arbejde som lærervikar. Han har det godt, indtil den dag det går op for ham, at han er forelsket i en af sine elever.

Med udgangspunkt i forholdet mellem Henrik og den unge pige Miriam fortælles her en besættende kærlighedshistorie. Men Ude af verden er også beretningen om en ung mands opvækst i Norge i 1980‘erne, historien om hans forældre og bedsteforældre samt et fabelagtigt generationsportræt.

»Overvældende norsk roman-debut … Ude af verden er cremen af ny norsk prosalitteratur ... Jeg er ærlig talt ked af at måtte tage en slem anmelderkliché i brug, men tro mig, det er faktisk svært at lægge bogen fra sig.«
– Svend Skriver, Kristeligt Dagblad

»Bare læg jer til rette, for Knausgård holder ... Det er en pine og en lyst at vandre i dette Henriks hele hule helvede ... en pine for enhver, der har bare en rem af huden, som bogen kan piske på – og en lyst, fordi det er en lyst at læse, så mærkelig er litteraturen jo, når den lykkes. Og lykkedes, det er Ude af verden. »
– Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

»… virkelig et nyt nordisk navn, det skal blive spændende at følge.«
– Jens Andersen, Berlingske Tidende

»Knausgårds murstensroman om Henrik Vankels kamp med skammen udfolder en suveræn fortælleteknik og store psykologiske ambitioner.«
– Søren Vinterberg, Politiken