Søgeresultater: 43

Den 36-årige Barbara lever sammen med en ældre fotograf, der har gjort det til en livsform altid at være på vej ud i verden.

På hver deres måde har Marcus og adoptivbarnet Barbara vendt ryggen til fortiden og indrettet sig med altings flygtighed. For dem er ’hjem’ mere en følelse end et sted, men en dag bliver hun brat og mod sin vilje indhentet af aldersforskellen mellem dem.

Undervejs mod livets midte prøver Barbara at genfinde balancen i et tomrum, hvor friheden bliver meningsløs, og kærligheden først gør sig gældende, da det næsten er for sent.

FØR VI SIGER FARVEL er en roman om kærlighed på trods – om to mennesker, der elsker hinanden trods deres store aldersforskel, og som kæmper med splittelsen mellem tryghedsbehov og hvileløshed. Det er en uafrystelig historie om skismaet mellem livslang kærlighed og hastige affærer – og om at turde give slip og give sig hen.

"Find lommetørklæderne frem! Ny stærk kærlighedshistorie fra Jens Christian Grøndahl om rodløshed og om at blive forladt."
- Litteratursiden

******
- Dagbladenes bureau

Jens Christian Grøndahl (f. 1959) har et stort internationalt forfatterskab bag sig og er modtager
af adskillige litterære priser og hædersbevisninger i ind- og udland. Hans romaner er udkommet i over 30 lande og optræder på kritiker- og
bestsellerlister verden over. "Før vi siger farvel" er hans 18. roman.

Da Christoffer og Rita, begge psykisk handicappede, skal giftes, er der lagt op til en stor familiefest – på godt og ondt. Festen og familien er midtpunktet i fortællingen om dejlige minder og skeletter i skabet.

I "En stor dag" Anne Strandvad beskæftiger med det ømme punkt i den borgerlige pænhed og giver rørende portrætter af skæbner, der kunne have været vendt.

Børge med tilnavnet "Kran" tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang går gennem Frederikshavns gader, hvor det hele begyndte, og det hele skal slutte. Bevæbnet med seks elefantøl, en flaske Gammel Dansk og en pose Sweet Dublin Mixture klatrer han højt til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. I tågerne fra en pibe tobak ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende her oppe under himlen, hvor han har haft nogle af sine mest lykkelige stunder.

Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, dér hvor kragerne flyver baglæns for ikke at få sand i øjnene, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet.

Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, og oppe i privaten huserer den frejdige og frimodige Tove som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Og stuepigen og den kommende kranfører bliver et par, forlovede og gift.

Sådan starter romanen om en ungdom, et samliv, et familieliv, børn og venner – og opbrudstider med rockmusik, kvindefrigørelse og diverse elskere. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.

Stuepigen og kranføreren forener provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.

Henrik har efterhånden rundet de tredive og sidder fast i et pløre af egne og andres uopfyldte ambitioner om uddannelse, karriere – og ikke mindst parforhold og familie. Bedst som han har affundet sig med, at tilværelsen er gået definitiv i stå, bliver han kørt ned af en cykel og meget mod sin vilje samlet op af sin gymnasietids yndlingsaversion: Den ulideligt selvsmagende Jens, der engang svøbte sig i partisanertørklæder og politisk korrekthed, og som nu sidder i saksen i nyetableret børnefamilieidyl. Og dagen efter hænger Henrik stadig på idioten, som er blevet smidt ud hjemmefra og er ved at drukne i selvmedlidenhed. De har begge kraftige tømmermænd, og da et brev dumper ind ad brevsprækken med invitation til en begravelse i Maribo, og den skamskudte familiefar kan skaffe en Toyota Corolla – så kan de egentlig lige så godt tage af sted.

Det bliver den hovedkulds begyndelse til en søgen efter adoptivbarnet Henriks biologiske forældre. En uforudsigelig roadnovel, hvor fortiden langsomt dukker op, og intet er som det så ud.

Årene er gået efter Katrines hede sommerflirt med Nikolaj, og den nu voksne Katrine er kommet videre. Hun har skabt en tryg tilværelse med mand og søn, og er blevet forfatter, men uden det helt store gennembrud. Det siges at tiden læger alle sår, men det passer ikke. Nikolaj har læst Katrines bog, og fortællingen om deres korte, men hæsblæsende erotiske forhold får ham til at beslutte at han vil vinde Katrine tilbage. Han vil give deres kærlighed en chance til, koste hvad det vil. Jonas elsker Katrine, og han vil gøre alt for at se hende lykkelig. Endda føre hende i armene på en anden mand. Katrine står i sit livs dilemma. Hvilke løgne er hendes tilværelse bygget på, og hvem skal betale prisen når fortiden pludselig trænger sig på?

"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."

Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

"De rumænske bøfler" starter, hvor "Tørvegraverne" slap, nemlig da Clara brød med sin unge kæreste Kim, efter hun fandt ud af, at han var søn af hendes tidligere elsker. Nu finder det umage par sammen igen og sætter alt ind på at få forholdet til at fungere. Begge er imidlertid så nervøse for, at det skal falde fra hinanden, at de kommer til at bygge en mur om deres forhold, så relationen til omverden trues.

Trods alt glemmer Clara ikke sit politiske engagement, som bliver forstærket, da Nelson Mandela i 1994 indsættes som præsident i Sydafrika. For Kim er det svært at forstå, hvordan storpolitik kan betyde lige så meget for Clara som hendes egne relationer, og forholdet begynder igen at slå revner.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

I novellesamlingen "Uden is" skildrer Jutta Guldager forholdet mellem mennesker og de psykologiske mekanismer, der virker så skjulte for bevidstheden, men som er så styrende for relationen.

Indhold
"Allan"
"Tante Lauras kærlighed"
"Brombær"
"De mystiske barrikader"
"Dråben"
"Huset"
"Uden is"
"En mandfolkegave"
"Sanktvejtsdans"
"Englevagt"

Jutta Guldager er en dansk forfatter. Hun debuterede med novellesamlingen "Kys mig" i 1995. Jutta Guldager har sidenhen udsendt to bøger og skrevet bidrag til flere antologier.

Anna er 38 år, men som solofløjtenist i symfoniorkestret er hun allerede forhenværende. Nu er hun rejst nogle dage til Wien. Med sig i bagagen har hun en stor sorg samt sin computer. På den ligger hendes første optegnelser til den romanbiografi om den døve komponist Ludwig van Beethoven, som hun har sat sig for at skrive. I Wien skal hun samle stof til romanen.
Hjemme i København venter Niels, hendes mand, Dagbladets magtfulde og frygtede musikanmelder, spændt på, hvad hendes Beethoven-research i Wien har givet hende.
Tilbage i Danmark genoptager Anna kampen mod den følelse af afmagt, der udgør hendes hverdag. En kunstnerisk drøm, der har slået fejl, et kærlighedsliv, hun længe har oplevet som en pligt, en uvished med hensyn til fremtiden. Først da hun kontakter sin barndoms og ungdoms spillelærerinde tager tingene en ny drejning.

"Nina Bolts fine roman er en indgående skildring af en kvinde, der får sin identitet og sit livsgrundlag sat på prøve, da hun ikke længere kan yde sit ypperste inden for kunsten ... Nina Bolt har mange strenge at spille på. I andre af sine romaner skriver hun en gotisk uhygge frem. I denne spiller hun med sordin. Meget smukt." – Politiken

"En stille og eftertænksom fortælling, skrevet i et godt og flydende sprog." – Bibliotekernes lektørudtalelse Nina Bolt (f. 1946) er dansk forfatter og oversætter. Hun er født og opvokset i København og uddannet i dansk og teatervidenskab. Op gennem 70’erne og 80’erne var hun del af kvindebevægelsen og udgav i den forbindelse en række tekster. Efter i en årrække at have arbejdet som redaktør på skiftende forlag, sagde hun i begyndelsen af 1990’erne det faste job op for at få bedre tid til at skrive. I 1992 udkom fortællingerne "Ukendt herre i landskab" og siden er det blevet til en række romaner og bøger af kulturhistorisk tilsnit.

På et tidspunkt i sit liv oplever Les Stein den samme frustration over det moderne liv som så mange andre. Opfyldt af angst og stress og en stærk længsel efter den kvinde, der har forladt ham, søger han et friere og enklere liv - og finder det i en skurvogn på Christiania. Her udvikler han lige så stille en ny forståelse af livet og kærlighed og en større forståelse af sig selv som menneske. Denne roman er en hyldest til den menneskelige ånd og en opfordring til os alle til at leve et frit og enkelt liv med større uafhængighed.
Per Smidl boede som ung på Christiania og har siden boet mange forskellige steder i verden. Han er især kendt for romanen "Chop Suey" og har ud over romaner udgivet flere essayistiske samlinger.

I det tidlige forår 1984 bliver Lis overfaldet i Utterslev Mose og hendes liv er med ét forandret. Om sommeren forsøger hun at bearbejde oplevelsen på Kvindehøjskolen i Visby, hvor healingholdet og byggeholdet lægger forskellige strategier for opgøret med patriarkatet. Det er også her Kirsten endelig overgiver sig til Lis kærlighed, men da hverdagen gør sit indtog hjemme i København, er tingene mere komplicerede end som så.
 
Det vågne hjerte er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt. Til sammen danner romanerne en stort anlagt trilogi, der kortlægger det 20. århundredes danmarkshistorie med kvinderne i centrum. Fra Langelands husmødre i 30erne, via 70ernes nye forstadsliv, når vi frem til kvindebevægelsens pulserende hjerte på Kvindehøjskolen, sommeren 1984.

En stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud.   

Efter Annalena har givet hele sin selvstændighed i bytte for, hvad der ser ud til at blive et lykkeligt ægteskab, viser hendes mand, David, sit sande ansigt. Han er besidderisk, løgnagtig og saboterer bevidst hendes liv. Da Annalena ikke længere kan bortforklare Davids opførsel, forlader hun ham med deres lille datter Emilie. Men David har ikke tænkt sig at lade hende slippe bort, og da det lykkes ham at få samvær med Emilie, slår han kløerne i pigen og giver sig til at kæmpe for den fulde forældremyndighed. Som en marionetfører styrer han myndighederne, så Annalena til sidst føler, at alle er imod hende. Det bliver en mors kamp mod den mand, hun troede, hun elskede, og mod et system, der lægger sin knugende hånd om hendes lille datter og trækker hende bort.

Rie Osted (f.1940) er en dansk forfatter, journalist, redaktør og klummeskribent. Rie Osted begyndte at arbejde som journalist i 1969 og har blandet andet været tilknyttet magasinet Jyske Vestkysten, ALT for damerne og Berlingske Tidende. Rie Osted debuterede med romanen "Kærlighed er en blå fugl" i 1985.