Søgeresultater: 9

En fraskilt far kommer til at slå sin lille datter. En kvinde lyver sig gravid, en anden savner sin bedste veninde. En mand tager med sin kone til Sydamerika for at adoptere en lille dreng, men fortryder.

Der er ikke langt fra længsel til fortvivlelse i Marie Auberts ni noveller om relationer og tabuer. Med underspillet humor og præcision beskriver hun mennesker i opbrud. Mennesker, der klamrer sig til forestillingen om, at der venter dem noget bedre end det, de har vendt ryggen.

"Afsindigt vedkommende noveller. De er som en projektør, der lyser ind på vores liv og tid og fanger sprækkerne, hvor ubehaget vælter ud som kryb og kravl." - Thomas Korsgaard

 "Marie Aubert har et skarpt, psykologisk blik Hun får vanskelige og komplicerede følelser frem i overraskende og rammende situationsbilleder." - Dagsavisen

"Det er dialogen, som driver novellerne frem. Ikke den gode samtale, men den vanskelige samtale, som vi ofte undgår. Fælles for novellerne er, at der er noget på spil." - Aftenposten

"Velskrevet novellesamling fuld af charme og tristesse Dialogen glider let, og personerne føles ægte." - VG

"I et afdæmpet, præcist sprog formår Aubert at fremmale hverdagslivets gråtoner, den murrende smerte og den stille desperation." - Stavanger Aftenblad

Ida skal op til familiens hytte for at fejre sin mors fødselsdag sammen med sin lillesøster og hendes kæreste og bonusdatter. Ida er selv single, barnløs og føler, at det biologiske ur tikker højere og højere. Derrfor har hun undersøgt muligheden for at få frosset sine æg ned til senere brug, hvis den rigtige mand skulle dukke op. Der venter dem nogle hyggelige feriedage, hvis ikke lige det var for Marthes gode nyheder.

Voksne mennesker er en roman om tyndslidte familiebånd, jalousi og skammen over at være alene.

"En stor lille roman. Sjældent har jeg læst noget så godt om søskendejalousi, kærlighed og drømmen om en familie. Det er mesterligt!" - Thomas Korsgaard, forfatter

"Bogen giver et skarpt og ubehageligt billede af, hvorfor nære familierelationer og dårlige handlemønstre er en så eksplosiv kombination." - Aftenposten

"Voksne mennesker er et svidende tidstypisk psykologisk portræt." - Morgenbladet

"Med indsigt, klogskab og sans for timing behandler forfattteren spændingsfeltet mellem triviel feriehygge og eksistentiel krise." - Dagsavisen

“Jeg er 35 år gammel. Jeg vil ikke have børn. Det er ikke noget, jeg taler med andre om. Det er noget, jeg skammer mig over, noget, jeg undgår, går lange mundtlige omveje udenom. Når mine venner taler om at få børn, skifter jeg samtaleemne. Jeg vil ikke være skråsikker eller bastant, for pludselig vågner jeg en dag og er blevet en af dem, en almindelig kvinde i 30’erne, som vil være gravid, som vil stifte familie, som vil udvide mit liv, min krop, mit hjerte, til at rumme flere end mig selv. Det er tilladt at ombestemme sig.”

Nina Lykkes "NÆSTE! En lægeroman" vandt Brage-prisen, Norges største litterære pris. Den har solgt over 40.000 eksemplarer i Norge og er solgt til udgivelse i 10 lande. Med denne roman har betegnelsen ”lægeroman” fået en helt ny betydning: Elin er flyttet ind på sit lægekontor, hvor patienterne kommer strømmende dagen lang med alle deres skavanker, lidelser og andre dårligdomme. Hun har været praktiserende læge i tyve år. Mindst lige så længe har hun været gift med Aksel. Men før Aksel var der Bjørn, som pludselig dukkede op på Facebook, og som har vendt op og ned på alting. Nu bor Elin på lægecenteret, og må gemme sig for vagterne, når de går deres aftenrunder. Ovre i hjørnet står plastikskelettet Tore og griner ad hende. Og hjemme i rækkehuset sidder Aksel og raser – hvis han da ikke er gået i seng med den nyskilte naboveninde Gro.

Næste! er en roman om selvindsigtens forbandelser og fornægtelsens velsignelser.

Stærkt psykologisk kvindeportræt og et intenst familiedrama om, hvor svært det kan være at leve livet, mens det er der.

Monika er 13 år og ved, at alt, hvad hun oplever, engang skal tilhøre en anden tid. Hun er 27 år og en ældre professors elskerinde. Hun er 37 år og bor sammen med Geir, de har et barn sammen. Hun er 46 år, fraskilt, har et udhus fuld af kaglende høns og tænker, at livet består af håbløse forsøg på at få enderne til at mødes. Hun er 52 og ser moderens ansigt i spejlet over grøntsagshylden i dagligvarebutikken. Monika kan kun finde fylde og udvikling i tilværelsen gennem stadig nye forhold og opsplittede liv og den evige jagt på intensitet.

Så meget havde jeg er en roman om længslen efter et liv fuldt af samhørighed, lidenskab og mening.  Et familiedrama om alt det tilværelsen består af, de banale gøremål og prosaiske tanker. Om at stå tilbage med et helt liv – og først da erkende alt det, man har haft: Så meget havde jeg.

Sensationel norsk krimidebut solgt til 20 lande før udgivelse. Blev modtaget med en stjerneregn ved udgivelsen i Norge. Noget af det mest uhyggelige er, når det trygge føles utrygt. Sara og Sigurd er et perfekt par, i hvert fald på overfladen. Han er nyuddannet arkitekt i færd med at starte eget firma. Hun har sin egen praksis som terapeut for unge med problemer. Sammen bor de i en arvet villa i et af Oslos bedste kvarterer. Livet kunne ikke være bedre ¬– eller kunne det? Da Sigurd tager på fjeldtur med et par af gutterne, begynder noget at slå revner. Han når nemlig aldrig frem til hytten, selvom han har ringet til Saras telefonsvarer derfra. Men hvor er han så? Sara begynder at rede trådene ud, men ender efterhånden i et spil, hun måske ikke er herre over. Sara er sådan én, der lever af at tænke klart om andres relationer. Men kan hun tænke klart om sit eget ægteskab, da brikkerne begynder at falde på plads for hende?

En stilistisk blændende og dybt vedkommende roman om forholdet mellem liv og kunst, om vores måde at forvalte kærligheden på.

Anna og Laura er mor og datter. Da Anna en dag læser et ord forkert i et digt, deler verden sig i to parallelle universer. Anna og Laura bliver fanget i hver sin del, og selvom livet går sin gang, er der alligevel noget, der mangler i de to kvinders liv.

Rakel, nyskilt og godt på vej mod de 50, er flyttet fra villaen og skal nu vænne sig til sin nye boligsociologiske status som ”rækkehusmenneske” med alt, hvad det medfører af statustab og kulturel tilpasning. Ellers går dagene deres jævne gang med eller uden børn, organiseret efter lige og ulige uge-princippet. Rakel er på ingen måde fri for hverken hævntørst eller bitterhed over sin egen skæbne. En vej ud  bliver at angribe den triste stump have med en rusten spade. Hun er knap nok begyndt at grave, før hun støder på en lem, der viser sig at være nedgangen til helvede. Hun tager turen ned ad de mange trin og bliver stormende forelsket i selveste Satan - som udover at være fuld af vid og varme tilmed er pæn og handlekraftig. De næste måneder går i sus og dus med samtaler og sex med djævelen - for selv om Satan er en satan, er han i al fald bedre for Rakel end ham den dumme forrige.