Søgeresultater: 6

“Jeg er 35 år gammel. Jeg vil ikke have børn. Det er ikke noget, jeg taler med andre om. Det er noget, jeg skammer mig over, noget, jeg undgår, går lange mundtlige omveje udenom. Når mine venner taler om at få børn, skifter jeg samtaleemne. Jeg vil ikke være skråsikker eller bastant, for pludselig vågner jeg en dag og er blevet en af dem, en almindelig kvinde i 30’erne, som vil være gravid, som vil stifte familie, som vil udvide mit liv, min krop, mit hjerte, til at rumme flere end mig selv. Det er tilladt at ombestemme sig.”

Da Asle skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer, kommer han i tanke om den første udstilling han holdt i Barmen Ungdomshus, hvor ingen af de lokale købte noget. Så kom der en mand fra Bjørgvin forbi som forstod sig på kunst. Og han hed Beyer. Da han har afleveret malerierne til galleriet kan han mærke at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han jo bare nyde freden i sit gode gamle hus, sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner så inderligt.

Nina Lykkes "NÆSTE! En lægeroman" vandt Brage-prisen, Norges største litterære pris. Den har solgt over 40.000 eksemplarer i Norge og er solgt til udgivelse i 10 lande. Med denne roman har betegnelsen ”lægeroman” fået en helt ny betydning: Elin er flyttet ind på sit lægekontor, hvor patienterne kommer strømmende dagen lang med alle deres skavanker, lidelser og andre dårligdomme. Hun har været praktiserende læge i tyve år. Mindst lige så længe har hun været gift med Aksel. Men før Aksel var der Bjørn, som pludselig dukkede op på Facebook, og som har vendt op og ned på alting. Nu bor Elin på lægecenteret, og må gemme sig for vagterne, når de går deres aftenrunder. Ovre i hjørnet står plastikskelettet Tore og griner ad hende. Og hjemme i rækkehuset sidder Aksel og raser – hvis han da ikke er gået i seng med den nyskilte naboveninde Gro.

Næste! er en roman om selvindsigtens forbandelser og fornægtelsens velsignelser.

Stærkt psykologisk kvindeportræt og et intenst familiedrama om, hvor svært det kan være at leve livet, mens det er der.

Monika er 13 år og ved, at alt, hvad hun oplever, engang skal tilhøre en anden tid. Hun er 27 år og en ældre professors elskerinde. Hun er 37 år og bor sammen med Geir, de har et barn sammen. Hun er 46 år, fraskilt, har et udhus fuld af kaglende høns og tænker, at livet består af håbløse forsøg på at få enderne til at mødes. Hun er 52 og ser moderens ansigt i spejlet over grøntsagshylden i dagligvarebutikken. Monika kan kun finde fylde og udvikling i tilværelsen gennem stadig nye forhold og opsplittede liv og den evige jagt på intensitet.

Så meget havde jeg er en roman om længslen efter et liv fuldt af samhørighed, lidenskab og mening.  Et familiedrama om alt det tilværelsen består af, de banale gøremål og prosaiske tanker. Om at stå tilbage med et helt liv – og først da erkende alt det, man har haft: Så meget havde jeg.

Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle at han fik dem af Skaldepanden, så han siger at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud og spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til at han kan snakke, siger forsangeren Olve.

Ida skal op til familiens hytte for at fejre sin mors fødselsdag sammen med sin lillesøster og hendes kæreste og bonusdatter. Ida er selv single, barnløs og føler, at det biologiske ur tikker højere og højere. Derrfor har hun undersøgt muligheden for at få frosset sine æg ned til senere brug, hvis den rigtige mand skulle dukke op. Der venter dem nogle hyggelige feriedage, hvis ikke lige det var for Marthes gode nyheder.

Voksne mennesker er en roman om tyndslidte familiebånd, jalousi og skammen over at være alene.

"En stor lille roman. Sjældent har jeg læst noget så godt om søskendejalousi, kærlighed og drømmen om en familie. Det er mesterligt!" - Thomas Korsgaard, forfatter

"Bogen giver et skarpt og ubehageligt billede af, hvorfor nære familierelationer og dårlige handlemønstre er en så eksplosiv kombination." - Aftenposten

"Voksne mennesker er et svidende tidstypisk psykologisk portræt." - Morgenbladet

"Med indsigt, klogskab og sans for timing behandler forfattteren spændingsfeltet mellem triviel feriehygge og eksistentiel krise." - Dagsavisen